Mad

Guide: Familiemiddag uden skrig og skrål

Der findes ingen kræsne børn. Det mener i hvert fald familievejleder Lola Jensen. Hvis barnet ikke vil spise maden, er det ofte en undskyldning for konflikt.

Og konflikt er netop, hvad der opstår hos mange familier, når aftensmaden bliver sat på bordet. Familievejleder Lola Jensen og ernæringsekspert Lola Jensen giver her deres bedste tips til, hvordan aftensmaden bliver en god oplevelse uden hyl og skrål.

Gå ikke rundt med maden: Børnene må gerne forlade bordet, når de er færdige med at spise, og de må gerne fortryde og komme tilbage. Men de skal ikke tage maden med fra bordet i små hapsere.

Spis sammen: Sid ned hele familien ved spisebordet i stedet for at barnet sidder foran fjernsynet og får en tallerken mad sat foran sig.

Lad barnet gøre det selv:Hvis mad og service står langt væk fra barnet, vil barnet kun fokusere på at få fat i det. Så lad tingene stå i nærheden af barnet. Brug to tallerkener til barnet - en hvor du opbevarer maden, og en anden, der står foran barnet, hvor du hælder lidt op ad gangen. Så er der også mindre, der ryger på gulvet. Stil bestikket og især en ske frem før barnet egentlig selv bruger det. For pludselig får barnet lyst til at prøve at bruge skeen.

Du skal smage!:Tal ikke negativt om maden, med kommentarer eller kommandoer som "du skal smage!". Det skaber en dårlig stemning.

Spis hel mad: Blend ikke maden til ukendelighed. Der skal være struktur i maden, og barnet skal kunne se, hvad det er. Fra barnet er cirka otte måneder, kan du begynde at introducere hel mad. Ligeledes er sammenkogte retter, hvor man ikke altid kan skelne løg fra bønnespirer ikke et hit hos større børn, som for eksempel chili con carne, wokretter og grøntsagstærter. De skal kunne stole på indholdet.

Adskil maden:Børn kan godt lide, at de forskellige ting er adskilt på tallerkenen. Derfor er mormors mad med medister, sovs og kartofler ofte et sikkert hit.

Ingen cirkusforestillinger: Forsøger far at narre maden i barnet på en 'flyvemaskine-ske', skal der efterfølgende større og større 'forestillinger' til, for at få barnet til at spise maden.

Ingen mad, når køkkenet er lukket: Hvis barnet kommer og siger, at hun er sulten, efter maden er ryddet af bordet, skal hun ikke have noget. Giv gerne et stykke frugt om aftenen, men sig kærligt til hende, at køkkenet er lukket og du får mad igen til morgenmaden.

Hvad har du så oplevet i dag?: Snak om, hvad der er sket i løbet af dagen, når I sidder rundt om middagsbordet. Så fjerner I fokus fra maden, der ellers kan skabe en del konflikter.

Lav en madplan: Læg en plan for næste uges aftensmad sammen med børnene. Hvis din datter kun kan lide ris, kan du sige for eksempel sige, at "det er din maddag på torsdag, og der får du ris". Så ved hun, hvad der skal ske, og tør flere ting.

Samme mad til forældre og børn

Men hvad skal du så servere for ungerne? Ernæringsekspert Christian Bitz giver her forslag til børnenes mad.

"Børn skal spise det samme som resten af familien. Lav ikke særlige retter kun til børnene. Følg bare de otte kostråd og giv dem masser af fisk, fuldkorn og grøntsager. Og hvis barnet ikke vil spise en aften, så er det intet problem. Der er ingen børn i Danmark, der dør af at gå sultne i seng," siger Christian Bitz.

Til de små: Kødsovs, kartofler og kogte grøntsager, der moses ved bordet foran barnet. Barnet skal kunne se, hvad det er. Det må ikke minde om blendet tapetklister.

Til de mellemste: Grøntsager i små skåle, eksempelvis gulerødder og kål i stave i stedet for at kæmpe med kogt broccoli. Server med hjemmelavet ketchup eller dip. For børn kan godt lide mad, der knaser. Så kan de få kød og pasta ved siden af.

Til de store: Kødboller i tomatsovs med spaghetti. Gem ikke grøntsagerne i maden, for hvis du bliver afsløret i fupnummeret, spiser de det aldrig igen. Tag gerne børnene med i køkkenet, så de kan se, hvad der kommer i maden.

Og hvis ungerne ikke vil spise det, der bliver sat på bordet og begynder at skrige, så forsøg at ignorere dem, selvom det kan være frustrerende. Hvis de er sultne, skal de nok spise.

Man kunne måske fristes til at tro, at Christian Bitz har helt styr på, hvad og hvordan hans egne børn spiser. Men han indrømmer, at han også somme tider må ty til havregrynen, når døtrene ikke vil spise hans mad.