Eksperter: Madpakker bør være skolens ansvar - ikke forældrenes!
Om en uge tager rigtig mange børn fat på endnu et skoleår.
For at holde hjernen skarp i løbet af en skoledag, er det vigtigt, at der bliver hældt energi på tanken.
Små stykker af det pureste omsorg, hentet frem fra skoletaske eller køleskab, foldes ud på skolebordene - som oftest i form af rugbrød med kødpålæg.
Men ifølge Jon Fuglsang, der er madsociolog og lektor ved ernæring- og sundhedsuddannelserne på Professionshøjskolen Metropol, så er de hjemmegjorte madpakker bare ikke gode nok, forklarer han til TV 2.
- Det vi ser, når vi har undersøgt børnenes madpakker, er, at den indeholder meget lyst toastbrød og slik, og de forældre, der måske ikke lever så sundt, giver det videre til børnene, siger Jon Fuglsang.
På den måde kan der opstå en skævhed i sundheden blandt børnene, og derfor mener Jon Fuglsang, at det er vigtigt, at skolen danner rammen for børnenes frokost, forklarer han.
- Det bør være skolens ansvar at skabe rammer for et ordentligt måltid. Det er lidt et dansk dogme, at madpakker er bedst, for argumenterne er ikke vanvittigt gode for at bevare madpakken.
- Det kan godt være, at man har gode ambitioner, men mange madpakker bliver lavet i en fart. Hvis man skal lave en madpakke, der matcher nogle af de gode skolemadsordninger, kræver det mange ressourcer, tid og råvarer, siger Jon Fuglsang.
Øget fokus på børns måltider
De senere år er der kommet meget større fokus på danske børns måltider, hvor især frokosten uden for hjemmet er genstand for en lang række videnskabelige studier.
Stigende overvægt hos landets skolebørn, uhensigtsmæssige madvaner og for lidt fysisk aktivitet er eksempelvis blandt bevæggrundene for en ny rapport fra Aarhus Universitet, der omhandler børn og måltider i skolen.
Ifølge rapporten bliver sunde vaner grundlagt i barndommen, og derfor kan det give gode point på folkesundhedsskalaen, hvis der bliver fokuseret på at fremme sundheden i skoletiden.
Og der kan rigtig mange madpakker ikke følge med de gode eksempler på skolemadsordninger, uddyber Jon Fuglsang.
- En god skolemadsordning er altid at foretrække. Alle skoler burde have en god og sund skolemadsordning med et varieret udbud af hele måltider og ikke bare sandwich. Alle skolelærere og ledere burde skubbe til den proces.
- For vi kan se, at kvaliteten af måltiderne bliver væsentligt bedre end ved en madpakke. Der er mere næring i et varmt måltid, og det lever langt højere op til de officielle anbefalinger af, hvad et barn skal have at spise i løbet af en dag, siger han.
Madpakker er ikke bare madpakker
Den danske skolemadpakketradition står lidt alene, hvis man ser sig omkring mod andre lande. I Sverige og Finland har man for eksempel skolemadsordninger, ligesom England, Tyskland, Frankrig og flere andre lande.
Men hvorfor insisterer danskerne på at smøre madpakken til børnene?
Ifølge Jon Fuglsang handler det om kontrol med, hvad børnene får at spise, omsorg og kærlighed.
- Der er flere niveauer i det. Vi ser, i modsætning til andre lande, at danske forældre har svært ved at afgive kontrollen. Man lægger følelser ned i madpakken, det er en måde at være til stede som forældre, nogle kalder det endda for kærlighedspakken.
- Madpakken handler om, at mor og far elsker dig, der er noget forældreskab i forhold til madpakken. Men meget af den omsorg er misforstået, siger han.
Madpakken er et forhandlingsområde
En madpakke er altså ikke bare en madpakke, den er meget andet end det, forklarer Lotte Holm, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
- Madpakken betyder mange ting. For forældrene betyder den en daglig arbejdsopgave, som skal afleveres på et bestemt tidspunkt, som nogle forældre går meget op i, fordi det er vigtigt, at børnene har noget at spise, da de kan være bekymrede for, at de ikke får mad.
