Madmarkeder lukker på stribe: - Det er ikke en trylleformular, at man kalder det street food
Street food-markeder skal satse hårdt på kvalitet, hvis det skal gøre sig forhåbninger om at overleve, lyder rådet fra madanmelder og trendekspert.
Denne uge meddelte Arkaden Food Market i Odense, at de er begæret konkurs. Stedets 17 madboder måtte dermed dreje nøglen om efter kun halvandet år.
Ugen før var det Esbjerg Street Food, der ikke længere kunne finansieres. Det havde kun eksisteret i et år.
Og de seneste par måneder har også Viborg Street Food og Westmarket i København lukket på grund af manglende kunder og indtægter.
Street food og madmarkeder har ellers været et af årtiets store madtrends.
De hurtige retter, der tilberedes og sælges direkte fra en vogn eller bod, er blevet så populære, at flere store byer i Danmark har op til flere af slagsen.
Og her kan man heldigvis stadig finde den kvalitet, der skal til, for at det lykkedes, mener madanmelder Ole Troelsø fra Børsen og Louise Byg Kongsholm, som udfører trendanalyser.
Se listen over Danmarks største street food markeder her.
Lær af de bedste
Selvom ordet street food klinger af noget, hvor fødevaresikkerheden er væk, og det bare skal gå stærkt, så skal det ofte simple mad leve op til strenge krav for at tiltrække kunder.
- Det er ikke en trylleformular. Bare fordi man kalder det street food, så strømmer folk ikke til, siger Ole Troelsø, som er madanmelder og har besøgt en lang række af Danmarks madmarkeder.
Dem, der oftest spiser street food i Danmark, søger noget ekstraordinært og anderledes, så smag, udtryk og også stedets atmosfære er alt sammen noget, der skal være helt i top.
- Det er ikke de samme kunder, som gerne vil have en hotdog i den lokale pølsevogn. Derfor forventer man, at det er langt bedre end i en tilfældig fastfood-bar, siger han.
Han peger særligt på to danske madmarkeder i den forbindelse:
Broens Gadekøkken ved Inderhavnsbroen i København er "kongen af street food" i Danmark, lyder det.
- Det er kurateret så stramt med et helt klart koncept, der fokuserer på kvalitet og økologi. Det er også et klart kvalitetsstempel, at det er Noma-folk, der står bag det, siger han med henvisning til michelin-restauranten, som genåbnede i 2019.
- Jeg synes også, at Storms Pakhus i Odense er fedt. Man kan mærke, at de har gjort sig umage, for der er så mange lækre ting at spise og drikke.
De mindre byer har det svært
At et street food-marked ikke overlever kan dog også handle om placeringen, vurderer madanmelderen.
Mange steder i Danmark mangler stadig den kundebase, der skal til, så de mange stader kan løbe rundt. Han peger på, at det kan være en årsag til, at markederne i Viborg og Esbjerg ikke kunne overleve.
- Det kræver selvfølgelig en kritisk masse af mennesker, som opsøger den her slags mad. Hvis det er en by, hvor folk ikke bor så tæt, eller hvor der er mange børnefamilier, så er der typisk ikke en stor nok kundebase, siger han.
- Det kan man godt frygte, at der ikke har været i Esbjerg og Viborg.
København har ifølge madanmelderen i mange år har haft tradition for gourmet og har tiltrukket såkaldte foodies fra ind- og udland. Derfor er det også naturligt, at København har flest oaser med madstader i byen - nemlig Reffen, Broens Gadekøkken, Boltens Food Court og Torvehallerne.
Aarhus har været den næste by, der blev ramt af den gastronomiske revolution. Dernæst kom Aalborg og Odense.
Flere markeder skyder frem
På trods af de mange lukninger ser street food-trenden ud til at fortsætte. Snart åbner endnu et nyt street food marked i Randers.
- I Randers er der nok større risiko for, at stedet kan lide samme skæbne som madmarkederne i Viborg eller Esbjerg. Initiativtagerne skal gøre det helt rigtigt og have de rigtige ildsjæle bag, så det kan lykkes, siger Ole Troelsø.
Det samme lyder fra Louise Byg Kongsholm, som til daglig arbejder for en af Danmarks førende trendanalysevirksomheder, Pej-gruppen.
- Madmarkeder har fået lidt for meget fokus og er blevet set som den store nye ting, som alle satsede på samtidig. Og så bliver der for mange, og de bliver ‘tynde’ udgaver af de internationale inspiratorer, siger hun.
Og hvis først et madmarked har taget de forkerte valg, er det svært og dyrt at skifte retning.