Svindler franarrede frivillig forening 39.000 kroner
Forbrugerrådet Tænk giver tre gode råd til, hvordan du undgår at blive svindlet.
Der tikker en mail ind tirsdag formiddag:
- Jeg har brug for dig til at udbetale 5215 EUR, står der.
Mailen er sendt fra formanden for en lille forening i Ringkøbing til et bestyrelsesmedlem.
Efter to mails frem og tilbage, hvor formanden forklarer, hvad pengene skal bruges til, sender bestyrelsesmedlemmet pengene afsted.
Men problemet er, at det ikke er formanden, der har skrevet mailene. Det er en svindler.
- Det er min rigtige e-mailadresse, og sproget i mailen virker ægte, og derfor fatter bestyrelsesmedlemmet ikke mistanke, men overfører pengene, siger Hans Christian Vestergaard, formanden for Ringkøbing Udviklingsforum, der er en frivillig forening, som arbejder på at gøre Ringkøbing mere attraktiv.
"Pengene er væk"
To dage efter pengene er overført, går Hans Christian Vestergaard ind for at tjekke foreningens bankkonto, som han gør med jævne mellemrum. Her opdager han, at der er blevet overført 39.000 kroner til en fremmed konto.
Han ringer til bestyrelsesmedlemmet, der har overført pengene, og derfra bliver de klar over, at de er blevet svindlet.
- Fordi der er gået to dage, er det umuligt at få pengene tilbage. Banken gør, hvad de kan, men pengene er væk, siger Hans Christian Vestergaard i 'Go' morgen Danmark'.
Gode råd fra Forbrugerrådet Tænk
Det er stadig et mysterium, hvordan svindleren har fået adgang til formandens mail.
Men ifølge vicedirektøren for Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, ser vi oftere og oftere den type svindel, hvor svindleren udser sig et offer og studerer, hvordan de kan ramme vedkommende.
- Derfor kan det være meget svært at lure, om man bliver svindlet, fordi svindlerne er meget udspekulerede, siger Vagn Jelsøe.
Ifølge Rigspolitiet anmeldte 12.162 danskere it-relateret kriminalitet alene fra december 2018 til maj 2019.
Og hvis man vil undgå at blive en del af den statistik, har Vagn Jelsøe tre gode råd til at undgå svindel: