Så aktiv skal du være for at forbrænde julegodterne

16x9
En vandretur med familien kan være en god måde at få lidt motion i juletiden, men hvor meget skal du egentligt motionere for at forbrænde æbleskiverne? Foto: Polfoto

Juletiden betyder god mad og søde sager, og der kan hurtigt en håndfuld æbleskiver ned sammen med en bunke julesmåkager og et par ekstra stykker marci

Juletiden betyder god mad og søde sager, og der kan hurtigt en håndfuld æbleskiver ned sammen med en bunke julesmåkager og et par ekstra stykker marcipan, når vi sidder og julehygger mens sneen falder udenfor. Hvis du vil undgå, at julen sætter sig på sidebenene, kan det være en god idé at forbrænde de ekstra kalorier med motion. Det kan eventuelt være en rask gåtur.

Se her, hvor lang en gåtur du skal lokke familie og venner med ud på, for at forbrænde julegodterne.

3 – 4 æbleskiver
Én enkelt æbleskive indeholder ca. 100 kalorier, og derfor kræver det en gåtur på omkring en time, før du har forbrændt tre af de små runde sager. Hvis du løber, kan du nøjes med 30 – 40 minutter.

Et glas Gløgg (to dl.)
Gløgg og æbleskiver hænger nærmest sammen til julekomsammener i denne måned. Et glas på to deciliter indeholder 280 kalorier, og kommer derfor til at koste dig en 45 minutters lang gåtur. Vil du hellere løbe, kan du nøjes med en tur på 28 minutter.

Hjemmelavet konfekt
Det er rigtig hyggeligt at stå og forme små marcipangrise af marcipan og nougat, som man kan servere for sine gæster i juledagene, men det er også et punkt, der virkelig tæller i kalorieregnskabet. 100 gram af de søde sager indeholder over 500 kalorier, og du skal gå i halvanden time for at futte dem af igen. Vælger du løbeskoene, kan du ’nøjes’ med 50 minutter.

Klejne pĂĄ ca. 40 gram
Klejner er kogt i Palmin, og er derfor en af de helt fede julesager. For at forbrænde en klejne på 40 gram, skal du gå i 41 minutter eller løbe i 25.

Honninghjerte (75 gram)
Et honninghjerte indeholder ca. 300 kalorier, hvilket betyder, at du skal gå en tur på 50 minutter for at forbrænde det. Du kan også løbe i 30 minutter.

Vaniljekranse (50 gram)
Vaniljekranse hører til blandt jule-favoritterne, men selv om de små lyse småkage-kranse ser uskyldige ud, skal man ikke lade sig nare. 50 gram af småkagerne kommer nemlig op på lidt over 300 kalorier, og der skal omkring 50 minutters gang til, før det er forbrændt.

Risalamande med kirsebærsovs
100 gram risalamande med 20 gram kirsebærsauce er faktisk ikke helt så slemt, som man måske skulle tro. Sådan en portion koster dig en gåtur på 35 minutter.

Mandariner
Det kan godt betale sig at skifte et par marcipangrise ud med et par mandariner. 100 gram af den lille julefrugt giver dig 100 kalorier, og der skal kun 17 minutters gang til, før det er forbrændt.