Derfor bliver dit barn kræsent: Ja, det er din skyld
Forældrene har et meget stort ansvar for, at deres børn bliver præsenteret for alle typer smage og forskellige madtypers konsistens.
Måske har du selv et kræsent barn eller kender nogle med et kræsent barn. Hvis du kan sige ja til en af delene, så kender du garanteret til det anstrengende og slet ikke hyggelige måltid, hvor det mest af alt er en lang, sej kamp, hvor forældrene ihærdigt forsøger at få barnet til at spise bønnerne eller champignonerne på tallerkenen.
Men hvorfor er nogle børn kræsne? Undersøgelser har vist, at genetik ikke betyder det helt store for, om dit barn bliver kræsent. Faktisk er det din egen tilgang til maden, der er afgørende for, hvad dit barn kan lide og ikke kan lide.
Nederst i artiklen kan du se, hvilke tilgange til kræsenhed der virker - og dem, der ikke virker. Det videnskabelige idekatalog 'Madmodige Børn' kan også downloades direkte her.
Smag for modermælk
Vi er dog født med særlige præferencer for søde og fede smage, fordi vi skal kunne lide modermælk. Det vil sige, at når vi er færdige med at blive ammet, så skal vi lære at kunne lide bittert, salt og surt.
Derfor kan mange børn ikke lide eksempelvis kål, fordi det er bittert i smagen. Men det betyder ikke, at du som forælder nødvendigvis skal undlade de bitre fødevarer i madkassen. Man skal som forældre være vedholdende, når børnene skal præsenteres for alle livets smage og forskellige madtypers konsistens.
- Man skal ikke altid servere det, børnene vil have. De skal også lære, udfordres og udvikles, siger Joan Preisler, som er specialkonsulent i ernæring.
Aldrig for sent
Flere undersøgelser peger på, at det er vigtigt at støtte og udfordre læreprocessen ved at skabe rammerne for, at et barn trygt kan eksperimentere med nye smage.
Og jo bedre man lærer smag, konsistens og duft at kende, jo bedre kan man lide maden. Joan Preisler fortæller, at genkendelighed er det parameter, der har størst betydning for vores smagspræferencer.
Men har du ikke fået præsenteret en lang række bitre, sure og salte madvarer for dit barn meget tidligt, så fortvivl ej.
- Det er aldrig for sent, siger Joan Preisler og peger på, at børn er "supernemme" at få til at spise noget nyt, hvis man bare sørger for at præsentere det gentagne gange og på forskellige måder.
Smag 8-15 gange
Annemarie Olsen, der er forsker og lektor i sensorik og forbrugervidenskab på Københavns Universitet, forklarer, at man typisk skal lade børnene smage på en fødevare mellem 8-15 gange, før det har nogen virkning.
Hun har sammen med en række andre eksperter hos Smag for Livet lavet et katalog til familier, hvor forældre kan blive klogere på kræsenhed. Man kan præsentere fødevarer på flere forskellige måder, og det er vigtigt at huske.
- Man kan parre en vellidt smag, som barnet godt kan lide, med den fødevare, som man gerne vil have, barnet skal kunne lide, siger hun og bruger ketchup på blomkål som eksempel.
Forældrene lokker med dessert
Men Annemarie Olsen oplever, at forældrene typisk stopper med at prøve at servere de enkelte madvarer efter en til fem gange.
Hun peger på, at rigtig mange forældre bruger belønningsmetoden for at få barnet til at spise en ikke attraktiv fødevare.
- Helt klassisk siger mange forældre: "Spis dine grøntsager op, så får du dessert". Her kan man se, at det får barnet til at sætte mindre pris på det, de skal spise, for at få belønningen og endnu mere pris på belønningen.
Brug ikke ordet 'kræsen'
Joan Preisler siger, det er vigtigt, at man beslutter sig for, at ens barn ikke er kræsent. Hun peger på, at forældrene skal sætte sig ned og bliver enige om, at deres barn ikke er kræsent - og så skal de i øvrigt ikke foran barnet kalde det kræsent.
