Mad

5 sunde ting du burde spise hver dag

Nogle madvarer er så sunde, at du næsten ikke kan spise for mange af dem. Du får her fem af de bedste.

Spis dig slank. Det lyder da lidt for godt til at være sandt, men ikke desto mindre passer det faktisk, hvis du spiser det rigtige.

Her er fem madvarer du burde spise hver dag. De hjælper kroppen indre som ydre og fjerner din lyst til slik og kage, siges det.

Spinat

Skipper Skræks livret. Der er noget om snakken, spinat er rigtig rigtig sundt. Det er godt for musklerne, da det er rigt på både calcium og magnesium. Derudover menes det at forbygge bryst-, mave- og hudkræft.

Spinat er sprængfyldt med A og C vitaminer som booster immunforsvaret, så du holder sygdomme væk. Spis det råt i salater eller dampet. Kom det evt. i din omelet.

Æg

En af grundene til at æg er så sunde som de er, er at de faktisk indeholder alt der skal til for at skabe liv. Heldigvis findes der masser af lækre måder at lave æg på, og du kan lave retter med æg, der passer både om morgenen og om aftenen.

Eksempelvis blødkogt om morgenen, som omelet til frokost og som æggekage til middag.

Blåbær

Der er ikke det, blåbær ikke er godt for. Bærret er proppet med super antioxidanter, der siges at forebygge en lang række sygdomme såsom kræft og, alzheimers og styrke hjernes funktioner.

Tip: Køb dem frosne og lav en lækker smoothie.

Æbler

Et gammelt engelsk ordsprog lyder: "an apple a day keeps the doctor away", men du kan bare spise løs af den sunde frugt, som både indeholder uopløselige og opløselige fibre, som hver i sær giver mæthedsfornemmelse og sætter gang i fordøjelsen.

Nogle læger anbefaler endda at drikke et glas æblejuice efter et fedtholdigt måltid.

Vintersquash

Det er en god portion A vitamin og carotenoider der giver squashen dens orange farve, og som blandt andet er kendt for at være en stærk antioxidant som styrker knoglerne og synet.

Frøene gør også underværker, da de indeholder stoffet L-tryptophan, der siges at forebygge depression.