Se listen: Så lang tid kan dine madvarer holde sig

Undgå madspild i højtiderne med gode tips til at bruge madrester og gode råd til, hvor længe dine råvarer kan holde sig.

Danskerne er ifølge en undersøgelse fra Epinion og Stop Spild Af Mad blevet bedre til at undgå madspild i påsken. 

Men da hver dansker, ifølge Miljøministeriets hjemmeside, smider42 kilo mad ud årligt, som kunne havde været spist, kan der stadig være behov for at få noget inspiration til, hvordan man få bugt med eksempelvis de sidste påskerester.

Kogebogsforfatter og kok Louisa Lorang har i samarbejde med Stop Spild Af Mad samlet sine bedste råd til, hvordan man bruger rester fra påskemaden. Find alle de gode råd i faktaboksen.

En del af madspildet kan måske have rod i, at vi hamstrer til helligdagene i påsken og får lavet for meget mad til påskebordet, da der jo ikke skal mangle noget. Men en anden og mere generel del af madspildet skyldes, at maden kasseres for at være på den sikre side.

I stedet for at frygte dine madvarer, kan du komme langt med sund fornuft og rettidig omhu. Seniorrådgiver i Forbrugerrådet Camilla Udsen giver her nogle af sine bedste tips og gennemgår nogle af de fødevarer, som mange sikkert har stået med i hånden og tænkt: ”Jeg må hellere være på den sikre side”.

Tv2.dk har i samarbejde med Camilla Udsen samlet en liste med en række fødevares holdbarhed, som du finder nederst i artiklen. Se mere i faktaboksene og du kan også læse mere på tjekdatoen.dk

- Vi skal ikke være bange for vores fødevarer, og det er ærgerligt, at der bliver smidt så meget mad ud. Man skal have respekt for skimmelsvamp og listeria, der godt kan vokse ved køleskabstemperatur.

- Men i langt de fleste tilfælde er der tale om bakterier, der ændrer smagen. Så længe man ikke kan se tydelig bakterievækst, såsom at overfladen er slimet eller grøn, og varen er opbevaret korrekt, så er der ikke den store fare, siger hun.

Det er dog vigtigt, at man skelner imellem de to typer holdbarhedsmærkning, der findes, forklarer Camilla Udsen videre.

- Der er ”bedst før/mindst holdbar” og ”sidste anvendelsesdato”. Hvis varen er mærket med sidste anvendelsesdato, skal den smides ud, når datoen er nået.

Camilla Udsen har en håndfuld gyldne råd, som man kan følge i hverdagen, og på den måde mindske sit madspild: se rådene i faktaboksen.

 - Mange råvarer kan man finde nye anvendelsesmetoder til. Pålæg kan eksempelvis bruges i en gryderet eller på en pizza. Kedelige tomater kan laves til sauce, bløde grøntsager kan kommes i en omelet eller i en bolledej. Der er mange muligheder, men man skal øve sig på at lave mad ud fra, hvad man har, siger Camilla Udsen.

Tørret pasta

I og med at der er tale om en tørvare, så kan den holde sig rigtig længe. Hvis den holdes tør, bliver den ikke på noget tidspunkt sundhedsskadelig. Der kan være en minimal ændring i smagen, men ellers holder den sig nærmest uendeligt.

Bouillonterninger

Har en meget lang holdbarhed på grund af sit høje indhold af salt, og fordi de er relativt tørre. De bliver ikke sundhedsskadelige, men vil på grund af sit indhold af fedt harskne med tiden. Lugt derfor til dem, hvis de er gået over holdbarhedsdatoen.

Kulør

Har i forvejen en meget lang holdbarhed. Da det bliver brugt i små mængder og kogt, så er der ikke nogen fare ved at bruge det, hvis datoen er overskredet.

Oliven

Der er stor forskel på, hvordan oliven er pakket. Generelt har oliven et højt saltindhold, og de fleste indeholder også konserveringsmidler hvilket sørger for at de kan holde sig længe før åbning. Efter åbning skal de på køl, og hvis de er i en dåse, skal de hældes over i noget andet. Hvis lagen er blevet grumset, kan det være fordi, der er bakterievækst i lagen.

Pesto

Kan holde sig i lang tid, når det er lukket, og hvor der ikke sker noget sundhedsskadeligt.  Det er et produkt med meget fedt i, så det vil med tiden harske, og der vil derfor være en ændring i smagen. Hvis pestoen er blevet åbnet skal det i køleskabet, og det skal spises relativt hurtigt, da der nemt vokser skimmel på det.

