Sådan sylter du hyben

Ingredienser
500 g. hyben

500 g. sukker

1 hel øko citron

1 vaniljestang

3 spsk æblecidereddike

3 spsk vand.

Fremgangsmåde:
Skær hybenblomsten bort og del hvert hyben i 4 dele fra toppen og ned, så det bliver 4 både.

Put alle hyben i en frysepose og put i fryseren til dagen efter.

Tag et par kopper hyben ad gangen i en skål eller lille spand med tætsluttende låg og ryst kraftigt op og ned. Nu ryger de fleste af stenene ud.

Hæld det hele i et dørslag eller bærsigte og sigt stenene ned i en balje.

Gå stykkerne efter og se om alle sten er kommet ud.

Skyl hybenstykkerne grundigt

Skær citronen i skiver og fjern alle sten. Skær citronen i tern med skal på.

Put hyben i en gryde med citron, udskrabede korn og hele vaniljestangen, vand og cidereddike. Tilsæt sukker.

Kog med låg på ved svag varme i 45 min. Og derefter fjernes låget og du koger til det er tyknet godt. Test på en kold tallerken.

Sylten Kommer du skoldhed på rene glas og lukker. Holder sig ret godt, men skal på køl efter åbning.

Smager både godt til ost, fisk, kylling gris, kager og desserter.