Mad

Så nemt kan du lave børnenes lækre madpakke

Det er i de her dage, at folkeskolerne ringer ind til skolestart. Det er for mange danske hjem også ensbetydende med, at man lige skal stå de ti minutter før op om morgenen for at smøre madpakker.

Og det kan faktisk gøres meget nemt og nogle gange skabe hyggelige stunder med børnene, der sagtens kan hjælpe til.

Kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang giver her tips til, hvordan man kan gøre madpakken lidt mere interessant for børnene, og dig selv, så de ikke smutter en tur forbi bageren på vej til skole i stedet for.

"Ideen er, at man skal lade være med at tænke på madpakken om morgenen, men gøre det om aftenen i stedet for," foreslår Louisa Lorang.

På den måde gør man det heller ikke surt for sig selv, når klokken slår tidligt om morgenen, og man kan ofte være lidt mere inspireret til at gøre det om aftenen.

Hun foreslår derfor, at man bager et multibrød om aftenen.

"Det er sådan et, du laver, hvis du har to eller fire børn og skal please dem alle sammen, eller som du både kan bruge til madpakken og aftensmaden," siger Louisa Lorang.

Se videoen nedenfor for at se, hvor hurtigt og nemt det kan laves, og se de andre videoer, hvor der kommer tips og gode råd til, hvordan du bruger brødet i madpakken og at de søde snacks også er velkomne.

Men man behøver ikke at gøre sig besværet at bage brødet selv, hvis man ikke er født med den store bager i maven. Almindelige grovboller fra Fakta og Netto kan også sagtens bruges. Og så er det om at være kreativ med grovbrøds-sandwichene.

Louise Lorang giver det tip, at man i stedet for at bruge salat i bollerne, som mange børn ikke kan lide, så kan man bruge revet gulerødder som det sunde i bollerne, og med lidt agurk eller cherrytomater som snack ved siden af.

Se videoen og se, hvilket pålæg kokken foreslår, man putter i frokostbollerne.

Men madpakker skal ikke kun handle om sunde ting. Der må også gerne være plads til de søde snacks til lidt senere på dagen, hvor lidt sukker kan gøre godt. Her foreslår hun de små snacks, der kan ligge i madkassen, men som voksne også kan have med i tasken.

Se videoen herunder for at se, hvilke søde sager Louisa Lorang anbefaler.