Marmelade

Når det er uåbnet, bliver det ikke sundhedsskadeligt, og hvis det er produceret under korrekte forhold, så kan det sagtens holde sig længe efter holdbarhedsdatoen, men smagen kan ændre sig. Når det er åbnet, skal det stå i køleskabet, og man skal sørge for, at det ikke står for længe ude på bordet, og at man bruger en ren ske til at tage med. Man kan tydeligt se, hvis der vokser skimmel på overfladen, og da marmelade er et blødt produkt, kan skimmelsvampen nemt sprede sig i hele marmeladen. Men hvis du ikke kan se noget på overfalden, er der ikke noget at være nervøs for. 

Remoulade og mayonnaise

Mange af dem indeholder konserveringsmiddel, og i uåbnet tilstand vil de holde i lang tid. Men da der er meget fedt i, så vil smagen ændre sig. Det smarte ved mange remoulader og mayonnaiser er, at de fås på tube, hvilket er en emballage, der hjælper på holdbarheden efter åbning.  Hvis man er til de typer, der findes på pose eller glas, er holdbarheden noget lavere, men da der generelt er en del syre og salt i produkterne, så har de værste former for bakterier svære betingelser.

Rødbeder, rødkål eller asier

Der kan være forskel på, hvordan de er produceret, og hvor mange konserveringsstoffer de indeholder. Men typisk indeholder de meget syre og salt, hvilket betyder at de kan holde sig meget længe og ikke bliver sundhedsskadelige. Hvis lagen er blevet uklar, skal produktet kasseres.

Sild i lage

Smagen ændrer sig, hvis sildene har været åbne i længere tid i køleskabet, de bliver typisk uspiselige før de bliver sundhedsskadelige. Man bør lugte og smage på varen, og som med rødbederne se efter om lagen er blevet grumset. 

Pålæg

Hvad angår kødpålæg skal man overholde sidste anvendelsesdato, og hvis pakken er blevet åbnet, skal man bruge sin lugtesans og synet. Skivet kødpålæg kan typisk holde sig 2-4 dage efter åbning. Lugter det surt, skal det smides ud, og er det slimet på overfladen, skal det smides ud. En hel spegepølse kan derimod holde sig i lang tid, hvis den er pakket ind i eksempelvis madpapir eller bagepapir. På den måde holdes den tør i køleskabet, og vil blot tørre langsomt ind.

Honning

I nogle tilfælde kan der vokse gærbakterier i honning, og derfor må man smage lidt på det. Smager det ikke normalt af honning, skal man ikke spise det.

Sennep

Kan holder sig længe uden at blive sundhedsskadeligt, det kan højst tørre lidt ind på overfladen. Sennep er ikke et særlig godt miljø for bakterievækst.

Tørret skinke

Tørrede skinker kan i forvejen være flere år gamle alt efter, hvordan de er blevet opbevaret. De må ikke blive fugtige, så kan der vokse bakterier på overfladen. Hvis det er skiveskåret skal det spises forholdsvist hurtigt. 

Sådan bruger du dine påskemadrester

  • Rogn

    Har en super kort holdbarhed men er glimrende allerede som morgenmad, gerne på røræg og med ristet brød.

  • Koldrøget laks

    Top den på en omelet, på pasta med spinat, i en sandwich eller hak den og rør den med tyk yoghurt, lidt hakket purløg/skalotteløg, lime eller citron, masser af peber og brug den som pålæg.

  • Varmrøget laks

    Rør den med yoghurt, hakket dild, citron, salt og evt. en smule dijonsennep og brug den som pålæg i en sandwich med sprød fennikel, salat, agurk eller lign. Top den på rugbrød eller i en wrap.

  • Sild

    Spis dem med lune kartofler, cremefraiche og løg (ligesom i Sverige) eller hak dem groft og rør dem med cremefraiche, rødbeder i tern, bladselleri, æble og løg og nyd dem som sildesalat, gerne med kogte æg. Uåbnede glas med sild kan holde sig ret længe, så bag i køen med dem, når du planlægger.

  • Brød

    Kan ofte fryses, ristes eller laves til croutoner. Vend tern eller skiver af brød med lidt olivenolie, salt og evt. lidt hakkede krydderurter eller hvidløg. Bag dem i ovnen til de er sprøde. Brug dem i salater, i supper, eller som crostini med creme af bønner, tomat eller endda lakseresterne.

  • Chokoladeæg

    Har aldrig prøvet at have rester...

  • Råd om rester

    Husk altid at restemad skal være lækkert!

  1. Gem ikke rester af retter der har stået for længe ude.
  2. Forsøg at servere små portioner af gangen, så du aldrig sætter mere på bordet end der bliver spist. Så holder dine rester længe og er lækre og indbydende, enten som de er, eller til at trylle om.
  3. Invitere gæster til rester! Det er hyggeligt, uformelt, billigt og praktisk (du har gjort arbejdet)! Måske tager de vin med!
  4. Nyd at maden er lavet og gå en lang tur i stedet for. Hiv rester ud af køleskabet når du kommer hjem.
  5. Husk hygiejne og holdbarhed.

