Sådan laver du smoothies og juicer af ukrudt
Rigtig mange ukrudtsplanter indeholder flere vitaminer og mineraler end grøntsagerne i supermarkedet. Så når haven skal luges og gøres forårsklar, er der ingen grund til at smide ukrudtet på komposten. Brug det i stedet til juicer og smoothies.
- Ukrudt er tæskehamrende sundt. Næringsmæssigt er det endda bedre end mange af supermarkedets grøntsager, siger juicemester og forfatter til bogen 'Supper, grønne juicer og smoothies - drik dit ukrudt', Mads Bo.
- Brændenælder er fx blodrensende og blodopbyggende, mens de også indeholder fire gange så meget calcium som letmælk, tilføjer Mads Bo, som er mester i at forvandle det sunde ukrudt til lækre juicer og smoothies.
Og lidt af den ekspertise deler han her ud af, når han viser, hvordan man forvandler mælkebøtter, skvalderkål og brændenælder til henholdsvis M&M-smoothie, Skvaldersmoothie og Brændenælde power-juice.
.