Dine sociale medier er penge værd - men hvordan er reglerne?
Er det nok at skrive, at et opslag er sponsoreret af en virksomhed? Find svaret i testen i bunden af artiklen.
Har du nogensinde været i tvivl om, hvorvidt nogle roser et produkt til skyerne, fordi de rent faktisk synes godt om produktet, eller fordi deres roser er købt og betalt af virksomheden bag?
Det kan måske skyldes, at reglerne for markedsføring på sociale medier kan være svære at finde hoved og hale i.
Det mener i hvert fald en række virksomheder, som TV 2 har talt med i forbindelse med afsløringen af, at de uden forældresamtykke ulovligt har sendt produkter til børn med henblik på at få dem til at reklamere på sociale medier.
Men én ting er, hvem virksomheder må bruge til at reklamere. Et andet problem er, at det alt for ofte er svært for forbrugerne at gennemskue, hvornår noget er reklame, forklarer Jakob Steenstrup fra Forbrugerrådet Tænk.
Det er et problem, der vokser i takt med udbredelsen af influenter.
Det er nemlig blevet populært for virksomheder at sende deres produkter til helt almindelige mennesker, der blot som hobby har en profil på et socialt medie.
Det har udvidet markedet for influenter til at eksplodere, fordi stort set alle i dag er potentielle mikroinfluenter.
I testen herunder kan du bliver klogere på, hvordan reglerne egentligt er, når det gælder influenter og reklame på sociale medier.
De 10 spørgsmål er alle udarbejdet efter Forbrugerombudsmanden gode råd til influenter om skjult reklame.