Gode råd fra Camilla Udsen

  • Undgå at bruge eksempelvis din kniv til både smør, marmelade og smøreost. Hold redskaberne adskilt til én ting, og lad ikke tingene stå for længe på eksempelvis morgenbordet.
  • De fleste fødevarer holder sig bedst i den emballage, det kommer i. Hvis det er pålæg, så tag kun de skiver ud af pakken, som du skal bruge. 
  • Pak dine grøntsager om, hvis de ligger i en pose, hvor der er kommet fugt og kondensvand. Sørg for, at posen har lidt huller i sig, så fugten kan trænge ud uden at tørre grøntsagerne ind, så de bliver bløde.
  • Vurdér om en fødevare er blevet dårlig ved først at lugte til den. Hvis den ikke lugter dårligt, kan man smage en lille smule på den, det udgør typisk ikke nogen risiko.
  • Lav orden i dit køleskab ved at systematisere varerne eksempelvis ved at stille de nyeste ting bagerst, det hjælper dig med at få brugt de ældste ting først.
  • Brug din fryser effektivt. Pålæg kan fryses ned i mindre portioner, frugt der er ved at blive gammelt kan skæres ud og fryses ned til eksempelvis en smoothie eller en kage.

Så længe kan din mad holde sig

Du kan læse mere på Tjekdatoen.dk her.

Vær at huske på:

  • Du bliver ikke syg af at spise produkter, der har ligget længere tid, end den anbefalede tid i frysen. Produkterne bliver blot kvalitetsmæssigt forringet. 
  • Hold en god køkkenhygiejne, så du ikke forkorter varernes holdbarhed.
  • Hvis du er i tvivl om dit kød stadig kan spises, kan du oftest blot gennemstege produktet og spise det.
  • Flyt eksempelvis pålæg fra emballagen over i rene, lufttætte plastbokse. På den måde forlænger du varens holdbarhed, da de ikke så nemt bliver "smittet" med bakterier eller skimmelsvampe fra andre varer i køleskabet.

Kød

I køleskab:

  • Rå hele stykker kød som for eksempel oksekød kan holde sig: 3-4 dage.
  • Andre kødsorter: 2-3 dage.
  • Råt kød der er blevet skåret ud, kan holde sig: 1-2 dage.
  • Råt hakket kød som eksempelvis er lavet til fars, skal tilberedes samme dag.
  • Råt fjerkræ: 2-4 dage.
  • Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art. Røget og tørrede former for pålæg som eksempelvis spegepølse har en længere holdbarhed.
  • Tilberedt kød og sammenkogte retter kan holde sig: 2-3 dage. 

I fryser:

  • Hakket kød kan holde sig: 4 måneder i fryseren.
  • Svinekød: 3 - 6 måneder
  • Fjerkræ: 3-9 måneder
  • Hele stykker oksekød: 1 år
  • Lammekød: 1½ år
  • Magert vildt kød: 1½ år

Fisk

I køleskab:

  • Rå fisk, fiskefars og torskerogn: Tilberedes samme dag.
  • Tilberedt fisk: 1-2 dage.
  • Røget sild, makrel, ål, torskerogn og lignende kan holde sig: 4-8 dage alt efter hvornår det er røget.
  • Røget laks, hellefisk: 2-3 dage.
  • Gravet laks: 1-2 dage.

I fryser:

  • Fed fisk kan holde sig: 1-2 måneder
  • Fiskefars 1-2 måneder
  • Mager fisk 3-6 måneder
  • Gravet og røget 3-4 uger

Mejeriprodukter

I køleskab:

  • Mælk og fløde: 2-3 dage.
  • Surmælksprodukter: 4-5 dage.
  • For smør, margarine eller fedt der skal man: Se datomærkning.
  • Skæreost: 3-4 uger.
  • Skimmelost: 4-5 dage efter osten er fuldmoden.

I fryser:

  • Mælkeprodukter: 3 måneder
  • Ost: 3-4 måneder (alt efter fedtindhold)

Æg

I køleskab:

  • Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning.
  • Æggeblommer: 1 dag.
  • Æggehvider: 2-3 dage.
  • Retter med rå æg: Spises samme dag de er tilberedt.
  • Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage.
  • Pasteuriserede æg: 1-2 dage.
  • Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage.

Frugt og grønt

I køleskab:

  • Her er det vigtigt at man bruger sine sanser.

I fryser:

  • Som tommelfingeregel holder det sig: 10-12 måneder, på grund af det lave fedtindhold.

Bagværk

I fryser:

  • Jo mere fedt bagværket indeholder jo kortere holdbarhed i fryseren: 2-8 måneder.

Diverse

I køleskab:

  • Juice: 4-5 dage.
  • Saft på karton: 8-10 dage.
  • Eddikesyltede produkter som for eksempel asier, rødbeder og agurker: ½ -1 år.

Kilde: Fødevarestyrelsen