Væddemål gjorde familiefar klimabevidst
Halveret elregning gav blod på tanden.
Som så mange andre gik Jacob Antvorskov rundt med ondt i klima-samvittigheden. Gjorde han nu nok for at passe på planeten, tænkte han. Året var 2009.
I dag er hans og familiens engang kulsorte samvittighed skuret grøn. Midlet har været metoder og ”usynlige” tiltag, som andre også kan bruge.
- Målet var at gøre så lidt skade på planeten som muligt. Men vi vil også leve et liv, et moderne liv, siger Jacob Antvorskov.
Han ønsker nu at vise, at man med et relativt lille CO2-aftryk kan leve et godt og inspirerende liv. Og på den måde vise vej for andre, der, som han var det, er i tvivl om, hvad man selv kan gøre ved de galopperende klimaforandringer.
El-kapløb
For Jacob Antvorskov startede det med et væddemål.
Som del af en familie fuld af ingeniører, blev han til en familiefest hevet ind i et kapløb om, hvem der kunne bruge mindst strøm på et år.
- De tændte vores dyre loftlampe, når de var forbi. På den måde drillede vi hinanden, siger han.
Men med konkurrencen blev de diffuse klimaovervejelser pludselig konkrete og målbare.
Ved hjælp af blandt andet et solvarmepanel og solceller, lykkedes det Jacob Antvorskov og hans kone Charlotte at vinde væddemålet - og halvere elregningen.
- Den er ikke steget, selv om vi efterfølgende har fået børn, hjemmekontor og elvarme i dele af huset, siger Jacob Antvorskov.
Vandkande, cykler og videresalg
Succesen gav blod på tanden. Siden væddemålet har Jacob Antvorskov og resten af familien taget flere grønne skridt, som skåner klima og miljø.
Blandt andet har familien en vandkande stående i brusebadet til at opsamle vand til husets planter og blomster.
De cykler ofte, køber brugte ting og videresælger det, de ikke bruger. Og bag tv, anlæg og anden elektronik har de installeret en fodpedal, der kan afbryde al strøm på én gang.
Familiens gamle, strømslugende B&O-tv har sågar fået indmaden udskiftet med en mere energivenlig fladskærm. Fjernsynskassen – og dermed designet – er det samme som før.
- Det behøver ikke gøre ondt. Der er ikke noget, vi ikke har, selvom vi for eksempel sparer på strømmen. Vi har stadig lys i huset, siger Jacob Antvorskov.
Ned i tempo
Sammen med resten af familien er han for nylig hjemvendt fra en sommerferie i det østlige Polen, Hviderusland og Kiev i Ukraine. Det hele foregik i tog.
- Det er nok tre år siden, vi sidst fløj med familien, siger Jacob Antvorskov, som mener, at vi i vores moderne samfund bør opdrage og støtte os selv og hinanden til at træffe mere klimabevidste valg.
Men han er også klar over, at det tager tid og tilvænning at skrue ned for forbruget.
- Ingen skal tænke, vi er rabiate. Vi skal ikke være i en verden, hvor man ikke må noget, siger han.
- Vi laver selv om langsomt. Vi vil ikke miste noget. Vores børn skal ikke være afskåret noget.
Børnene først
Netop børnene fylder også meget i Jacob Antvorskovs tanker. For ham og hans hustru er det vigtigt, at de to børn på henholdsvis 10 og 12 år ikke føler sig anderledes på grund af forældrenes klimaprojekter.
- De tiltag, vi har, prøver vi at lave så usynlige som muligt, siger han.
- Vores børn er opdraget i det. Det er normalt for dem at tage med toget. Men som barn er man sårbar over for det at være anderledes.
Af samme grund har Jacob Antvorskov undervejs fundet mellemveje i sit grønne projekt. For eksempel ved at købe et af børnene en brugt cykel, som aldrig havde været benyttet.
Og selv om familien ofte køber brugt tøj, er de ikke fanatiske omkring det. Det behøver ikke være konsekvent, forklarer Jacob Antvorskov, der selv har flere jakkesæt, som er købt brugt.
Nytårsforsæt og handlemuligheder
Mens resten af familien – ligesom et stigende antal øvrige danskere – spiser mindre kød end tidligere, er Jacob Antvorskovs seneste mål at skære ned på sit eget forbrug af mælkeprodukter. Samt et nytårsforsæt om at undgå at købe plasticposer.
Og selv om han nu personligt eksperimenterer med sojadrikke og rugbrødsposer, understreger han, at børnene aldrig skal føle sig presset.
Derimod skal de føle sig fri til at kunne bane vejen for deres egen fremtid.
- De skal vide, at det nytter at gøre noget. At der er handlemuligheder i forhold til klima, siger Jacob Antvorskov.