Ny forskning: Sådan taber du dig
Vidste du, at du skal holde dig fra bananer, meloner og majskolber, hvis du vil undgå ekstra kilo på sidebenene?
Verdens største kostundersøgelse slår nu en gang for alle fast, hvordan du skal spise for at holde vægten. Og den undersøgelse har danske Thomas Meinert Larsen, der er lektor på Det Biovidenskabelige Fakultet, stået i spidsen for.
- Det nye er, at til forskel fra tidligere, hvor man har været meget ekstrem i sine anbefalinger, er vi gået bort fra at bandlyse kulhydrater. Der skal være moderation og det vigtige er at vælge de rigtige kulhydrater, der giver lav stigning i blodsukkeret og dermed mere mæthed, siger Thomas Meinert Larsen.
I videoklippet ovenfor kan du få Thomas Meinert Larsens råd til hvad du skal spise til de forskellige måltider, hvis du vil holde vægten.