Mad

7 fødevarer der gør dig glad

I takt med at det bliver mørkere og koldere udenfor, bliver det hele lidt mere trist og kedeligt - også humøret. Men faktisk kan du spise dig gladere. Se her hvordan.

Det er koldt og mørkt uden for, og det betyder også, at mange døjer med løbende næser, efterårsdepression eller bare sløjt humør, fordi der er mere end otte måneder til, der igen kan drikkes rosé og spises jordbær på terrassen.

Det betyder dog ikke, at du bliver nødt til bare at affinde dig med, at humøret daler i takt med temperaturen. Du kan nemlig selv gøre en del for at holde humøret højt - blandt andet ved at spise en række bestemte fødevarer, som gør dig både sund og glad her i de mørke måneder.

Hvordan det hænger sammen, forklarer ernæringsekspert Christian Bitz i videoklippet ovenfor, mens du nedenfor finder hans oversigt over hvilke 7 fødevarer, der kan påvirke dit humør - og hvordan de gør det:

1. Kartofler(og gulerødder etc.)

Naturens egen lykke-knold!Indeholder stivelse og kulhydrater, der øger udskillelsen af serotonin, som gør dig i bedre humør og mere rolig.

2. Rugbrød(og andre fuldkorns-produkter)

Indeholder B-vitaminer, der øger dannelsen af dopamin, som er med til at give en generel følelse af velvære. Fuldkornsprodukter er også med til holde blodsukkeret stabilt.

3. Rejer

Skalddyr og fisk er rige på selen. Ny forskning har fundet en sammenhæng mellem mangel på selen og dårligt humør.

4. Bælgfrugter

Har et højt indhold af protein, der nedbrydes til aminosyrer og bruges som byggesten i dannelsen af blandt andet adrenalin og nor-adrenalin, som gør giver en følelse af overskud.

5. Ost

Indeholder aminosyren tyrosin, der er et forstadium til dopamin, som ligeledes er et signalstof i hjernen involveret i følelsen af lykke.

6. Chili

Capsaicin (det stærke i chili) øger udskillellsen af endorfiner, der er morfinlignende stoffer, som virker bedøvende og giver en behagelig fornemmelse i hele kroppen - præcis som en lang løbetur, succes og sex kan gøre det.

7. Mørk Chokolade

Hvis du virkelig har brug for et hurtigt humør-boost, så er især chokolade effektivt! Chokolade indeholder et fedt-molekyle, som ligner det aktive stof, der findes i marihuana. Jo højere kakaoindholdet er, des bedre er virkningen.