Hvor mange penge om året bruger du på hygge? Prøv TV 2s 'Hyggeberegner' her

I samarbejde med Nordea

Lækkerier til lørdagsfilmen, kaffe til togturen, fadøl og vin. Vi elsker at hygge os - det er dog de færreste, der elsker at se på regningen.

Pizzaerne damper på sofabordet. Colaen kaster et ’tsjiiih’ fra sig, idet den åbnes. Slikskålen stråler i syrlige og søde farver, mens Netflix’ fjerneste afkroge bliver gransket for film, man endnu ikke har set. Ja, der er lagt i ovnen til hygge. Men ved du egentlig, hvor mange penge du bruger på hygge?

Slap helt af: Rigtig mange aner det ikke. Kun få kan slynge et helt præcist tal ud.

Tv2.dk gør det nemt for dig. Vi har samlet 10 ting, som vi forbinder med at hygge, der viser, hvor mange penge du bruger på hygge på et helt år. Vi afslører på forhånd: Beløbet er højt.

Hyggeberegner

Hvor mange penge bruger du om året på at hygge dig?
Så mange penge bruger du om året: 0.000 kroner
Din største hyggesynder er - ( kr/år)

De rige drikker mest alkohol

Synes du selv, at dit hyggeforbrug er for højt, så kan både din indkomst og dit uddannelsesniveau være blandt årsagerne. Folk med kortere uddannelse spiser for eksempel mere usundt end gennemsnittet.

- De danskere, som har en kortere uddannelse og lavere indkomst end gennemsnittet, lever mere usundt. Det pudsige er, at det omvendte er gældende for alkohol. Her er det faktisk de bedst stillede, som har det højeste forbrug - og altså er dem, som træffer det usunde valg, siger lektor ved Statens Institut for Folkesundhed Lau Caspar Thygesen og tilføjer:

Bag om Hyggeberegneren

En gennemsnitlig husstand, som består af 2,1 personer eller 1,6 voksne og 0,5 børn, bruger i underkanten af 30.000 kroner om året på de goder, som tv2.dk har anvendt i Hyggeberegneren, det fremgår af tal fra Danmarks Statistik. 

Hyggeberegneren regner kun på de 10 goder, som kan vælges, og derfor skal resultatet tages med forbehold.

- Man kan ikke lave en direkte årsagssammenhæng mellem dét at leve usundt og dét at hygge sig. Mange danskere i den laveste socialklasse er eksempelvis rygere, men har samtidig ytret et ønske om at holde op, og det kan man jo ikke forbinde med at hygge sig.

Hygge er ikke gulerodsstænger og Nyhederne. Det er chips, dip, cola og en god film. Det er nydelse og afslapning. I Danmark hedder det ’hygge’.

Alexander Josiassen, professor ved CBS med ekspertviden i forbrugerpsykologi og forbrugeradfærd

Når hygge er lig med at tygge

Det kan være svært at sænke hyggeudgifterne. Men ikke umuligt. De fleste hyggevaner starter som en lille luksuriøs selvforkælelse, som finder sted i ny og næ, men langsomt tager overhånd. Ét ugentligt stykke kage bliver til to eller tre, og fredagsslik bliver til alle-dage-i-weekenden-slik.

- Vi har noget praktisk tankegods, som gør, at vi spiser mad, når vi bliver sultne, og stiller andre behov, når der er brug for det. Derudover så har vi noget hedonistisk – altså nydelsessøgende - tankegods, som også skal tilfredsstilles. Det er i dette behov, at hyggen kan opstå, siger Alexander Josiassen, professor ved CBS med ekspertviden i forbrugerpsykologi og forbrugeradfærd.

Penge I Privaten

Dette er tredje artikel i serien 'Penge I Privaten', der præsenteres i samarbejde med Nordea.

I denne serie fokuserer vi på danskernes økonomi og svarer på, hvorfor singler får mindre i løn, hvor meget danskerne bruger på at hygge sig, hvorfor en opsparing mister værdi, og hvor let det er få den til at yngle via investering.

For at besvare de spørgsmål følger vi fire familier, som inviterer os ind i deres liv og vaner, mens eksperter rådgiver i, hvordan familierne optimerer deres økonomiske potentiale, og hvordan de får overskud i 'Penge i Privaten'.

Man kan altså nemt sidestille hygge med afslapning og nydelse.

- Hygge er ikke gulerodsstænger og Nyhederne. Det er chips, dip, cola og en god film. Det er nydelse og afslapning, og det er et grundvilkår. I Danmark hedder det ’hygge’, siger CBS-professoren.

Selvom det at hygge sig ifølge Alexander Josiassen er et grundvilkår, så kan det jo godt være, at forbrugeren ønsker at begrænse sit hyggeforbrug lidt, så der er penge til andre ting. Derfor har vi samlet tre gode råd til, hvordan det kan lade sig gøre.

Læg hyggevanerne på hylden

Planlæg dine indkøb

Går du på ind på tankstationen med åbent sind, så kommer du ud med franske hotdogs og cola. Planlægger du inden og sætter følelserne i skak, så kommer du ud med det, du har brug for – og kun dét. Der er to ting, der konkurrerer om vores opmærksomhed: Følelser og tanker. Begge vil have indflydelse på vores handlinger. Vil du begrænse hyggeforbruget, så skal du komme følelserne i forkøbet med planlægning.

Tynd mave - tyk konto

Inden du er ved at købe et halvt kilo slik, så stil dig selv spørgsmålet: "Hvordan vil min fysiske form gerne være til sommer?" Eller: "Hvad vil jeg egentlig gerne spare op til?" Svaret på spørgsmålene kan guide dine handlinger mod et bedre eller sundere valg. Det hjælper også, hvis du forestiller dig, hvor glad du bliver, hvis du ikke køber et halvt kilo slik. Så har du nemlig vundet en sejr.  

Skræm dig selv

Skræmmebilleder kan også virke. Det handler om at indprente et tilpas ubehageligt billede på nethinden af en vane, som du gerne vil stoppe. Cola-drikkere kan tænke på ætsede tænder, rygere kan tænke på sorte lunger, og sådan fortsætter listen. Det handler om at skabe et billede af netop dén bivirkning, som du synes, er allermest ulækker ved den vane, du gerne vil have ophører.