Test dig selv: Har du styr på vitaminerne?
Se hvordan det gik, da Katrine Hertz og Mikkel Beha fik testet deres viden om vitaminer - men test lige dig selv først
Du ved godt, at du har brug for dem, men har du styr på hvad de enkelte vitaminer gør for dig og hvor mange du skal have for at give din krop de bedste betingelser?
Test din vitamin-viden i Christian Bitz' vitaminquiz, som Go'morgen-værterne torsdag morgen lagde ryg til.
1. Vitaminer inddeles i to kategorier - hvilke ?
Vitaminer opdeles i fedtopløselige og vandopløselige vitaminer. De fedtopløselige vitaminer optages fra kosten sammen med fedt. Fedtopløselige vitaminer ophobes i fedtvævet i kroppen, hvorfra der kan opstå en form for forgiftning ved overdreven indtagelse af fedtopløselige vitaminer. De vandopløselige vitaminer udskilles med det samme, hvis kroppen ikke har behov for dem. Derfor skal man dagligt indtage vandopløselige vitaminer.
2. Hvilket vitamin har størst betydning for vores syn?
A-vitamin. Og du får dækket dit daglige behov ved at spise engulerod. Andre gode kilder er orange og grønne grøntsager, samt lever og fisk.
Bonusinfo: A-vitamin er fedtopløseligt og optages derfor bedst sammen med fedt.
3. Hvilket vitamin har betydning for at vores blod kan størkne?
K-vitamin. Mørkegrønne grøntsager, indmad og kornprodukter er gode kilder.50 g broccoli dækker dit daglige behov.
Bonus-info: Tang er også en rigtig god kilde til K-vitamin.
4. Hvilket vitamin har betydning for optagelse kalk og derfor stærke knogler?
D-vitamin. Vigtigste kilde er solen i sommerhalvåret, hvor 15 min/dag er tilstrækkeligt. Fisk er bedste kilde i kosten.100 g laks/dagen dækker behovet.
Bonus-info: mere end halvdelen af danskerne mangler D-vitamin i vinterhalvåret.
5. Hvilket vitamin, der har betydning for dannelsen af røde bloglegemer, får vi primært via animalske kilder?
B12-vitamin.En lille hakkebøfdækker dit daglige behov.
Bonus-info: Vegetarer eller personer der spiser meget lidt kød, bør tage et tilskud af B12-vitamin.
6. Hvilket vitamin øger optagelsen af jern?
C-vitamin. C-vitamin er også med til at passe på vores celler og har betydning for et velfungerende immunforsvar. Citrusfrugter, grøntsager og kartofler er gode kilder.40 g rød peberfrugt dækker dit daglige behov.
Klik på vitaminoversigten og få det fulde overblik.
.