Bonusinfo fra Bitz: Mærk styrken!

Klap dig selv på skulderen - du har nu været på kur i næsten 2 uger. Det bør kunne mærkes og ses! Jeg håber du er begyndt at nyde dit nye liv. Og nydelse er netop temaet her.
Som mennesker har vi et stærkt behov for nydelse. Nogle forskere mener endda, at det er den stærkeste drivkraft i vores liv. Og mange finder nydelse og belønning i den mad de spiser - f.eks. lidt dessert efter en hård dag på arbejde. Eller en velfortjent fredagsøl efter en lang uge. Én ting er sikkert - og det er, at disse belønninger oftest er af knap så sund karakter.
Store individuelle forskelle
Der er formenligt stor individuelle forskelle i lysten og trangen til disse belønninger. Det kan både være genetisk, men vores livsstil påvirker også dette behov, f.eks. sociale relationer, arbejdsbyrde, etc. Det er en relativ veletableret teori, at en eller anden form for mangel på nydelse, kan være en medvirkende årsag til overvægt. Simpelthen fordi nydelse ikke registreres i samme grad, som hos andre mennesker.
Nydelse opfattes altså forskelligt. Og det samme gør "placebo-effekten" -dvs. at vi kan bilde os selv ind, at det vi indtager er nydelse. Hvis tilstrækkelig mange gange har fået at vide, at en tør citronmåne er den ultimative belønning, så tror vi til sidst på det! Også selv om den i bund og grund ikke smager særlig interessant.
Men det kan vi udnytte. Ikke at vi kan gøre klidkiks til sanselige åbenbaringer og den ultimative forkælelse. Men vi kan godt arbejde med at nydelse kan fås andre måder, end det vi er vant til.
Træn din fornemmelse for nydelse
Så mens du er på Go' Kur, så træn din fornemmelse for nydelse. Hvad sætter du virkelige pris på? Og kan du få samme nydelse ved at spise det i mindre mængder, men med fuld opmærksomhed? Kan du evt. erstatte nogle de usunde vaner med nogle lidt sundere? Det er værd at gøre et forsøg.
Synd med stil!
Husk, at det er essentielt for kroppen at nyde. Vi kan ikke leve af asketiske slankeretter hele tiden. Der skal der også være plads synde! Intet er forbudt på Go' Kuren, så hvis der er noget du bare savner helt vildt - så synd! Synd med stil, dvs. lidt men godt - og kom så tilbage på det sunde Go' Kur spor.
Forskning har vist, at det faktisk er lettere at holde sig på kur, hvis man giver sig selv lov til at synde en gang i mellem. Ikke hele tiden, men f.eks. lørdag aften - og så med god samvittighed.
Mærk hvordan styrken blæser ud i kroppen, når du kun drikker ét glas vin. Eller kun snupper et lille-bitte stykke kage. Eller måske helt siger "nej tak". Det er vigtigt, at du kan kontrollere fristelser, dvs. nyde små mængder med god samvittighed - og så kommer tilbage på kuren.
Det er klart, at kaloriesyndere ikke går ubemærket hen på badevægten. Men hellere et lidt mindre hurtigt vægttab - for at det så holder i længden.