- Det er en arbejdsopgave, som nogle synes er sjov, hvor andre er trætte af den. Set fra børnenes perspektiv er det en hilsen hjemmefra, de bringer med ind i skolen. Madpakken er med til at vise de andre i klassen, hvem du er, siger hun.
Men madpakken er også et forhandlingsområde, hvor børn kan sige fra over for deres forældre og slå i bordet, forklarer hun videre.
- Hvis børn ikke kan lide deres madpakke, kan de gøre forskellige ting. De kan lade være med at spise madpakken og tage den med hjem igen. Det er meget kontant afregning. På den måde kan de få stor indflydelse på, hvad der er i madpakken, det giver noget magt og autonomi.
Børn vil ikke føle sig mindre elsket uden madpakke
Men hvad nu, hvis man helt fjernede børnenes madpakker og i stedet indførte nogle gode madordninger, ville børnene så ikke miste en stor del af den omsorg, som forældrene viser dem? Og ville en vigtig del af danskernes madkultur så ikke gå i forfald?
Nej, mener Lotte Holm.
- Madkulturer forandres hele tiden. Fordi vi har madpakker nu, kan vi jo godt ændre på det. Man kan vise kærlighed på mange andre måder, og jeg tror ikke, børn føler sig mindre elsket, hvis de ikke får en madpakke.
- Som samfund må man vel tænke, at hvis man vil noget alvorligt med børns sundhed, så skal man da indføre skolemadsordninger, men det skal gøres på den rigtige måde, siger Lotte Holm.
Glade for madordninger
Flere af eksperterne, som TV 2 har talt med, er fortalere for madordninger, hvis ordningerne vel at mærke er fornuftigt skruet sammen. For der er tilsyneladende mange fordele ved madordninger, forklarer Jon Fuglsang.
- Resultater fra forskellige madprojekter i skoler og institutioner viser, at der i forhold til skolerne er synergi imellem læring og trivsel, og i daginstitutionerne udvider børnene deres kendskab til mad og læring om mad.
- Et andet studie har vist, at netop de her ting kan være med til at øge børns sundhed. En ting er, at de får sund mad, men de får også sunde vaner.
- Der er langt større succes, hvis maden bliver lavet på stedet. Pædagoger og lærere skal være ambassadører for maden, og skolen skal tage ejerskab over maden, det er vigtigt, siger Jon Fuglsang.
Gode tips til madpakken
Ifølge Jon Fuglsang bør visse kriterier være opfyldt, så man sikrer børnene det optimale måltid.
- Kvaliteten af de tilbud ,der findes nu, er meget svingende, og de steder, hvor madordningerne oftest er bedst, er de steder, hvor det er en prioritering med varierede måltidsløsninger, og hvor der også fokuseres på varm mad med grøntsager, hvor måltider bliver pædagogiske, og hvor man udfordrer børnenes smag.
- Så man kan servere varieret mad og skabe rammer, hvor der er mulighed for at spise sammen, hvor det er måltidet, man fokuserer på. Det bliver en del af et pædagogisk projekt, hvor man videregiver sunde vaner, siger Jon Fuglsang.
Selv om der, ifølge lektoren, er mange gode perspektiver ved madordninger, så er madpakken ikke dømt ude, men den skal gerne leve op til disse tre ting, mener han.
- Variation - varier udbuddet af de ting, du kommer i madpakken. Brug forskelligt pålæg, arbejd med forskellige smage, så børnene bliver udfordret.
- Fibre – sørg for, at madpakken indeholder fuldkorn og grove fibre igennem rugbrød og grøntsager.
- Appetit - fokuser på det appetitlige ved at sørge for, at madpakken er tilpas interessant til, at børnene får appetit til at spise madpakken.