Mad

30.000 børn skal testes: Er foragt for broccoli arveligt?

Danske forskere kaster sig nu ud i et stort eksperiment, hvor 30.000 skole- og gymnasieelever skal have testet deres smagssans. Smagssansen har nemlig betydning for den mad, børn vælger at spise – og dermed også for deres sundhed.

Det er første gang, at danske forskere undersøger sammenhængen mellem børns forhold til mad og deres genetik, kultur og geografiske placering i Danmark.

- Med et eksperiment af denne størrelse, får vi et særdeles stærkt fundament for at klarlægge sammenhængen mellem arv, madkultur og miljø, når det gælder vores smagspræferencer, siger sensoriker og forsker ved Københavns Universitet Michael Bom Frøst.

Broccoli-foragt kan være arvelig

De 30.000 elever, der er fordelt fra 0. klasse til 3.g i gymnasiet, skal individuelt dufte og smage sig gennem en række udvalgte prøver, som de ikke kender i forvejen.

Derudover skal eleverne udfylde et stamtræ og svare på spørgsmål om deres madvaner. Og dét er vigtig viden for forskerne, da kræsenhed både kan være arvelig og socialt betinget.

- Kræsenhed eller manglen på madmod kan have mange årsager. For eksempel er det genetisk bestemt, hvor følsom man er for nogle bitre smagsstoffer. Det har betydning for, om man kan lide broccoli eller ej, siger Michael Bom Frøst og fortsætter:

- Køn, alder, kulturel baggrund og madvaner i familien kan også have betydning. Det er ikke sikkert, at børn i Sdr. Omme og i Ishøj har samme smagspræferencer.

Eksperimentet strækker sig over de næste tre uger, og forskerne forventer at kunne offentliggøre resultaterne først i november.

Her kan du se, hvilke spørgsmål børnene skal svare på.

Fakta om MasseEksperimentet

MasseEksperimentet er Danmarks største skoleeksperiment.

Hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med en eller flere forskningsinstitutioner.

Tidligere undersøgelser har vist, at danske skoler har dårligt indeklima, og at børn, der cykler eller går til skole, koncentrer sig bedre.

Undersøgelsen, MasseEksperimentet 2015, er skabt i samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsfestival, forskere fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og Nordea-fonden.