Forbrug

400.000 er blevet snydt: Pas på, når du køber julegaven på nettet

Skal du til at købe julegaver, skal du holde øjnene åbne - især hvis du køber dem på nettet. Mere end 300 mio. kroner sendes i lommerne på kriminelle.

Koncertbilletter, elektronisk udstyr, helseprodukter, bøger, tøj og sko.

Der er et overflod af gode tilbud på internettet - men mange af dem ér for gode til at være sande.

Alene i 2016 købte ni procent - svarende til flere end 400.000 danskere - falske varer, som aldrig dukkede op - fordi de ikke eksisterede.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte.

Samtidig har virksomheden E-mærket i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd opsporet og anmeldt over 3000 netbutikker for snyd.

Spørger man Kim Schlyter, der er cyberekspert i Deloitte, er der flere gode forklaringer på, at så mange falder i fælden.

- Det handler jo ikke kun om, at danskerne er dumdristige - det her handler også om, at bagmændene er blevet dygtigere og mere ihærdige, siger han til TV 2.

Efterhånden er det normalt, at man falder over en falsk hjemmeside, når man handler på nettet - og selvom man kun køber varer fra virksomheder, man stoler på, risikerer man alligevel at blive snydt.

- Bagmændene går ofte langt, for at deres svindelnumre skal se ægte ud. Derfor ligner hjemmesiderne også rigtige internetbutikker. I nogle tilfælde låner de kriminelle også kendte virksomhedsnavne. Derfor er der mange forbrugere, der aldrig opdager, at de er gået forkert, lyder det fra Kim Schlyter.

Derfor kan antallet af danskere, der er blevet snydt, reelt være endnu højere, vurderer eksperten.

Her bliver folk snydt på nettet

Ifølge undersøgelsen har 9 procent af danske forbrugere i 2016 købt varer på nettet, som de aldrig modtog, fordi de reelt ikke eksisterede. Svindlen er mest udbredt blandt disse produkter:

  1. Helse- og plejeprodukter
  2. Brugte ting
  3. Elektronik
  4. Tøj
  5. Smykker og accessories
  6. Abonnementer på internettjenester
  7. Sko
  8. Koncertbilletter
  9. Rejser
  10. Boligudstyr
  11. Sportsudstyr
  12. Bøger og musik

Tallene er baseret på i alt 1061 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Kilde: Deloitte

3.000 butikker er anmeldt

Hos e-mærket, der er en certificeringsordning inden for e-handel, kunnen man allerede i 2016 bekræfte, at antallet af fupbutikker var steget markant.

Virksomheden havde modtaget en ny henvendelse fra en forbruger, der har opdaget en fupside - eller som selv er blevet snydt - hver dag, fortalte Toke Mølgaard, der er kommunikationschef hos e-mærket dengang.

- I dag er det organiserede kriminelle, der står bag mange af de falske netbutikker, og de laver ikke bare én shop. De laver mange shops – kun med henblik på at svindle og bedrage danske forbrugere, sagde Toke Mølgaard.

- Vi anslår, at der er mellem 15.000 og 20.000 netbutikker i Danmark, som man kan kalde 'danske webshops' – hjemmesider, der markedsfører sig til danskerne. Et forsigtigt skøn er, at der står it-kriminelle bagmænd bag 1.000 - 1.500 af disse, siger han til TV 2.

Nu er det tal altså steget til over 3.000. Og tallene taler deres helt eget tydelige sprog.

Til sammenligning anmeldte e-mærket kun 24 danske webbutikker i hele 2015.

Her bliver danskerne snydt

Undersøgelsen fra Deloitte viser, at de fleste bliver snydt for beløb på mellem 100 og 1.000 kroner, og det anslås, at der hvert år sendes minimum 300 millioner kroner i lommerne på kriminelle.

Oftest er det helseprodukter og elektronisk udstyr, som danskerne brænder fingrene på.

Der er dog ingen grænser for, hvad der udbydes på fupsiderne - og svindlerne bruger mange metoder for at narre penge og informationer fra forbrugerne, lyder det fra Deloittes ekspert, Kim Schlyter.

Derfor dækker undersøgelsen over mange andre kanaler end bare internettet. Mange it-kriminelle sender eksempelvis også e-mails direkte til deres ofre med gode tilbud, der er designet til at lokke folk i fælden, forklarer han over for TV 2.

- Overalt findes der både organiserede grupper af hackere samt enkeltpersoner, som har fundet vej til en ulovlig, men lukrativ forretningsmodel. I år ser vi for eksempel meget stor hackeraktivitet i Asien og Afrika. Hackerne rammer blandt andet deres ofre ved hjælp af phishing, falske hjemmesider og telefonsvindel, lyder det fra Kim Schlyter.

Bliver man franarret sine betalingsinformationer, e-mail-adresse, personnummer eller andet, risikerer man ikke kun, at man selv bliver snydt.

Informationerne bliver købt og solgt på det sorte marked og kan i sidste ende også blive brugt til at snyde andre med.

- I dag kan man for ganske få dollars købe tusindvis af e-mail-adresser på det sorte marked. Den slags kan alle hackere få fat i. Går man skridtet videre, kan man også let købe passwords og andre personlige oplysninger, som de kan bruge til at gøre deres svindelnumre mere troværdige, lyder det fra Kim Schlyter.

Sådan undgår du at blive snydt

Selvom der er mange måder, man kan blive snydt på, er rådet dog ret enkelt.

- Man bør derfor være ekstremt kritisk over for mærkelige, udenlandske hjemmesider. Det samme gælder alle typer af tilbud, der enten er lokkende, ulogiske eller tilfældige, lyder anbefalingen fra Kim Schlyter.

Og hvis man ender med at blive snydt alligevel, skal man skynde sig at kontakte den, der har udstedt det betalingskort, der bliver udnyttet.

Typisk vil banken kunne hjælpe med at gøre indsigelse mod købet, hvis man ikke modtager den vare, man har betalt for, slutter Deloittes ekspert.

Sådan afslører du en fupside

  1. Danske kontaktoplysninger

    En god hovedregel er, at en troværdig webshop ikke har noget at skjule, og derfor også har synlige – og troværdige – kontaktoplysninger. Det modsatte er tilfældet for fup-webshops, som ofte har en skrabet kontaktformular uden yderligere information om virksomheden eller dens kundeservice. Derfor: Kig efter et dansk telefonnummer, en dansk kontaktside og en dansk email-adresse.   

  2. Engelske ord og stavefejl

    Fordi fupsiderne ofte er lavet i en fart, indeholder de mange stavefejl. Samtidig er flere af siderne oversat via tjenester som Google Translate. Det betyder, at sætningerne er mærkeligt formuleret, indeholder engelske udtryk og i nogle tilfælde er det rene volapyk. Her bør du især holde øje med kontaktsiden, beskrivelsen af betingelser og ’om os’-siden.

  3. E-mærket

    E-mærket er normalt en garanti for sikker e-handel, men ligesom Trustpilot, er e-mærkets logo på en webside heller ikke nogen garanti i sig selv for, at siden er troværdig. Svindlerne kan nemt finde et logo og kopiere det ind på deres websider. Gå derfor ind på e-maerket.dk, og slå siden op i databasen, hvor alle der reelt har et e-mærke er registreret.

    Du kan også trykke på e-mærket på hjemmesiden - hvis du derefter bliver linket videre til en unik certifikathjemmeside, er hjemmesiden god nok, ligesom det er tilfældet med f.eks. tryg.dk her.

  4. Pas på kendte logoer

    Ganske som Trustpilot og e-mærke-logoer nemt kan forfalskes, kan kreditkortlogoer, sikkerhedssystemlogoer og andre troværdighedsskabende logoer det også. Det benytter fup-websiderne sig af i stor stil. Et logo er aldrig nogen garanti i sig selv – heller ikke selvom websiden ser professionel ud. Så vær kritisk.

  5. Hold øje med domænenavnet

    Ofte benytter svindlerne sig af domænenavne, som indeholder et specifikt produkt, produktserie eller et velkendt brand – som eksempelvis canadagoosesverige.dk. Det gør svindlerne for at snyde Google til at tro, at websiden er relevant, når brugere søger på ’Canadian Goose’, så de på den måde kan få en højere Google-placering.

    Derudover: Hold øje med om domænenavnet skifter, når du trykker enter i browseren - hvis den gør, er du på vej ind på en fup-hjemmeside.

  6. Slå hjemmesiden op

    Ofte kan man slå ejeren af en webside op via en whois-søgning (hvem er) for på den måde se, hvem der står bag siden.

    Du kan lave en Whois-søgning på DK Hostmasters webside eller meget nemt lige her på who.is. Hjemmesiden fortæller dig, hvem der ejer hjemmesiden og IP-lokalitet. I tilfældet med www.canadagoosesverige.dk er siden ejet af kineseren Li Bing og IP-lokaliteten er i Holland. Med andre ord: Køb ikke fra denne hjemmeside.

    Et andet tip er hjemmesiden www.scamadviser.com, der fortæller dig, hvor hjemmesiden er registreret, ligesom den vurderer for dig, hvor sikker hjemmesiden er.

  7. CVR-nummeret

    Alle de virksomheder, som ønsker at sælge noget i Danmark, skal være CVR-registreret. Desuden skal CVR-nummeret være synligt i netbutikken. Langt de fleste fup-webshops har ikke et CVR-nummer, og du kan desuden hurtigt tjekke om det nummer, der eventuelt er oplyst på websiden, findes på cvr.dk.

  8. Brug Trustpilot

    Slå webshoppen op på Truspilot på nettet eller mobilen. Er folk tidligere blevet snydt, fremgår det normalt her. Det er dog vigtigt at bide mærke i, at Truspilot ikke fanger alle fupsider, fordi der hele tiden kommer nye til. Det er således ikke sikkert, at brugerne har nået at anmelde siden endnu. Det er samtidig vigtigt at huske, at et Trustpilot-logo på websiden ikke i sig selv er en garanti. Undersøg det selv i stedet for.

    Du skal samtidig være opmærksom på, at mange fuphjemmesider har overtaget allerede eksisterende hjemmesider som det f.eks. er tilfældet med f.eks. www.leneespersen.dk. Hjemmesiden kan have fået en god anmeldelse på Trustpilot, inden den blev overtaget af fup-hjemmesiden.

  9. Brug din sunde fornuft

    Hvis det virker for godt til at være sandt, så er det ofte også tilfældet. Det bedste sikkerhedstip er derfor at bruge sin egen sunde fornuft. Fupsiderne har typisk populære mærkevarer til usandsynligt lave priser, og det bør få dine alarmklokker til at ringe med det samme.