16x9

Familie har fundet fidusen: Overskud pĂĄ kontoen giver os mentalt overskud

Betalt partnerskab med Bank Norwegian

Familien Hartmann Rosenquist har klog af skade truffet en beslutning om at leve sparsomt. De mangler ikke noget, sparer op og afvikler gæld.

Nisser, glaskugler, lanterner, vaser, lysestager, krukker. Listen med ting til hjemmet, som 35-ĂĄrige Maria Hartmann Rosenquist har kastet penge efter, er lang.

Tidligere købte hun faktisk så store mængder ”boligdims”, som hun kalder det i dag, at hun var nødt til at investere i ekstra borde, hylder og reoler til sine udstillinger.

Maria Hartmann Rosenquist var storforbruger og -indkøber af ting, hun slet ikke havde brug for.
Maria Hartmann Rosenquist var storforbruger og -indkøber af ting, hun slet ikke havde brug for. Foto: Kim Tonning

Hendes liste med hobbyprojekter har også været lang: Først var hun optaget af indretning i fransk landstil, siden af restaurering af møbler.

Så var der ’projekt-makeup,’ som Maria Hartmann Rosenquist – inspireret af videoer på YouTube – også brugte en mindre formue på, hvis man tæller efter.

Det gør hun ikke. Men hun ærgrer sig over, at hun tidligere brugte så mange penge på noget, som ikke betyder det fjerneste for hende i dag.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, som præsenteres i samarbejde med Bank Norwegian.

– Jeg var drevet af købs- og forventningsglæde, når der kom nyt med posten. Men når varen først var kommet og stod på sin plads, dalede min glæde. Og så købte jeg noget nyt. Og noget nyt efter det…

Overforbruget, som Maria Hartmann Rosenquist selv kalder sit tidligere købemønster, havde en pris.

Ingen drømmeferie

square to 16x9
Drømmen om en familierejse til Thailand havde rumsteret siden Maria Hartmann Rosenquist var 20 år. Foto: Kim Tonning

Fordi Maria Hartmann Rosenquist efter eget udsagn 'brugte så mange ærgerlige penge på ligegyldige ting', havde hun og hendes mand, Michael Hartmann Rosenquist, for eksempel ikke mulighed for at spare op til en længere ferie.

Drømmen om en rejse til Thailand med familien havde Maria Hartmann Rosenquist ellers haft, siden hun var 20 år.

Det lå heller ikke inden for rækkevidde at holde et løfte, parret havde givet til hinanden: Nemlig ikke at bruge de næste 20 år på at betale tilbage på deres huslån. For der var simpelthen ikke overskud på kontoen til hurtigt at få lånet betalt af.

Familiens drøm om en tur til Thailand så i lang tid uopnåelig ud, fordi der de ikke havde overblik over økonomien.
Familiens drøm om en tur til Thailand så i lang tid uopnåelig ud, fordi der de ikke havde overblik over økonomien. Foto: Kim Tonning

Det blev dog ikke et kritisk kontoudtog, der gjorde udslaget for familien. Men en Netflix-dokumentar.

Rod i økonomien kan give stress

Lone Eriksen, der er selvstændig økonomisk rådgiver og mentor, har mødt adskillige forældrepar, der har rod i økonomien. Ikke nødvendigvis fordi de er i pengenød, men fordi de ikke prioriterer økonomien i en hektisk hverdag.

Det kan skabe utryghed og økonomisk stress, hvis du eksempelvis ikke ved, om der er penge til vinterstøvler til børnene. Eller hvis man bestiller en rejse velvidende, der ikke er penge til det, fortæller eksperten. Og ikke nok med det:

– Hvis det ikke er jer, der styrer økonomien, er det økonomien, der styrer jer. Det kan føre til skænderier, og i sidste ende kan familien gå i opløsning.

Lone Eriksen opfordrer til, at I som økonomisk trængt par trækker en streg i sandet og laver en analyse: Hvor mange penge har I, hvad bruger I penge på og hvad er konsekvenserne af jeres forbrug?

– Når overblikket er på plads, kan I lave et årsbudget. Definer, hvad der er nice to have, og hvad der er need to have, og del så udgifterne op efter det.

Lone Eriksen forklarer, at det kan være en god ide at sammenligne indskudsrenten, som du får i din bank, med hvad andre banker tilbyder.

Det er også fornuftigt at se på, hvordan man kan afvikle sin gæld billigst muligt, ifølge Lone Eriksen.

– ​ Lav en gældsoversigt, der indeholder restgæld, afdrag, rentesatser og løbetid. Kig på eventuel friværdi i din bolig, mulighed for at forhandle nye vilkår med kreditor, lægge lån sammen eller betale et større afdrag, så du hurtig bliver gældfri, lyder det fra hende.

