Mad

Så længe må du lade påskefrokosten stå

Påskefrokosterne landet over bugner i disse dage med alt fra krydrede sild over kolde anretninger til lun lammesteg, så der skulle være rig mulighed for at få fyld maven godt op med alverdens lækkerier - og måske lidt til.

For er du ikke varsom med hygiejnen og den måde, du behandler maden på, kan du og dine gæster nemlig også ende med at gå fra bordet med et maveonde efter en lang eftermiddag, hvor den ene ret har afløst den anden.

Derfor er det som udgangspunkt en god tommelfingerregel at have for øje, inden du sætter maden på bordet, at den maksimalt må stå fremme i 2 ½ time.

- De bakterier, der ofte giver anledning til infektioner i fødevarer, vokser rigtig godt mellem 20 og 40 grader. For at mindske deres væksthastighed bør man derfor nedkøle maden hurtigt, som vil sige, at varme retter såvel som kolde ikke skal stå ude på middagsbordet mere end 2 - 2½ time - også selvom de er konserveret kraftigt, siger lektor i hygiejne og fødevarevidenskab Michael René til tv2.dk.

- Man kan eventuelt dække de retter til, der godt kan spises kolde, efter en times tid og sætte dem på køl og så tage dem frem igen senere. Eller man kan servere små portioner og fylde skåle op med pålæg og andet undervejs, lyder rådet fra Michael René, som nedenfor lister en rækker regler, du skal følge, hvis hygiejnen til påskefrokosten skal være i top - og risikoen for et maveonde i bund.

Gode regler til påskefrokosten:

1. Nedkøl maden inden for maksimalt tre timer

Dette gøres for at undgå at bakterier og andet utøj holder påskefest i jeres påskefrokost, så du i værste fald skal holde dig i sengen resten af påskeferien.

2. Anvend lange tagredskaber i fade og skåle

Lange tagredskaber sikre at mirkoorganismer på fingre og underarme ikke afgives så let til menuen på bordet og derved kan du enkelt sikre en bedre hygiejne.

En god håndvask

1. Før handvask fjernes alle ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle.

2. Hænderne vaskes i sæbe i mindst 15 sekunder.

3. Hænderne skylles omhyggeligt i koldt vand for at fjerne alle sæberester, som snavs mm.

4. Tør altid fingre i rene håndklæder og/eller håndklædepapir.

5. Efterbehandle fingre med creme, da forvaskede fingre kan udtørre og sprække.

3. Sørg for at have tagredskaber til hver ret

Der skal være tagredskaber til hver ret, da det kan være kritisk at lade tagredskaber cirkulere mellem flere forskellige retter.

4. Vask altid fingre lige før du spiser

Selvom der er gjort rent og hjemmet har fået en ordentlig omgang, så ved man aldrig hvad status er på håndtaget, viskestykket, håndklædet eller karkluden i køkkenet. Vask derfor altid fingre inden du spiser.

5. Vask altid fingre ved kontakt med kæledyr, toiletbesøg, mobiltelefoner og lignende

Vask altid fingre efter kontakt med toiletdør, stoleryg, kæledyr, tørring af barnets næse, din mobiltelefon og lignende. Norovirus, der er bedre kendt som roskildesyge, kan let overføres fra fx en stoleryg, mobil eller et dørhåndtag.