Ekspert: Det betyder dit kram

16x9
Her de de tre former for kram illustreret i form af krammebamser: Rumpekrammet, alfakrammet og det dybfølte kram. Foto: LESKEH

Man kan læse meget ud af kropsproget, når folk krammer, fortæller ekspert i kropsprogsanalyse

Knus og kram.

Mange kan måske nikke genkende til denne hilsen, når de sms’er. Men også i det fysiske liv er danskerne begyndt at kramme og knuse hinanden mere end tidligere.

Men et kram er ikke blot et kram, det er også en situation, hvor kropsproget afslører mange sjove informationer, fortæller ekspert i løgndetektion og kropssprogsanalyse Michael Sjøberg til tv2.dk

- Helt overordnet har folk helt forskellige zoner, hvor de er komfortable med at være tætte på andre mennesker. Det er dét som ofte bliver kaldt for intimsfæren, men jeg kan godt lide at tale om den dominerende sfære i stedet, det vil sige den zone man selv bestemmer i, forklarer eksperten.

Lær at tyde tre forskellige kram nederst i artiklen og se illustrationer øverst i billedhjulet.

Hjernen styrer dine grænser
Michael Sjøberg er en af Danmarks førende eksperter i at tyde kropsprog, og er til daglig partner i virksomheden Human Advisor. Her underviser han blandt andet en del af landets dommere og advokater i kropssprogsanalyse, og ved derfor en hel del om, hvordan kroppen reagerer i forskellige situationer.

- Det er forskelligt fra person til person, hvor grænsen går, men vi kan nemt mærke, når folk kommer for meget ind i vores dominerende sfære.

- Vores kropssprog og det ubevidste kropssprog har i høj grad forbindelse med vores stresssystem i hjernen, der slår alarm hvis der er fare på færde.

Stresssystemet som Sjøberg omtaler, er noget vi alle har i os, og som i bund og grund skal sørge for vores overlevelse.

- Derfor er det ikke rart, når folk eller dyr kommer tæt på, for så kan vi føle os angrebet, siger han.

Test dig selv i Netto
Det er især fra visse vinkler, at vi underbevidst er allermest sårbare, forklarer han videre.

- Man er ret følsom, når man står brystkasse mod brystkasse. Du kan sammenligne det med at stå i køen i Netto fredag klokken 17:30. Her er der nok mange danskere der oplever, at deres dominerende sfære bliver krænket, når folk nærmest træder dig i knæhaserne.

- Der kan man prøve at lave en test. For hvis man flytter sig, så man står med åben brystkasse mod brystkasse overfor dem, der står tæt på, så vil de automatisk flytte sig.

- Det hænger netop sammen med det her stresssystem, der får kroppen til at reagere, uden at vi tænker over det, så kroppen flytter sig automatisk.

Når vi krammer
Så hjernen styrer automatisk grænsen for, hvor tæt på folk kan komme, og kommer de for tæt på, reagerer kroppen altså automatisk ved eksempelvis at flytte sig væk.

Men i en krammesituation er man i sagens natur nødt til at komme tæt på folk, og det kan altså afføde forskellige måder at kramme på.

- I krammesituationen kan man tydeligt se, hvis folk ikke kan lide det. Det er ikke en bevidst handling, det er simpelthen pattedyrshjernen eller det limbiske system, der gør det ubevidst, fordi den passer på os.

Rumpekrammet
-
Det kram jeg tit ser, er der hvor folk stikker rumpen bagud, når de krammer. Det handler simpelthen om, at det kommer for tæt på.

Lægger man mærke til, at en person stikker rumpen bagud, når man krammer denne, så er det noget man bør tænke over, mener Michael Sjøberg.

- Personen føler sig ikke godt tilpas med at være så tæt, og det skal man tage til efterretning. Det behøver ikke at betyde, at personen ikke kan lide én, det er bare et udtryk for, at pattedyrshjernen synes det er for tæt på, eller at man ikke er forberedt på krammet.

Alfakrammet
Skal et kram ikke være for blødt og følsomt, kan man ty til alfakrammet. Her giver man først hinanden hånden, og derefter hiver man hinanden til sig, så armene er imellem kroppene, imens der klappes på ryggen.

- Det er en måde at vise, at man er stærk og godt tør hive den anden tættere på. Det der med at banke på hinanden, det er en klassisk alfa-ting fra naturen.

- Vi ser det nogle gange i mere afdæmpet form, når politikere og præsidenter møder hinanden, der kan der nogle gange opstå små kampe om at banke og klappe, for den der ligesom har hånden øverst har magten.

Det sjove ved alfakrammet er imidlertid ikke selve krammet, men den situation der opstår lige bagefter, fortæller Sjøberg.

- Jeg synes det er sjovt at lægge mærke til, hvem der skynder sig væk. Nogle gange kan man nemlig se, at folk skynder sig hurtigt ud af zonerne.

Det dybfølte kram
Sidst men bestemt ikke mindst er der det dybfølte kram, hvor folk står tæt, og ikke skynder sig væk igen. Her er det især hændernes bevægelser, man skal lægge mærke til.

- Det er videnskabeligt bevist, at stressniveauet falder, når mennesker får en varm håndflade på nakken eller imellem skulderbladene.

- Det skyldes, at der på det her område af kroppen løber nerver til hjernen, der gør, at vi reagerer positivt. Man mener, at det hænger sammen med, at babyer bliver rørt meget her, når de bliver taget op for at gylpe eller skal trøstes.

Hvis man tror, at sådan et kram kun er noget der hører ”tøsedrenge” til, så kan man godt tro om igen.

- Man underviser soldater i, at noget af det første de skal gøre, hvis de har en soldaterkammerat, der er gået i sort, det er at få hånden ind under jakken og ae på ryggen, så er det nemmere at få folk i tale igen, siger Michael Sjøberg.