GO'

Film af danske elever går verden rundt: De har skabt et megahit på 36 sekunder

Det behøver ikke være svært at illustrere, hvorfor man ikke skal smide sit affald i naturen.

Kampen for at minimere plastikforureningen i verden har stået på i årevis, men nu har en kortfilm, lavet af en gruppe danske elever, rettet hele verdens opmærksomhed mod problemet.

Den er gået viralt.

Filmen, der er en animationsfilm lavet af et hold andetårsstuderende fra ’The Animation Workshop’ i Viborg, er i skrivende stund blevet set 35 millioner gange på Facebook.

Eleverne havde fået til opgave at producere en film om plastikforurening for den danske nonprofit-organisation Plastic Change, og det er i dén grad lykkes, lyder det fra Henrik Beha Pedersen, der er organisationens direktør.

- Eleverne har formået at levere et enkelt budskab, som er gået ind på lystavlen hos folk i hele verden, siger han i 'Go' morgen Danmark'.

Leverer budskabet på 36 sekunder

Selve filmen er ikke ret lang, og budskabet er relativt simpelt.

I filmen ser man den græske havgud, Poseidon, stige op af havet, hvorefter han sætter en badegæst, der netop har smidt sit ispapir, eftertrykkeligt på plads.

Ispapiret får badegæsten kylet direkte tilbage i ansigtet. Dét er øjensynlig et budskab, som folk kan lide, og Henrik Beha Pedersen er begejstret for den succes og opmærksomhed, som filmen har ført med sig.

De studerende har skabt et 36 sekunders langt megahit, mener han.

- De har jo hjulpet os mere, end vi nogensinde selv kunne have gjort. De har skåret budskabet på 36 sekunder, så vi alle sammen forstår, at vi alle kan gøre en forskel, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.

Du kan se filmen herunder:

En dansk miljøfilm på 36 sekunder er gået viralt. Filmen er delt over 1 million gange på Facebook. Video: Thomas Jørgen Seerup

Hvert minut ryger en lastbil i havet

Henrik Beha Pedersen har flere gange før gjort opmærksom på, at plastik i naturen er et stigende problem, og han synes også, at verdens regeringer og virksomheder lytter, men problemet er stadig stort, og det bliver stadig større og større, lyder det.

- Vi møder det jo ikke kun ved Vesterhavet. Vi møder det også, når vi rejser ud eller kører langs motorvejene. Der er stigende mængder af plastik. Det er poppet op mange steder, siger Henrik Beha Pedersen, der er uddannet miljøkemiker.

Ellen Macarthur Foundation, der er en amerikansk organisation for bæredygtighed, har foretaget en beregning, som viser, at der om 33 år vil være mere plastic end fisk i verdenshavene - beregnet ud fra vægt.

Beregningen forudsætter, at vi fortsætter med at smide plastic ud i det nuværende tempo. Cirka otte millioner tons om året.

Det svarer cirka til en hel lastbil fyldt med plastic, der tømmes for hvert minut, der går, forklarer Henrik Beha Pedersen.

Plastik i vores fødevarer

Lastbilen er kun et billede på det, der sker. Den er et billede på den mængde af plastik som hele verdens befolkning kaster ud i naturen i løbet af dagen.

Men konsekvenserne er håndgribelige, for i sidste ende finder plastikken også vej tilbage til os mennesker gennem vores fødevarer, lyder det fra Henrik Beha Pedersen.

- Først er plastik et problem, når det er store stykker. Så kan det ende i en hval eller i en havskildpadde, der tror, at den spiser en gople, når den sluger en plasticpose, siger Henrik Beha Pedersen.

Men efterhånden som plastikken nedbrydes af havets bølger og solens uv-stråler, bliver det til bittesmå stykker, mikroplastik eller nano-plastic, som spises af plankton og dernæst fortæres af fugle, fisk og havpattedyr.

- Mikroplastik kan blive inkorporeret i fødekæden. Vi finder jo allerede plastik i sild i Danmark, og i en lang række fisk og muslinger begynder vi at finde det her plastik, siger direktøren.

Du skal selv tage affære

Som Henrik Beha Pedersen ser det, er filmens budskab helt rigtigt. Alle har et ansvar for at løse problemet.

- Vi er alle sammen en del af problemet. Du og jeg er en del af problemet, og producenterne, der designer produkterne og regeringerne, som kan regulere, hvordan vi bruger produkterne, er også en del af problemet, siger han.

Og der er en række ting, man kan gøre for at nedbringe sin egen plastikforurening.

Eksempelvis består éngangskarklude af 20 procent plastik, og hver gang, du vrider kluden, bliver der udledt små mikropartikler, som rensningsanlæggene ikke filtrerer.

- Det samme gør sig gældende for skuresvampe og opvaskebørster, hvor der udskilles små plastikpartikler ved hver anvendelse, lyder det fra Henrik Beha Pedersen.

Så hvis man skifter sine engangsklude ud med en klud af økologisk bomuld og bytter plasticsvampen ud med en natursvamp, har man gjort en forskel, lyder det fra miljøkemikeren.

15 råd reducerer plastikspild

  1. Drop den gamle karklud

    En éngangskarklud består af 20 procent plastik. Brug øko-bomuld eller plastfri klude.

  2. Skift skuresvampen

    Undgå plastik ved at købe en natursvamp, der kan genbruges.

  3. Genbrug flasken

    Køb en drikkedunk og genbrug den.

  4. Spar på plastikposerne

    Tag mulepose med eller genbrug plastikposen i stedet for at købe en ny.

  5. Afskaf engangskopperne

    Anskaf en to-go kop og undgå engangskopper af plastik.

  6. Hold fest med omtanke

    Undgå engangsservice og fyrværkeri med plastik, og slip ikke balloner fri, når du holder fest.

  7. Undgå skruelåg

    Når du køber mælk eller andet, så køb produkter uden plastik-skruelåg.

  8. Sig nej tak til sugerør

    Når bestiller en drink i baren, så bed om ikke at få den med sugerør.

  9. Læs på emballagen

    Undgå produkter med mikroplast. Du kan bruge app'en "Beat The Micro Bead" til at scanne stregkoden på produktet.

  10. Køb det rigtige tøj

    Køb tøj, der holder længe, genbrug, og undgå tøj, der indeholder nylon, polyester og akryl.

  11. Brug ikke toilettet som skraldespand

    Smid aldrig plastik såsom vatpinde, tandstikker og tamponhylstre i toilettet. Skyl heller aldrig dine kontaktlinser ud i afløbet.

  12. Sorter dit affald

    Sorter altid plastik fra dit affald, og stil krav til din kommune om nem sortering.

  13. Hjælp til, hvor du kan

    Fang vildfaren plastik og smid det i skraldespanden.

Rådene er givet af miljøorganisationen 'Plastic change'.