Mad

10 opskrifter junior nemt kan lave til familien

Med de helt rigtige opskrifter kan det være både let og sjovt for børn at lave mad til hele familien derhjemme.

Kok og opskriftforfatter Louisa Lorang har lavet ti lækre, børnevenlige opskrifter, der er lige at gå til, og hvor selv de mindste kan være med.

Herunder giver Louisa Lorang dig gode tips til hver enkelte opskrift, som du kan lade sig inspirere af, alt efter hvor gamle eller køkkenkyndige dine børn er.

Du finder opskrifter på alt lige fra kold og cremet koldskål til indiske, mexicanske eller italienske retter, som ungerne kan gå i krig med. Det er nemt, lækkert og sjovt. Det er mad for junior-mesterkokke.

- Denne koldskål er sund nok til nærmest at kunne spises som aftensmad. Beregn dog dobbelt portion, hvis I ikke skal have andet end koldskål. Ellers brug den som dessert. De fleste børn kan lave selve koldskålen helt alene. Hjælp eventuelt til med boghveden, og husk, at varm honning er virkelig varm.

TIP: Du kan sagtens nyde koldskålen med kammerjunkere, hvis det skal gå stærkt. TIP: Prøv også at lave koldskålen med hindbær i stedet for jordbær.

Børn kan fra helt små:

  • Nippe jordbær.
  • Skrabe vaniljekorn.
  • Fjerne sten i dadler.
  • Komme alt i en blender (tjek låget!).
  • Blende og smage til.

Mine unger var meget skeptiske, da jeg bad dem vende vores fisk i knuste cornflakes. Men det virker. Det er dog virkelig vigtigt, at du vælger cornflakes, der ikke er sødet. Tro mig – vi har prøvet de andre.

TIP: Til denne opskrift kan du bruge en hvilken som helst fast, lys fisk. Vælg gerne torsk, lange, lyssej eller kuller.

Børn kan fra helt små:

  • Skrubbe kartofler (eller hjælpe med det).
  • Blende ærter (hjælp eventuelt til).
  • Piske æg.
  • Knuse cornflakes.
  • Vende fisk i mel, æg, cornflakes (det er dejligt fedtet!).
  • Hjælpe med at skære grøntsager.
  • Smage til.

Super nem hverdagsmad, børnevenlig og bestemt også voksenvenlig. Retten er nem at lave og en god begynderret, hvis dit barn selv vil forsøge sig med en helt ret. Lad endelig ungerne vælge de grøntsager, de bedst kan lide. Sukkerærter, spidskål, peberfrugt, blomkål og meget mere passer også godt til.

TIP: Det er meget skægt at smage på grøntsagerne, imens I laver mad. Tal om forskellen mellem den rå og tilberedte grøntsag.

Børn kan fra helt små:

  • Skylle ris, og komme vand på dem.
  • Hjælpe med at skære broccoli.
  • Skrælle gulerødder.
  • Eventuelt skære gulerødder (vær med).
  • Pille hvidløg, hvis de vil.
  • Måle soja, sukker og vand af.
  • Smage til.

Jeg tror ikke, at jeg har mødt nogle børn, der ikke er vilde med kyllingespyd. De er gode at lave alene i køkkenet, men husk at minde børnene om god hygiejne. De er også fede at lave i selskab med dine helt små børn, for der er meget at måle af og røre rundt i. Og det er dejligt, snasket kylling at sætte på spyd.

  • TIP: Husk: læg spyd i blød, så de ikke brænder.
  • TIP: Vær opmærksom på den røde karry. Der er stor forskel på, hvor stærk den er, så smag til sammen med dit barn.
  • TIP: Servér altid gerne flere grøntsager til, både under tilberedningen og før maden.

Børn kan fra helt små:

  • Skylle ris og komme vand på dem.
  • Afmåle og røre marinaden til kyllingen
  • Eventuelt skære kyllingen.
  • Sætte kyllingen på spyd.
  • Afmåle og røre dressingen til slawen.
  • Afmåle og røre dippen.
  • Smage til.

- Hvis du har lyst, er det sjovt at lave sin egen pasta. Det kræver hverken maskine eller noget, hvis du vil forsøge dig med en simpel, håndrullet pasta. Måske kan pastaen være børnenes eget projekt og resten af retten et fælles projekt? Du kan selvfølgelig sagtens købe færdig pasta, hvis tiden er knap.

TIP: Pasta med tomatsauce er også dejlig hverdagsmad. Man kan komme ½ - 1 hel hakket aubergine i saucen, for at få lidt mere fyldighed og power. TIP: Der er ikke så mange børn, der kan lide blandet salat, men mange kan godt lide sprød salat, for eksempel iceberg eller hjertesalat. Og mange børn kan lide at få et stykke råt kål.

