Her kan det betale sig at vælge økologisk
Go'morgen Danmarks ernæringsekspert Christian Bitz giver dig her en gennemgang af, hvilke fødevarer, det kan betale sig at købe i den økologiske udgave - og hvornår det betyder mindre.
Mælk
Den økjologiske mælk indeholder helt op til 80 procent mere E vitamin, betakaroten og omega-3 fedtsyrer i forhold til konventionel mælk. Det skyldes primært den lange periode, de økologiske køer er på græs.
Frugt og grønt
Økologiske grøntsager indeholder mindre vand og derfor flere næringsstoffer. De producerer flere forsvarsstoffer og er derfor bedre i stand til at modstå svampeangreb end konventionelle grøntsager. Det er de samme forsvarsstoffer, som man mener er gavnlige i kroppen. Du får op til 40 procent flere antioxidanter ved at vælge økologisk
Basis frugt og grønt som æbler, pærer, kartofler, tomat og agurk, er de grøntsager og frugter, som vi spiser mest. For eksempel får vi næsten 30% af vores indtag af pesticidrester fra æbler - så her er der virkelig noget at hente ved at skifte til økologi
Det betyder mindre at vælge eksotiskefrugter med skal, som for eksempel banan, avocado, ananas
Det kraftige lag skind er et effektivt værn mod at pesticidrester trænger ind i kødet. Desuden transporteres de ofte over længere afstande, hvor en del af vitaminindholdet går tabt.
Kød
Betyder mindre, at det er økologisk.
Økologisk kød opleves oftest lidt mindre mørt, men mere velsmagende end almindeligt kød. Det er fordi, at dyrene har bedre mulighed for at bevæge sig - og motion giver som bekendt mere veltrænet muskler og mindre fedt. Altså en mere sej bøf. Men motion øger også dyrets forbrænding, hvilket giver en bedre smag. Nyere dansk forskning har vist, at der er mindre risiko for at blive smittet med salmonella fra økologisk svinekød.
Kager, kiks, sodavand og slik.
Betyder forsvindende lidt.
Økologi er ingen garanti for sundhed - så de økologiske søde og fede sager giver i bedste fald "bæredygtige" dansehåndtag - for sunde er de sjældent.