Mad

Madspild: Vitello Tonnato

Vitello Tonnato

Hovedret

(4 pers. - flere hvis det er som del af en buffet)

Rest: kogt eller stegt kød

750 g kogt eller stegt kalvekød, enten culotte, klump, lårtunge eller inderlår

Sauce:

2 dåser fin tun i olie

2-3 citroner

3-4 spsk saltede kapers

1/2 dl olivenolie

6-8 saltede ansjosfileter

Stegesky eller stærk suppe

Oliven, kapers, persille og citron til servering.

Tilbehør:

Tomatsalat eller grøn salat

Vitello Tonnato er en klassisk italiensk sommerhovedret, men den er også fin som en del af en buffet, eller i mindre portioner som forret. Den laves af kalvekød, men jeg må sige, at andre milde, lyse slags kød som svinekød, kylling og lam helt uden fedtkanter også er velegnet. Man kan både bruge kogt kød og stegt kød.

Kødet svøbes i en krydret tunsauce, og kombinationen er mindeværdig.

1. Reducer suppen, kødet er kogt i, til den er meget kraftig. Husk at gemme stegesky fra kødet. Skær det kolde kød i tynde skiver og læg dem taglagt pa et fad.

2. Til saucen køres tun (uden olie), saften af den ene citron og revet skal af en halv citron i foodprocessor sammen med 3 spsk kapers og ansjoserne. Når det er helt cremet, tilsættes olien som til en mayonnaise i en tynd stråle. Nar den er brugt op, letter man saucen med den siede stegesky. Den skal akkurat have hældekonsistens, men den tykner lidt, nar den står.

3. Smag pa saucen, maske den skal have mere citronsaft? Citronskal? Flere kapers? Smag til, til den er uimodståelig, let syrlig, krydret og salt nok til også at salte kodet.

4. Spred tunsaucen over kodet, så det titter lidt frem, og pynt med oliven, persille, kapers og citronbade.

5. Spis med brød og en stor skål tomatsalat eller grøn romainesalat.

tip: Hvis retten skal spises inden for et par timer, skal den ikke i køleskabet, men bare stå et køligt sted. Hvis der er længere tid til, skal den selvfølgelig i køleskabet, men tag fadet ud en times tid inden, retten skal spises, da kulden tager al smagen.

Kok: Camilla Plum

Kilde: Stop spild af mad