Sund og lækker menu: Slankeburger med rodfrugtchips og pesto

16x9
Slankeburger med rodfrugtchips og pesto Foto: Suzy Wengel

Suzy Wengel fra centerforvaegttab.dk er på søndag med i "Danmarks bedste livret", men i dag er hun på besøg i Frihuset, hvor hun laver slankeburger med rodfrugtchips og pesto. Få opskriften nedenfor - og se her, hvordan du laver den. 

Ingredienser (6 personer)

Burgerbolle
200 g Åblomst DDV yoghurt 7 %
300 g fine ærter (optøet fra frost)
300 g revet gulerod (evt. købt i pose)
4 æg
2 dl. minimælk
3/4 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
12 stk. WASA fiber balance
Salt og peber
Olivenolie til pensling af bagepapir
Chiafrø til drys

Skyrcreme
400 g skyr
1/3 af en stor peberrod (ca. 3 spsk. revet peberrodsmos)
1 knivspids karry
½ tsk. Perfect sød ISIS
2,5 g stærk sennep
30 g fed mayonnaise
Salt og peber
7_-8 forårsløg
7_-8 radiser
Purløg

Rodfrugtchips _- 4 bageplader
En stor sød kartoffel
En stor pastinak
En stor rødbede
2 stk. store jordskokker
2 stk. store gulerødder
10 g olivenolie (der bruges ca. 5 g i alt)
Krydderier f.eks. timian, oregano eller rosmarin _ friske eller tørrede
Flagesalt

Pesto
100 g neutrale cashewnødder
100 g olivenolie
20_-40 g krydderurter f.eks. basilikum, timian eller rosmarin _ friske eller tørrede
2 fed hvidløg
1 tsk. citronsaft
Groft salt
40 g revet parmesanost

Fremgangsmåde

Burgerbolle
Knækbrødet blendes til 'mel' i en minihakker eller lignende og gemmes i en lille skål.
Blend de fine ærter sammen med yoghurt til en grødet masse. Tilsæt gulerødder, æg og minimælk.
Rør dejen sammen med en håndmixer med dejkroge på. Tilsæt knækbrødsmel, bagepulver, natron, salt og peber under omrøring.
Dæk en bradepande med bagepapir, der pensles med olivenolie, før massen hældes på. Spred dejen ud på bagepapiret og drys med chiafrø eller sesamfrø.
Dejen bages ved 200 grader (varmluft) i 30_-35 min..
For at undgå fugt i bunden af bradepanden, fjernes burgerbollebrødet fra bradepanden kort efter, den er kommet ud af ovnen. Træk i bagepapiret, så hele det færdige burgerbollebrød følger med, hvorved det kan overføres til et skærebræt eller lign.

Det er en fordel at lave burgerbollebrødet dagen før, det skal bruges og opbevare det på køl natten over. Brødet bliver mere svampet og fastere i konsistensen og nemmere at håndtere.
 

Tip: Har du tid til det, kan du stege dejen på en pande og lave blinis-pandekager i stedet for at bage dejen i ovnen - et lækkert lille tvist på opskriften

Skyrcreme
Rør skyr, revet peberrod, karry, sødemiddel, sennep, mayonnaise, salt og peber sammen i en skål. Juster smagen, så du synes, at den er skarp nok og har en smule sødme (ikke for meget).
Skær forårsløg og radiser i små stykker og rør dem sammen med skyrcremen. Klip en god håndfuld purløg i små stykker og rør dem i.

Rodfrugtchips
Rodfrugterne skylles og evt. sorte pletter fjernes. De skæres til fine tynde skiver på et mandolinjern. Brug kun de hele fine chips og sørg for, at de ikke er mere en 1-2 mm tykke.

Chipsene fordeles på bagepapir tæt op af hinanden. De pensles på oversiden med ganske lidt olivenolie. Dyp en pensel i olie, lad den dryppe af og rør hver rodfrugt med penslen, så der sættes en lille smule olie på hver chips. Dyp kun penslen i olivenolie én gang for hver bageplade. Slut af med at pensle hver af chipsene, så olien fordeles jævnt.

Salt og krydderier drysses på og chipsene bages ved 100 grader i ca. 3 timer. De skal være næsten hårde, inden de er færdige. Så snart de er afkølet, gemmes de i en lukket plastikpose. Vær opmærksom på, at rodfrugterne svinder meget i størrelsen efter tørringen i ovnen.

Pesto
En blanding af cashewnødder, olivenolie, krydderurter, hvidløg, citronsaft og salt blendes til en pesto. Vend 40 g revet parmesanost i pestoen.
En portion er 20 g. Resten kan gemmes på køl i en uges tid. Parmesanosten kan evt. undlades.

Tip: Hvis du vil spare på kalorierne, så brug 10 g pesto og rør dem op med 50 g surmælksprodukt.

Sådan bygger du burgeren
Skær burgerbollebrødet ud i firkanter eller runde boller, og byg din burger som på billedet.
Burgeren bygges op af et lag babysalat, skyrcreme og røget laks (60-80 g i alt) samt løgringe af rødløg.
For at stabilisere burgeren kan du anvende en grillpind, der klippes til og stikkes ned gennem burgeren.
Pynt med brøndkarse, forårsløg og små stykker af sharonfrugt og flagesalt.