GO' kur 2013 - madplan til uge 1

Velkommen til GO' kur 2013 - verdens bedste kur.
Vi har gjort det let for dig at leve sundt og lækkert og samtidig tabe dig. Første madplan inkl. opskrifter og indkøbsliste finder du lige her.
Kuren er udviklet af ernæringsekspert Christian Bitz, der i samarbejde med kokken Claus Holm har lavet lækre, sunde og nemme opskrifter til alle ugens dage.
Alle opskrifter er, med mindre andet er angivet til 1 person, men spis til du ikke er sulten mere. Ikke til du er propmæt, eller tallerknen er tom.
Kuren fungerer bedst, hvis du holder dig så meget til planerne som muligt. Så kan vi garantere dig et vægttab op mellem 4-6 kilo på de 4 uger.
Fokus på danske råvarer
Vi har fokus på danske råvarer, som du kan købe i et helt almindeligt supermarked. Indimellem twister vi det lidt frækt. Men husk, valget er dit. Det, du måske ikke bryder dig om, kan erstattes med noget, du bedre kan lide. Det er der intet forkert i. Det handler om, at kuren skal passe til dig og jer. Og ikke omvendt.
Planerne er bygget op fra mandag til søndag. Der er tre hovedmåltider, samt 2 snacks - 1 til formiddagen og et til eftermiddagen.
Husk at du frit kan bytte rundt på måltider og erstatte råvarer eller hele måltider med andre. Så kuren passer til dig og din hverdag.
Vi håber, opskrifterne giver dig lyst til at spise. Lyst til at leve. Lyst til at flytte dig. Bare lidt ad gangen. Vi håber kort og godt at Go' Kur giver dig lyst til at blive sundere og slankere.
Hvis du ikke har meldt dig til kuren endnu, kan du gøre det i tilmeldingsboksen nedenfor - Rigtig go' kur!