Mad

Nemme tricks: Sådan får du ungerne til at spise grønt

Nye tal fra Gartneribrugets Afsætningsudvalg viser, at danske børnefamilier spiser for få grøntsager.

Det er især ved morgen- og mellemmåltiderne, at grøntsagerne udebliver, og kan man her indarbejde nogle andre rutiner, så er der meget at hente, forklarer Pernille Bech, der er marketingkoordinator for de danske frugt- og grøntavlere.

- Mange børnefamilier finder det svært at få spist nok frugt og grønt, og her er svaret at sprede indtaget ud over hele dagen.

- Det bliver lettere at leve op til anbefalingerne, hvis man spiser frugt og grønt til mellemmåltider i løbet af dagen. Det kan eksempelvis være en ’knasekasse’ eller en pose med friske, fingernemme grøntsagshapsere, som er klar i køleskabet eller i tasken til i løbet af dagen. Om eftermiddagen eller efter aftensmad kan du spise frugt og bær som guf foran fjernsynet eller nyde et flot fad med agurke- og gulerodsstænger med dip til som snack, siger Pernille Bech i en pressemeddelelse. 

Gode råd at hente

Netop de små snackgrøntsager er noget som kok Louisa Lorang, foruden flere andre tricks, har gode erfaringer med i hendes familie. I faktaboksen kan du desuden se flere andre gode råd fra Gartneribrugets Afsætningsudvalg

- Hjemme hos os gør vi grøntsagerne tilgængelige på forskellige måder. Vi klargør rigtig tit mange snackgrøntsager, for det gør det nemt at få ungerne til at spise grøntsager på alle mulige tidspunkter.

- Vi kan tage grøntsager med på farten, eller når vi kommer sent hjem fra arbejde, hvor børnene er sultne, så kan vi lige stille det frem på bordet til dem. Snackgrønt er sådan en helt åbenlys måde, siger Louisa Lorang.

Hun fortæller, at hun ved hjælp af snackgrøntsagerne også kan undgå konflikter ved aftensmadsbordet, for hvis de små kun lige er i humør til kød og kartofler, så ved hun, at de lige har spist en masse grønt.

Hvis du savner lidt inspiration til, hvordan du gør dine grøntsager mere interessante så se nærmere på restaurant Lumskebugtens chefkok Erwin Lauterbachs opskrifter her i artiklen. De burde få tænderne til at løbe i vand.

De skjulte grøntsager

En anden måde at få sine børn til at spise flere grøntsager på kan være ved at ’skjule’ dem på alle mulige måder i maden, forklarer Louisa Lorang.

- Jeg prøver at få dem til at drikke juice, det gider de som regel, hvis der er frugt i, fordi det er sødt, og der kan man tilføje grøntsager, der er børnevenlige.

- Mine børn gider ikke spise bagte rødbeder, men de vil gerne drikke rødbedejuice. Hvis man laver en banansmoothie, så kan man også lige smutte lidt spinat ind, siger hun.

En anden mulighed for at skjule grøntsagerne er ved at lave grøntsagsdip til at komme i sine sandwich eller til at dyppe snackgrøntsagerne i. Det kan eksempelvis være guacamole, ærtedip eller spinatdip.

- Det er jo også en god måde som voksen at få nok grøntsager på. Ellers river jeg squash i min frikadellefars, og jeg tror, at min kødsovs består af 80 procent grøntsager. Der er virkelig mange grøntsager i. Det er dem, der giver smagen, og det giver samtidig en god jævn sovs.

- Aubergine forsvinder nærmest helt i kødsovsen, så du slet ikke opdager, at det er i, og så er der plads til mange andre grøntsager. Snitter man grøntsagerne fint, så kan man koge det sammen på en halv time.

Tricket med at gemme grøntsagerne rundt omkring i sin mad gælder også, hvis man bager boller. Der kan man ifølge Louisa Lorang komme gulerod eller blomkål i dejen.

- Det er mega godt at komme blomkål sit brød, det smager mere af mormorbrød. Når man river det i brøddejen, forsvinder det bare ud i brødet, det virker rigtig godt, siger hun.

Køb dig fattig i grøntsagerne

Hvis der er nogen, der ved, hvordan man gør grøntsager uimodståelige, så er det kok Erwin Lauterbach, der allerede i 1970’erne og 1980’erne begyndte at udgive kogebøger om grøntsager.

I hans optik er det grøntsagerne, der gør madretter interessante, og ikke kødet.

- Jeg fandt ud af for mange år siden, at der er mange flere smagsnuancer i grøntsager. Du kan smage forskel på, om du spiser hvidkål eller asparges, men fisk smager stort set ens, og det samme gælder kød.

