Mad

Lærebøgerne skal skrives om: Derfor er der ting dit barn ikke kan lide

Når børn ikke kan lide bestemte fødevarer som eksempelvis broccoli, skyldes det, at de har lært ikke at kunne lide broccoli.

Sådan lyder konklusionen i et dansk forskningsprojekt.

Forskerne kan dermed afvise, at generne har en indflydelse på børns smagspræferencer, forklarer sensoriker og forsker Michael Bom Frøst fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Vi kan med sikkerhed sige, at miljø og madkultur spiller en afgørende rolle for, hvad vi kommer til at kunne lide at spise. Det er altså ikke prædetermineret, og det vil sige, at man kan lære at holde af stort set alt mad, siger han.

Forskerne havde ellers en tese om, at eksempelvis de genetiske evner for at smage bitterstoffer kunne have en indflydelse. Men forsøget har vist, at det er uden afgørende betydning.

Resultater overrasker forskere

I en periode på tre uger har 20.000 danske børn og unge fra skoler og gymnasier deltaget i forsøget ved navn MasseEksperimentet 2015.

Her skulle deltagerne blandt andet vurdere duftprøver, som eksempelvis korianderolie, og smagsprøver i form af blandt andet myseost i pulverform.

Det store antal af børn og unge i forsøget gør det til det største af sin art, og dermed kan forskerne med stor sikkerhed konkludere, at genetik er uden særlig betydning, når det kommer til ens smagspræferencer.

Resultaterne har overrasket forskerne, der mener, at lærebøgerne må omskrives, da det nu kan fastslås, at børn kan lære at sætte pris på al slags mad.

Det kræver blot, at de bliver præsenteret for mange forskellige råvarer, så de lærer at genkende råvarerne, da det har stor betydning for, om de kan lide smagen. Man bør dog væbne sig med tålmodighed med især helt små børn, forklarer Michael Bom Frøst.

- Frem til seksårsalderen har børn ikke den store lyst til at prøve alle mulige ting. Det er en periode, hvor man er følsom, og der kan det være godt at have tålmodighed og præsentere tingene igen og igen, siger han.

Tang er mere populært i København

Et godt eksempel på at genkendelse har stor betydning for børn og unges smagspræferencer er en af de smagsprøver, der var med i forsøget.

Smagsprøven bestod af et stykke tang, og her var der flere børn fra København, der kunne lide smagen.

Det skyldes, ifølge Michael Bom Frøst, at eksempelvis sushi, hvor tang indgår, er mere udbredt i hovedstaden, og at børn herfra sandsynligvis oftere er blevet præsenteret for den japanske spise end børn andre steder i landet.

- Om man kan lide nogle råvarer eller ej handler i høj grad om genkendelighed, siger Michael Bom Frøst.

Fakta om MasseEksperiment 2015

MasseEksperimentet er Danmarks største skoleeksperiment.

Hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med en eller flere forskningsinstitutioner. Tidligere undersøgelser har vist, at danske skoler har dårligt indeklima, og at børn, der cykler eller går til skole, koncentrer sig bedre.

I dette års MasseEksperiment har 19.336 drenge og piger fra indskoling til ungdomsuddannelser fordelt på 1.310 klasser skoleklasser i hele Danmark duftet og smagt sig gennem udvalgte prøver med blandt andet tang, koriander og myseost.  Eleverne har vurderet, hvad de synes om de forskellige prøver. 

De er også blevet spurgt om deres baggrund, deres madvaner og om, hvordan de har det med mad, de ikke kender. Forskere på Københavns Universitet har herefter samlet og analyseret de mange data.

En tilsvarende undersøgelse er gennemført blandt 12.600 elever i Norge. 

MasseEksperimentet er et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsfestival og Københavns Universitet og er støttet med 900.000 kr. af Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Kilde: MasseEksperimentet 2015

Hvad er PTC?

  • PTC - også kaldet fenyltiokarbamid - er et kemisk stof, som smager bittert.
  • 25 procent kan ikke smage PTC, mens 75 procent kan.
  • Mennesker med to vigende gener, kan ikke smage PTC (de er ikke-smagere).
  • Mennesker med enten en eller to dominante gener kan smage det bitre (de er smagere).
  • PTC har betydning for vores valg af fødevarer, og er formentlig et forsvar mod giftige planter.