Mad

5 tips til et Go' Kur-venligt køkken

Hjemmelavet mad af friske råvarer er den vigtigste ingrediens i Go' Kuren - det smager nemlig bedst og indeholder mest næring.

Men hvis dit køkken ikke dit yndlingsrum i dit hjem eller dine madlavningsevner ikke er store kan det somme tider knibe med motivationen for at gå i køkkenet og lave mad.

Men ifølge ernæringsekspert og cand.scient i human ernæring, Christian Bitz, skal der kun ganske få, små ændringer til, så madlavningen bliver lidt sjovere eller lettere.

Ud med alt det usunde

1. Erkend hvor god (eller svag) din viljestyrke er og ryd op i dine køkkenskabe. Smid alt det usunde ud. Det vil sige f.eks. pulversovs, færdigretter og søde morgenmadsprodukter. Selvfølgelig skal alt slik, kager, chips og sodavand samme vej. Erstat med sundere alternativer, f.eks. fuldkornsknækbrød, god marmelade, frosne vindurer, frugt, etc. så hjælper du både dig selv både dig selv og din familie til et sundere valg..

Koldt vand i køleskabet

2. Hav altid en flaske eller kande med koldt vand i køleskabet. Det er og bliver den sundeste måde at slukke tørsten på. Og koldt vand kan faktisk være med til at øge din forbrænding. Drik minimum 1,5 liter vand om dagen - og prøv at erstatte noget af dit normale kaffe og te-indtag med vand.

Du kan evt. bitze din vand lidt med krydderurter, limeskiver eller måske isterninger med bær i. Vand behøver ikke være kedeligt - men det skal være tilængeligt for at vi drikker nok af det.

Nødrationer i fryseren

3. Somme tider er der bare ikke tid til at lave god, sund mad selv. Derfor er det en god ide at have nødrationer i fryseren. Så kan du nemt tø noget sundt mad op, så du ikke så let falder for fristelsen til at hente en pizza. Når du alligevel laver lasagne eller en god gryderet til familien kan du lige så godt lave en lidt større portion og fryse noget af den ned i mindre, passende portioner.

Hold køkkenet rent

4. Der findes ikke noget værre end at skulle ordne en gammel opvask, før du skal i gang med at lave mad. Prøv for eksempel at beslutte, at der ikke må stå beskidte tallerkener fra det forrige måltid i køkkenvasken og at køkkenbordet altid skal være rent. På den måde kan du gå direkte i gang med madlavningen, når du kommer hjem.

Råt er godt

5. Hav altid en skål med frugt, skrællede gulerods- eller selleristave stående fremme på både arbejdet og derhjemme, som du kan snacke af i løbet af dagen. Og husk lidt at dyppe i, for eksempel mager yoghurt eller humus (se opskrifter i DYP-Banken).

Har du også altid et udvalg af rå, friske grøntsager i køleskabet, er der mange flere muligheder for at lave sund mad - super hurtigt. Snit grøntsager (næsten alt dur) fint og steg dem på en glohed stegepande eller wok med olie. Til sidst tilsætte soja og stegt kød. Voila - en sund ret på 10 minutter.