Mad

Sidste thanksgiving som ambassadør i Danmark: Jeg er utrolig taknemmelig for vores tid her

Se 'Thanksgiving hos Ambassadøren' på TV 2 PLAY.

I TV 2-programmet 'Thanksgiving hos ambassadøren', byder den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og ægtemanden Stephen DeVincent på traditionel amerikansk mad. Opskrifterne finder du her i artiklen.

Vil du gerne se, hvordan man fejrer en ægte amerikansk thanksgiving? Så kan du gense programmet på TV 2 PLAY her.

Her møder man den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og ægtemanden Stephen DeVincent i mere private rammer - under forberedelserne af deres thanksgiving-middag.

Under selve middagen får danskerne nogle pæne ord med på vejen fra ambassadørparret, som du kan se i klippet øverst, da thanksgiving-traditionen holdes i hævd, hvor man under middagen fortæller, hvad man er taknemmelig for.

- Det her falder mig meget let at sige, men jeg er utrolig taknemmelig for vores tid her i Danmark, siger Rufus Gifford, inden ordet går videre til Stephen DeVincent.

- Vi har været her i over tre år, og det har været helt fantastisk. Vi er særdeles taknemmelig for, at danskerne har taget os til sig i så høj grad.

- De har behandlet os med stor respekt og varme. Det er vores sidste thanksgiving her, så den står stærkere for os, og derfor er vi taknemmelige for, at vi kan dele den her sidste thanksgiving med jer.

En helt speciel middag

Dette års middag i villaen i Rydhave, der huser den amerikanske ambassadør, er helt speciel for ægteparret.

For efter tre års virke i Danmark er det slut, og undervejs i programmet reflekterer Rufus Gifford over, hvor meget han kommer til at savne haven til ambassadørpalæet.

Han står i haven og griller sammen med parrets golden retriever, imens han glæder sig over, hvordan vejret og haven står i bedste thanksgiving stil.

- Jeg kommer til at savne det her hus. Det gør jeg virkelig. Når jeg står her og tænker på, at det er sidste gang, jeg ser dét træ – når bladene får de gyldne farver, skærer det mig i hjertet. Det er simpelthen så enestående, siger Rufus Gifford.

Maden, som ambassadørparret serverer for en række prominente danskere, er lavet ud fra egne opskrifter, der er udgivet i bogen ”Ambassadørens Køkken”.

Alle opskrifterne fra middagen har TV 2 fået lov at bringe, og du finder dem herunder: