Mad

Guide: køb dine dagligvarer på nettet

Drop køen i supermarkedet efter fyraften og køb i stedet dine dagligvarer på nettet.

Det er nemt og bekvemt, og dine varer bliver leveret direkte til din dør.

Leverancerne er sikre, udvalget er stort og nærmest identisk med sortimentet i butikkerne, og butikkerne giver 'friskheds-garanti', hvilket garanterer, at det er friske frugter og grøntsager, du får sendt hjem til døren.

Undersøgelser har vist, at de grøntsager, man køber på nettet, faktisk er friskere end dem, man køber i de fysiske butikker. For hvis du handler i Netto eller Fakta klokken 16 om eftermiddagen, kan du risikere, at udvalget er begrænset og de stykker frugt og grønt, der ligger tilbage på hylderne er dem, ingen vil have.

I øjeblikket er der kun to landsdækkende online-supermarkeder, men til oktober åbner Irma deres internetbutik.

Udover dagligvarebutikkerne findes der også et hav af specialforretninger på nettet.

Annette Falberg, der er administrerende direktør i FDIH, Foreningen for distance og internethandel, anbefaler følgende butikker:

Torvet.dk:Sortimentet er komplet som i et almindeligt supermarked. God indkøbsliste-funktion, så man kan gemme de varer, som man foretager sig ofte som for eksempel toiletpapir, mælk og lignende. Levering sker mellem klokken 22 og 07 og varerne kommer i en kasse med et køleelement i, så varerne kan holde sig. Men de leverer kun en gang om ugen afhængigt at, hvor du bor.

Superbest.dk:Her kan man næsten handle alt, der mangler måske lidt frostvarer. Det gode er, at der er gode informationer om den enkelte vare. Hvis man bestiller inden klokken 24, får man varerne næste dag mellem klokken 16 og 24. Der mangler dog en funktion, så man kan lave en indkøbsliste til alle de køb, vi foretager os igen og igen.

Skagenfood.dk, Philipsonwine.dk og Aarstiderne.com:Specialvarebutikker med en gode hjemmeside med meget inspiration.

I videoklippet øverst fortæller Annette Falberg om de forskellige netbutikker.