Næste skridt mod mindre økonomisk stress og et bedre parforhold er ifølge eksperten at overveje jeres kommende udgifter – og spare op til dem nu:

– Det er sundt at leve på forkant med sin økonomi og vide, at I om fem år har råd til efterskole, konfirmation og fars 50-års fødselsdag.

Ryddede op og ryddede ud

square to 16x9
Familien har taget fat om deres økonomi, og det har givet gode resultater. Foto: Kim Tonning

I dag har Maria Hartmann Rosenquist ikke længere et overforbrug, og drømmen om en længere familieferie er inden for rækkevidde. Faktisk har hun og hendes mand inden for de seneste par år bevæget sig over i den anden grøft.

For at forstå, hvordan hun gik fra at være storforbruger til at have et yderst lavt personligt forbrug, skal vi et smut forbi tv’et. For tre år siden så Maria Hartmann Rosenquist dokumentaren ”Minimalism: A Documentary About The Important Things” om at leve minimalistisk.

Filmen blev et vendepunkt for hende. Idéen om at rydde op og rydde ud på flere planer trak mere og mere i hende.

Manden var nem at overtale, og så gik parret ellers i gang med at rydde ud, sælge og køre ejendele til genbrug.

Parret oplevede hurtigt en enorm lettelse. Det gik op for dem, at det ikke var vindueskarme fulde af flotte ting, der betød noget. ­

– Det er jo heller ikke ting, som gør vores børn glade, eller giver dem lykkelige minder. Det er samværet, der betyder noget, siger Maria Hartmann Rosenquist.

Da Maria og Michael Hartmann Rosenquist havde ryddet stuen for ”boligdims” og køkkenet for ubrugelige køkkenmaskiner og ”alt alt for mange” drikkeglas, kiggede parret igen hinanden i øjnene.

Og så tog de også livtag med deres økonomi.

Der gik livsstilsinflation i den

Maria Hartmann Rosenquist er ikke flov over sit tidligere overforbrug. Sket er sket. Og hun forklarer ogsĂĄ gerne, hvorfor det stak lidt af for hende dengang.

– Før vi fik børn, levede vi efter et stramt budget. Men da vi havde betalt vores ungdomsgæld tilbage og blev husejere, fik vi et større rådighedsbeløb. Og uden egentlig at tænke over det, begyndte især jeg at skrue op for mit forbrug.

Maria Hartmann Rosenquist styrer i dag familiens hverdag og økonomi på gammeldagsfacon med blyant i et kladdehæfte.

Med sit kladdehæfte skaber Maria Hartmann Rosenquist overblik over familiens hverdag både logistisk og økonomisk.
Med sit kladdehæfte skaber Maria Hartmann Rosenquist overblik over familiens hverdag både logistisk og økonomisk. Foto: Kim Tonning

Familien Hartmann Rosenquist er på mange måder som børnefamilier er flest. Manden i huset arbejder fuldtid i et medicinalfirma som operatør.

Maria Hartmann Rosenquist er omsorgsmedhjælper på et socialpædagogisk bosted 30 timer om ugen, og læser til pædagog. Tristan og Sille på henholdsvis ni og otte år går på kommuneskole og til fritidsaktiviteter.

Maria Hartmann Rosenquists to børn, Tristan og Sille, nyder godt af, at deres forældre har fået overblik over og styr på privatøkonomien. Det giver mere overskud for hele familien i hverdagen.
Maria Hartmann Rosenquists to børn, Tristan og Sille, nyder godt af, at deres forældre har fået overblik over og styr på privatøkonomien. Det giver mere overskud for hele familien i hverdagen. Foto: Kim Tonning

I sin fritid passer Maria Hartmann Rosenquist Facebook-gruppen 'Spar penge i hverdagen', hvor hun udveksler inspiration med andre med samme mĂĄl. Gruppen har omkring 7.500 medlemmer.

– Mange har købt hus til den pris, de maksimalt måtte låne penge til, så de sidder med store månedlige afdrag og en høj rente. Måske har de valgt privatskole til børnene uden at tænke på, at børn bliver dyrere med alderen. Det er også dyrt at købe på afbetaling, siger Maria Hartmann Rosenquist.

Hvor andre par kun afdrager med det beløb, de skal for at kunne indfri deres gæld til tiden, vil familien Hartmann Rosenquist have deres gæld ud af verden så hurtigt som muligt. Så slipper de for de månedlige afdrag og for at betale renter.

Familien er også motiveret af noget, der ikke kan købes for penge:

– Overskud på bankkontoen giver os overskud på alle mulige andre områder i livet. Vi bliver gladere og føler os mere frie.

Hun stĂĄr ogsĂĄ bag bloggen familiefinanser.dk, hvor hun deler ud af sine erfaringer pĂĄ godt og ondt.

Og indtil videre går det rigtig godt med at holde styr på økonomien.

Har vi virkelig brug for det her?