- Hvis man bliver ved med at understøtte barnet i, at det er kræsent, så vokser kræsenheden. Det er de voksne, der medvirker til, at barnets kræsenhed udvikles. Nøglen ligger hos forældrene.
10 måder du kan hjælpe dit barn ud af kræsenhed
Lad være med at presse
"Spis grøntsagerne først" eller "Du skal spise op" er regler, som mange forældre opstiller for deres børn.
Det er en dårlig strategi. Børn, der bliver præsenteret for forskellig mad, får lov at sige fra, hvis de ikke kan lide det og ikke bliver påtvunget de sunde grøntsager, er meget mere modige omkring madvarerne.
Drop belønningen
Det er aldrig en god idé at give præmier for at få dit barn til at spise.
"Hvis du spiser dine tomater, så får du slik bagefter" er en klassiker, men det har den uhensigtsmæssige effekt, at barnet i endnu højere grad forbinder grøntsagen med noget dårligt, som skal overstås og slikket bagefter med noget eftertragtet.
Hav en god aftensmadsskik
Dit barns lyst til at eksperimentere med smage kan i høj grad påvirkes af spisebordsvanerne i familien.
Barnet bør ikke få særbehandling, men spise det samme som de voksne, og det er vigtigt, at man som forældre viser, at man kan lide maden og sørger for ro og nærvær.
Allerede inden maden kan det være en god idé at lave noget hyggeligt med barnet. Så er der mindre risiko for en konflikt over middagen - en konflikt, som barnet vil forbinde med maden.
Lad børn smage MANGE gange
Børn kan lide det, de kender. Sådan er det bare. Så skal de lære noget nyt at kende, kan det godt tage et par forsøg.
Måske afviste barnet spidskålssalaten første gang, men hvis salaten gentagne gange kommer på bordet, så vil han eller hun langsomt prøve sig frem.
Genkendeligheden ligger både i smagen, følelsen i munden og lugten, så det handler om at blive ved med at prøve.
Præsenter maden på en spændende måde
Børn vælger ikke kun mad efter, hvad de kan lide. Nogle gange er det også efter det, de nemt kan få fat på.
Derfor kan det gøre underværker, hvis grøntsagerne ligger klar, vasket og skåret ud i køleskabet. Hvis barnet får lyst til en snack, kan det være, de tør prøve en ny grøntsag.
Lad dem blive inspireret af andre
Børn påvirker i høj grad hinanden med deres præferencer for mad.
Spiser kusine Ida eller fætter Sebastian nærmest alt? Inviter dem og deres forældre på middag, så dit kræsne barn kan se, at andre børn altså sagtens tør tage en bid.
Som forældre kan man også vise, at det er okay, at være åben og prøve nyt - det vil dit barn også lære af.
Inddrag børnene i madlavningen
Har I en urtehave? Så er det bare at tage børnene med derud.
Hvis de selv får del i processen og selve madlavningen, så vil de i langt højere grad have lyst til at smage nye spændende madvarer.
Mix det kendte med det ukendte
En måde at udvikle smagssanserne er også ved at blande flere "ukendte" smage ind i en ellers velkendt ret. Lidt bønner kan blandes i salaten eller selleri sniges i kødsovsen.
Med lidt maskering kan de nye grøntsager virke mindre faretruende.
Det kan også hjælpe at lade dem blande noget, de godt kan lide - for eksempel ketchup - med noget, de ikke som udgangspunkt kan lide - for eksempel blomkål.
Gør lidt ekstra ud af indpakning og servering
Det visuelle udtryk betyder rigtig meget for et lille barn, som skal prøve ny mad.
Derfor kan det gøre en enorm forskel for indtrykket, hvis frugten i madkassen for eksempel er pakket ind i noget flot papir, har et sjovt klistermærke på eller noget helt tredje.
Hvis maden i det hele taget bliver præsenteret på en ny måde, vil barnet synes, at det ser sjovt og lækkert ud.
Leg med maden
Det er allerbedst, hvis barnet har gode associationer med mad. Derfor kan man som forældre med fordel inddrage leg, når der skal prøves nye smage og dufte. Kan dit barn for eksempel gætte 10 madvarer kun ud fra duften?
Smag for Livet har en del eksempler på madlege her.
