Hjemmetest: Har Michèle forhøjet kolesteroltal?

Lider du af for eksempel allergi, jernmangel eller forhøjet kolesterol?

Lider du af for eksempel allergi, jernmangel eller forhøjet kolesterol? Så kan du nu nemt teste dig selv hjemmefra.

Rene Bang Hansen der ejer virksomheden Primatest, står bag indførelsen af en hurtig hjemmetest i Danmark, og ideen fik han på en sørgelig baggrund, fortæller han.

- Det er et alvorligt emne og det var på en alvorlig baggrund at jeg satte fokus på det. En i mit nære bekendtskab døde desværre for to år siden af netop for højt kolesteroltal og andre årsager der var medvirkende til hans død.

- Så tænkte jeg, hvad kan man selv gøre? Eller som pårørende? For at stikke til sin ven eller ægtefælle, ved lige at tage en test, så man sørger for at komme til lægen, siger han.

Rene Bang Hansen begyndte at undersøge det internationale marked for test-selvprodukter og fandt en priktest, hvor man på blot et minut kan se, om ens kolesteroltal er for højt.

I klippet øverst i artiklen kan du, se hvordan du tester dig selv, da Go’ aften Danmarks tv-vært Michèle Bellaiche bliver tjekket for, om hun har for højt kolesteroltal.