Mad

Bitz: Sådan lever du sundt for under 500 kroner om ugen

Det skal være slut med dårlige undskyldninger for ikke at leve sundt.

Ernæringsekspert Christian Bitz hører tit, når han taler med folk om sundhed, at det er meget dyrt at spise sundt.

Husk, at du finder masser af sunde, nemme og billige opskrifter af kok Mikkel Marschall her.

Derfor har han sat sig for at modbevise påstanden, og derfor får du herunder hans indkøbsplan med forslag til, hvad du kan spise morgen, middag og aften hele ugen for under 500 kroner.

Der er alt i alt blevet handlet ind for 376,25 kroner.

Indkøb:

  • Havregryn
  • Rosiner
  • Mælk
  • A38 
  • Rugbrød
  • 2 Dåser makrel i tomat
  • 2 Dåser tun i vand
  • 1 Kålhoved
  • 1 Blomkål
  • 1 Hel kylling
  • 1 Ost
  • 1 Bakke æg
  • 1 Pose kikærter - eller færdig humus
  • 1 Glas tahin - eller færdig humus
  • 1 Pose gulerødder
  • 1 Broccoli
  • 1 Tomater i dåse + lidt mere 
  • 1 Pose mandler

Basis i skabet:

  • Olie
  • Eddike
  • Salt og peber
  • Sukker
  • Mayonnaise 

Forslag til ugeplan:

Søndag (forberedelse):

Kog en hel kylling i en time. Pluk og kog videre på skroget til du har cirka 1/2 liter bouillon Lav humus - eller køb en færdiglavet

Mandag

  • Havregryn med mælk, mandler og sukker
  • Rugbrød med makrel i tomat og gulerod
  • Salat med 1/4 kål med olie eddike og kyllingbryst

Tirsdag

  • Rugbrød med ost og et æg
  • Rugbrød med tun, mayonnaise og lidt kål
  • Æggepandekage med kål og kyllingbryst

Onsdag

  • A38 med rosiner og mandler
  • Rugbrød med humus og en gulerod
  • Blomkålssuppe med kyllingebouillon og kyllingelår og ristet rugbrød

Torsdag

  • Havregryn med mælk og rosiner
  • Rugbrød med ost og en gulerod
  • Tomatsuppe med æg

Fredag

  • A38 med rosiner og mandler
  • Rugbrød med humus og kylling
  • Æggepandekage med broccoli, gulerod og ost

Lørdag

  • Rugbrød med ost og et æg
  • 1/4 kålsalat med tun
  • Bøf med broccoli og blomkål

Søndag

  • Havregryn med mælk og rosiner
  • Rugbrød med makrel i tomat og en gulerod
  • Æggepandekage med rester (kød, kål, gulerod mm.)