- Det er grøntsagerne, der fastsætter madrettens karakter, derfor skriver jeg grøntsagerne først i en ret, og så er kødet nærmest et tilbehør. For eksempel ’sauteret selleri med kogt kylling’. Jeg skriver det først, som er tydeligst i smagen, siger han.

Problemet kan imidlertid være, at folk har en tendens til at værdsætte kødet mere, mener Erwin Lauterbach. Kød er dyrere, og dermed kan det også opfattes som finere. Men det kan man lave om på ved det her smarte tip.

- Den første afdeling, man møder i stort set alle supermarkeder, er grøntafdelingen. Supermarkedet indikerer ligefrem, at man skal starte med grøntsagerne.

- Derefter kan man så gå videre ind i butikken og købe sit tilbehør, om det så er baked beans eller kød til frikadellefars. En anden sjov ting, man kan prøve, er at tvinge sig selv til at bruge de fleste af sine penge på grøntsager. Hvis man har 100 kroner, så skal man bruge 70 kroner på grøntsager og resten på kød. Man vil hurtigt opdage, at man kan få rigtig mange grøntsager for de penge.

Hvis du savner lidt inspiration til, hvordan du gør dine grøntsager mere interessante, så se nærmere på Erwin Lauterbachs opskrifter her i artiklen. De burde få tænderne til at løbe i vand.

De grønne genveje

  • Spiser du grønt til alle hovedmåltider og dem indimellem, bliver det nemmere at leve op til anbefalingerne. Her er 5 grønne genveje:
  • Morgenmad: Skær ekstra grønt, når du alligevel er i gang med madpakkerne. Pynt ostemaden med tomat og peberfrugt. Giv yoghurt, gryn og flakes følgeskab af friske bær og frugt i mundrette stykker. Det vækker appetitten og sikrer variation.
  • Mellemmåltid: Sørg for at have en ’knasekasse’ eller pose med friske, fingernemme grøntsagshapsere klar i køleskabet. Tag den med på arbejde eller på farten. Perfekt til den lille sult mellem hovedmåltiderne formiddag og eftermiddag. 
  • Frokost: Pynt smørrebrød med ekstra grønt og friske krydderurter. Det giver smag, farver og friskhed. Fyld sandwichen med sprøde, saftige spirer. Brug rester af salater og grøntsagsretter til en nem og lækker frokost. Og spis frugt til ’dessert’.
  • Aftensmad: Brug mere grønt og mindre kød i gryderetter, supper, tærter, burgere og på pizzaer. Søg inspiration til at tilberede de velkendte grøntsager på nye måder. Og sørg altid for at have friske grøntsager på bordet, som børnene nemt kan snuppe af.
  • Aftensnack: Spis frugt og bær til aftenkaffen og som guf foran fjernsynet. Nyd et flot fad med agurke- og gulerodsstænger med dip til som snack. Lav en dessertagtig råkost med nødder og lidt hakket chokolade

Kilde: Gartneribrugets Afsætningsudvalg

Fakta om undersøgelsen

  • 84,8 procent af alle børnefamilier får under 50 procent af den anbefalede mængde frugt og grønt pr. dag. 
  • 33 procent af de børnefamilier, som spiser under halvdelen af den anbefalede mængde frugt og grønt, mener, at det er svært at købe præcis den mængde, man skal bruge. 
  • 52,8 procent af de børnefamilier, som spiser under halvdelen af den anbefalede mængde frugt og grønt, svarer, at de mangler ideer til at variere de grøntsager, de normalt spiser.
  • 49 procent af børnefamiliernes dagligvarekurve indeholder frugt og grønt.
  • 30,4 procent af de børnefamilier, som spiser under halvdelen af den anbefalede mængde frugt og grønt, svarer, at der er mange grøntsager, som de ikke kender og ikke ved, hvordan man tilbereder.
  • Af de børnefamilier, som spiser under halvdelen af den anbefalede mængde frugt og grønt, svarer 66,3 procent, at de bliver inspireret til opskrifter i kogebøger, og 50,2 procent svarer, at de finder inspiration i butikkernes frugt- og grøntafdelinger. 
  • Gartneribrugets Afsætningsudvalg er en administrationsenhed, som har til formål at styrke frugt- og gartneribrugets udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.
  • GfKUndersøgelsen er udarbejdet fra januar til marts 2015 
  • GfK har foretaget undersøgelsen for Gartneribrugets Afsætningsudvalg, hvor 83,7 procent af de adspurgte har svaret.
  • 3.000 husstande er med i GfK panelet. De vejes til et ’minidanmark’ på en række demografiske faktorer, som gør panelet repræsentativt. De indrapporterer ugentligt deres dagligvareindkøb. Hvilket resulterer i over 450.000 indkøbsture i GfK panelet pr. år.

Kilde: Gartneribrugets Afsætningsudvalg