Yes! Madvarerne til den kommende uge er i hus. Maria Hartmann Rosenquist har købt ind efter en liste afstemt med familiens madplan, der hænger ved spisebordet. Der er lasagne på menuen, og i dag var hun heldig at finde en pakke oksekød, der var ekstra billig, fordi den snart udløber.

Nu fører Maria Hartmann Rosenquist rutinemæssigt beløbene fra sin kvittering ind i et kladdehæfte, der ligger på køkkenbordet. Det samme gør hendes mand, når han har købt noget.

square to 16x9
Kladdehæftet er uundværligt for moderen i huset, når hun skal bogføre de daglige udgifter. Foto: Kim Tonning

I øjeblikket udfordrer hun sig selv med et slags købestop. Ikke forstået på den måde, at hun intet må købe til sig selv. Det bliver alligevel for surt og for svært at overholde.

Går familiens elkedel i stykker, så morgenkaffen er i fare, tøver Maria Hartmann Rosenquist heller ikke med at købe en erstatning. Lige som hun gerne bruger penge på en varmere jakke, hvis det er nødvendigt.

Maria Hartmann Rosenquist passer både Facebook-gruppen ”Spar penge i hverdagen” og bloggen familiefinanser.dk i sin fritid.
Maria Hartmann Rosenquist passer både Facebook-gruppen ”Spar penge i hverdagen” og bloggen familiefinanser.dk i sin fritid. Foto: Kim Tonning

For Maria Hartmann Rosenquist handler købestoppet om at holde fast i en god vane med at købe mindre. Og om at undgå unødvendige impulskøb.

– Hvis jeg får lyst til at købe for eksempel et par bukser mere, prøver jeg lige at vente 30 dage. Så har jeg tid til at tænke over, om det nu også er en god idé med de bukser.

Køber brugt

Parret holder også deres udgifter nede ved at købe brugt tøj og ting, når det giver mening. Sidste år lovede de faktisk hinanden, at de ikke måtte købe noget nyt til familien i 12 måneder.

Og Tristan og Sille? De er ligeglade med, at madkassen har en lille skramme, eller at skoletaskerne ikke er spritnye.

Mange af børnenes ting bliver købt brugt, og det er de helt okay med.
Mange af børnenes ting bliver købt brugt, og det er de helt okay med. Foto: Kim Tonning

Også økonomiekspert, Lone Eriksen, slår et slag for cirkulær økonomi:

– Køber en børnefamilie brugt, og arver børnene hinandens tøj og udstyr, er det en stor besparelse. Jeg opfordrer også børnefamilier i byerne til at bruge delebilsordninger i stedet for at have udgifter til en bil, de ikke bruger så tit.

Vuggende palmer på en kridhvid sandstrand, turkisblåt vand og børn, der dufter af solcreme og fruit shakes… til sommer sætter familien kursen mod Thailand. Netop den ferie, især Maria Hartmann Rosenquist har set frem til så længe, og som de alle sikkert vil se tilbage på endnu længere.

Og kladdehæftet med de mange tal? Det får lov at blive hjemme på køkkenbordet, men opdateres, når familien kommer hjem. ”Formentlig med 0 kroner på shopping og max på oplevelser,” lyder det fra Maria Hartmann Rosenquist.

Familien Hartmann Rosenquists 4 råd til at holde styr på økonomien

Læg et budget med flere konti

Når det handler om penge, må I gerne sammenligne jer med andre: undersøg hvad andre børnefamilier bruger om måneden.
 
Gennemgå alle jeres udgifter: hvad kan I undvære?
 
Lav et budget med f.eks. en budgetkonto (inkl. variable udgifter), en opsparingskonto og en forbrugskonto.
 
Før evt. regnskabet i hånden, det kan give et bedre overblik for nogen. Juster budgettet løbende, og hold øje med jeres konti.

Før regnskab med forbruget

Skriv alle køb ind i en bog eller på computer. Det giver overblik over jeres forbrug og kan fungere som en øjenåbner.
 
Overvej grundigt om der er områder, I kan skære ned på eller droppe helt. Lav evt. regler, hvis det fungerer bedst for jer.
 
F.eks. at I kun må købe brugt i en periode, at I skal overveje et køb i et antal dage, eller at I kun må bruge et bestemt beløb på jer selv.

Høvl af på gælden

Jo hurtigere, I får afviklet jeres gæld, des flere penge frigør I hver måned til andre og sjovere områder.
 
Ud over det månedlige afdrag, slipper I også for renterne. At afdrage med mere end terminsbeløbet kan give en stor tilfredsstillelse.

Spar op

Det kan virke mærkeligt at sætte penge til side, hvis I ikke har så mange midler i hverdagen og samtidig afdrager på gæld. Men et lille beløb har også ret.
 
En opsparing, der eksempelvis skal bruges på en ferie, hjælper dig til at fastholde din motivation for at spare og være bevidst om din økonomi.