Forbrug

Danskere sælger arvesølvet: Både værdien og affektionsværdien har ændret sig

Den høje guldpris får flere til at sælge, mens arvegenstande generelt har fået en anden status.

Mange danskere vælger i øjeblikket at sælge ud af deres arvestykker af ædelmetaller som guld og sølv.

De største danske opkøbere oplever generelt, at sølvtøj, halskæder og andre genstande fra tidligere generationer i stigende grad ender på deres bord frem for at samle støv i skuffen derhjemme.

De unge gider ikke pudse sølvtøj og nogle smykker er måske ikke deres smag

Christian Klingenberg, direktør i Vitus Guld

- Mange er blevet opmærksomme på, at et arvestykke, som de måske bare har liggende, har en reel værdi - som potentielt er rigtig mange penge, siger Mia Hinrichs fra virksomheden Nyfortuna, der opkøber ædelmetallerne.

Udskiftes med andre goder

Det samme siger både foreningen Danske Guldforhandlere, som blandt andet består af Nyfortuna, og Vitus Guld, som ligeledes køber arvesmykker og andre genstande fra private:

- Jeg oplever mange især unge kunder, som arver noget fra deres bedsteforældre eller forældre, som de vælger at sælge. De gider ikke pudse sølvtøj og nogle gamle smykker er måske ikke deres smag, siger Vitus Gulds direktør Christian Klingenberg som bare i juni måned har købt guld for omkring 7 millioner kroner fra private.

I stedet bliver arvestykkerne udskiftet med goder nu og her, eksempelvis indskuddet til en lejlighed eller en bryllupsfest, lyder det samstemmigt fra opkøberne.

Afstemning

Kunne du finde på at sælge din families arveguld eller -sølv?

Høje guldpriser lokker kunder til

Spørger man guldopkøberne, så skal forklaringen på, at så mange kommer til dem, findes i guldpriserne. Under finanskrisen var prisen rekordhøj og dette blev startskuddet til den nuværende udvikling, lyder det fra Mia Hinrichs fra Nyfortuna.

- Det gik op for mange, at guld er meget værd, og at man skal være varsom med, hvor mange følelser, man knytter til tingene, siger hun.

Disse sælger oftest ædelmetaller til danske guldopkøbere

1. Kvinder i Storkøbenhavn mellem 40 og 54 år, der sælger, hvad der kategoriseres som arvesmykker og/eller smykker fra tidligere forhold eller ægteskab

2. Kvinder i Storkøbenhavn mellem 55 og 69 år, der hovedsagelig sælger arvesmykker

3. Mænd eller kvinder fra hele landet mellem 18 og 29 år

Kilde: Foreningen Danske Guldforhandlere

Prisen på guld tog et dyk efter 2011, men har nu i flere år været opadgående. Set over de seneste tyve år, så er prisen på guld steget voldsomt. I dag vil man kunne få fire gange så meget for en ring af guld, som man kunne i 2000.

Og prisen er den højeste i seks år, fortæller Christian Klingenberg fra Vitus Guld.

- Guldpriserne står rigtig stærkt lige nu, og det ser ud til at fortsætte resten af 2019, siger han.

Prisen varierer en smule mellem de danske opkøbere, men de udregnes efter den generelle guldpris på børsen minus et gebyr. Prisen på 24 karat guld på børsen har onsdag aften nået 1500 dollar for et såkaldt Troy ounce - det svarer til cirka 320 kroner per gram.

Det skaber ifølge Christian Klingenberg et incitament for danskerne, til at omsætte gamle samlermønter eller ridsede guldure til noget nyt.

Affektionsværdien tager en ny form

Samtidig oplever guldopkøberne, at der er meget lidt tvivl at spore hos kunderne, når de kommer med ting fra familiearven, som potentielt kan have en affektionsværdi.

- Det interessante er, at det ikke virker til, at det er svært for dem at skille sig af med det. Det er faktisk blevet mindre svært, end det tidligere har været. Kunderne er meget velovervejede og sikre i deres sag, siger Mia Hinrichs fra Nyfortuna.

"Nutids-jeg'et" skal tænke på "fremtids-jeg'et" inden man sælger, for arvestykkerne kan komme til at betyde noget senere i livet

Morten Frederiksen, sociolog Morten Frederiksen fra Aalborg Universitet, der har forsket i danskernes værdier

Dette kan være et udtryk for en større tendens i samfundet, lyder det fra sociolog Morten Frederiksen fra Aalborg Universitet. Han har forsket i de ændringer, der er sket i danskerne familieværdier gennem tiden.

I stedet for at vi knytter vores minder om familiemedlemmer til et smykke, som måske har en værdi i kroner og øre, så knytter vi det til helt personlige ting.

- Det, man lægger vægt på, er det biografiske. Det er erindringen og historien. Det kan være et smykke, men det kan ligeså vel være ens mormors opskrift på marmelade, en sofa, hun altid sad i, eller slægtshistorien, siger han og peger på boomet i hobby-slægtsforskning som et billede på tidens mindekultur.

Det samme peger professor ved Aarhus Universitet Ton Otto på. Han er ansvarlig for udstillingen De Dødes Ting på Moesgaard Museum og taler om to kategorier af arvestykker.

- Når vi arver, skelner vi mellem ting af værdi for de efterladte, arvestykker, som vi værdsætter og stiller fremme og så ting, som vi nærmere pligtskyldigt holder fast i, som et fysisk minde om den afdøde. Disse pligtarvestykker ender ofte i et årelangt limbo, hvor de hverken bliver brugt eller værdsat, men heller ikke bliver smidt på lossepladsen eller bortgivet.

Han nævner en kvinde, som solgte sine arvestykker fra sin mor for at betale for anlægningen af sin nye have.

- Det blev hendes måde at skabe et sted at mindes den afdøde, og jeg mener ikke, at man kan moralisere over, hvordan vi hver især bearbejder vores minder til de døde, siger han.

Tænk dig om før du sælger

På trods af, at nogle genstande, der går i arv, ikke har den store affektionsværdi, så er det alligevel værd at overveje en ekstra gang, inden man sælger, råder Morten Frederiksen.

- Det, man synes er vigtigt, ændrer sig gennem alle livsfaser. Derfor skal "nutids-jeg'et" tænke på "fremtids-jeg'et" inden man sælger, for arvestykkerne kan komme til at betyde noget senere i livet.

Det samme siger Mia Hinrichs fra Nyfortuna:

- Det er definitivt, når man sælger til os, siger hun og fortsætter:

- Så hvis vi kan mærke, at folk er meget i tvivl, om de vil skaffe sig af med en genstand, så sender vi dem hjem igen for at overveje det.

Har du solgt nogle arvesmykker og har du lyst til at fortælle om det til TV 2? Så kontakt suos@tv2.dk.