Mad

Go' kur 2012 - madplan til uge 1

Velkommen til Go' kur 2012 - verdens bedste kur.

Vi har gjort det let for dig at leve sundt og lækkert og samtidig tabe dig. Første madplan inkl. opskrifter og indkøbsliste finder du lige her.

.

info om kuren

HVAD ER GO' KUR?

Go' Kur 2012 er udviklet af Go'morgen Danmarks faste ernæringsekspert Christian Bitz og er baseret på verdens største kostundersøgelse (DIOGENES).

Med helt enkle principper og 4 ugers madplan, der er lækrere og letter at følge end nogensinde, vil du kunne tabe minimum 6 kilo på de 4 uger.

Og vi tøver derfor ikke med at kalde den Verdens Bedste Kur. Du simpelthen få lyst til at leve sundere.

Go' kurens tre principper:

1. Spis proteinrigt til alle måltider, så balancen mellem kulhydrater og protein i din samlet kost optimeres (skal helst være 1:2).

2. Grøntsager, frugter og bær bør udgøre ca. halvdelen af din tallerken

3. Det traditionelle tilbehør som ris, pasta og kartofler fylder maks ¼ af din tallerken tallerknen. Vælg fuldkornsprodukter.

Kilde: Christian Bitz, ernæringsekspert

.

Kuren er udviklet af ernæringsekspert Christian Bitz, der i samarbejde med kokken Claus Holm har lavet lækre, sunde og nemme opskrifter til alle ugens dage.

Opskrifterne er beregnet til fire personer, men husk du skal spise, til du ikke er sulten mere. Ikke til du er propmæt, eller tallerknen er tom.

Vi har fokus på mad med masser af smag og sørger samtidig for, at du får brugt dine rester. Kuren fungerer således bedst, hvis du holder dig så meget til planerne som muligt. Gør du det, kan du regne med et vægttab på mellem 4-6 kilo på de 4 uger.

Mormorkøkkenet vendt på hovedet

Madplanen byder på en fiskedag, en fræk fredag, hvor der skal hygges, en "sunday-dinner", en suppedag, og så prøver vi i det hele taget at vende mormorkøkkenet lidt på hovedet.

Vi håber, opskrifterne giver dig lyst til at spise. Lyst til at leve. Lyst til at flytte dig. Bare lidt ad gangen. Vi håber kort og godt at Go'kur giver dig lyst til at blive sundere og slankere. Det har du fortjent!