Børn kan fra helt små:

  • Måle af til pasta og ælte.
  • Rulle ud (eller hjælpe med det).
  • Skære pasta (måske sammen med en voksen).
  • Røre fars.
  • Måle af til tomatsauce og røre rundt.
  • Hjælpe med at skylle/skære snackgrønt.
  • Smage til.

-  Jeg er vild med wraps. Her er der noget af det, jeg synes er skønt i en wrap, men prøv også at stege kylling på samme måde som oksekødet. Prøv med sprød salat, radiser, sorte bønner, eller hvad du har lyst til. Mine børn er vild med wraps, bare med varm ost og sprøde grøntsager ved siden af.

TIP: Har du brug for noget mættende tilbehør, så skær gerne søde kartofler i både, og bag dem i en 200 grader varm ovn i cirka 25-30 minutter. TIP: Lun dine tortillas på en tør, varm pande eller grillpande eller i mikroovn (ganske kort).

Børn kan fra helt små:

  • Marinere kød.
  • Pille majskolber.
  • Skære grønt (måske med hjælp fra en voksen).

Dette er min søn på 5 ½ års livret. Der ikke så mange grøntsager i retten, så sørg endelig for at have masser af sprøde grøntsager på bordet, også gerne inden manden er færdig, når alle er sultne og værdsætter masser af grønt. 

- Garam masala er et blandingskrydderi ligesom karry. Du kan finde det i de fleste supermarkeder. Der er stor forskel på smag og styrke af krydderier, så smag til, og start med lidt chili. Har du lyst til at forsøge at parterer en hel kylling, er det et godt sted at øve sig her, det hele skal alligevel skæres i tern – uden skind. Ellers kan du bruge både bryst og lårkød.

TIP: Smag mere til, end du plejer. En butterchicken må gerne have lidt stærkt bid, men bør ikke brænde nogen tunger. Smag på maden sammen, så I er enige om, hvornår stærk nok er stærk nok. TIP: Skulle nogen synes, at retten er for stærk, så servér tyk yoghurt til.

Børn kan fra helt små:

  • Skære kyllingen i tern.
  • Lave marinade.
  • Skære tomater (måske med hjælp).
  • Smutte mandler.
  • Måle af og røre rundt.
  • Smage til.

Fiskefrikadeller er markant bedre, når du laver dem selv. Har du ikke en foodprocessor til at hakke fisken i, kan du købe grofthakket fiskekød hos fiskehandleren og røre resten af ingredienserne i selv. Her kan det i øvrigt være en fordel at lave ekstra mange frikadeller, så er der til madpakker, og dem-man-kommer-til-at-hapse.

TIP: Råkosten alene er super at begynde med, når man er ny i køkkenet. Den kan laves uden forældre, og passer til alt fra madpakker, hakkebøffer, snack, forret, fiskefileter, eller hvad du nu har lyst til.

Børn kan fra helt små:

  • Skrubbe kartofler.
  • Skrælle rødder.
  • Rive rødder.
  • Presse citrus.
  • Smage til.

Det er dejligt med vegetardage indimellem. Dhal er ofte noget, børn synes virkelig godt om, og så er det sundt og nemt. Hjemme hos mig kan mine unger lide dhal på nogle dage mere end andre. Ofte er de glade, hvis de får sød mangochutney til. Vælg røde eller gule linser, de koger nemlig helt ud. 

TIP: Du kan komme alle mulige slags grøntsager i din dhal. Prøv for eksempel blomkålsbuketter, spinat, squash eller aubergine. Bare sørg for, at det koger helt mørt, og at der er smagt ordenligt til TIP: Hvis de voksne kan lide deres dhal stærkere end børnene, kan de krydre med chiliflager, frisk chili eller strimler af ingefær på toppen.

Børn kan fra helt små:

  • Skylle ris.
  • Skylle linser.
  • Pille løg og hvidløg (hvis de vil).
  • Skære tomater (måske med en voksen).
  • Afmåle og røre.
  • Smage til.

Super nem aftensmad. Her er der ikke så meget tid i køkkenet, men det tager lidt tid i ovnen. Vælg de rodfrugter, du bedst kan lide, og lav din helt egen ketchup. Du kan selvfølgelig også købe en god en, hvis du ikke har tid.

TIP: Ketchupportionen er stor, så planlæg hotdogs, burger eller andet, hvor du skal bruge ketchup indenfor den næste uge. Du kan også dele med en ven. TIP: Brug de rødder, du har. Vælg for eksempel gulerødder, pastinakker, persillerødder, jordskokker, selleri eller skorzonerødder. Men sørg for at skære dem i nogenlunde samme størrelser.

Børn kan fra helt små:

  • Skære tomater.
  • Afmåle og røre i ketchuppen.
  • Skrælle rødder.
  • Eventuelt skære rødder, gerne med en voksen, måske bare skære enderne af.
  • Røre fars.
  • Forme kød.
  • Smage til.