Derfor bliver dit barn kræsent: Ja, det er din skyld

For√¶ldrene har et meget stort ansvar for, at deres b√łrn bliver pr√¶senteret for alle typer smage og forskellige madtypers konsistens.

M√•ske har du selv et kr√¶sent barn eller kender nogle med et kr√¶sent barn. Hvis du kan sige ja til en af delene, s√• kender du garanteret til det anstrengende og slet ikke hyggelige m√•ltid, hvor det mest af alt er en lang, sej kamp, hvor for√¶ldrene ih√¶rdigt fors√łger at f√• barnet til at spise b√łnnerne eller champignonerne p√• tallerkenen.

Men hvorfor er nogle b√łrn kr√¶sne? Unders√łgelser har vist, at genetik ikke betyder det helt store for, om dit barn bliver kr√¶sent. Faktisk er det din egen tilgang til maden, der er afg√łrende for, hvad dit barn kan lide og ikke kan lide.

Nederst i artiklen kan du se, hvilke tilgange til kr√¶senhed der virker - og dem, der ikke virker. Det videnskabelige idekatalog 'Madmodige B√łrn' kan ogs√• downloades direkte her.

F√łdevareneofobi

F√łdevareneofobi er angsten for at smage p√• ukendte f√łdevarer. 

Typisk topper f√łdevareneofobi mellem 2- og 5-√•rsalderen, hvorefter den falder igen. Dette, mener man, har haft en beskyttelsesfunktion i sammenh√¶ng med menneskets evolution: Omkring denne alder kunne b√łrn virkelig begynde at bev√¶ge sig omkring p√• egen h√•nd, og s√• var det hensigtsm√¶ssigt, at de ikke spiste hvad som helst. Neofobi er alts√• en naturlig del af menneskets udvikling, og noget b√łrn typisk vokser fra med alderen.

Kilde: Smag for livet

Smag for modermælk

Vi er dog f√łdt med s√¶rlige pr√¶ferencer for s√łde og fede smage, fordi vi skal kunne lide moderm√¶lk. Det vil sige, at n√•r vi er f√¶rdige med at blive ammet, s√• skal vi l√¶re at kunne lide bittert, salt og surt.

Derfor kan mange b√łrn ikke lide eksempelvis k√•l, fordi det er bittert i smagen. Men det betyder ikke, at du som for√¶lder n√łdvendigvis skal undlade de bitre f√łdevarer i madkassen. Man skal som for√¶ldre v√¶re vedholdende, n√•r b√łrnene skal pr√¶senteres for alle livets smage og forskellige madtypers konsistens.

- Man skal ikke altid servere det, b√łrnene vil have. De skal ogs√• l√¶re, udfordres og udvikles, siger Joan Preisler, som er specialkonsulent i ern√¶ring.

Aldrig for sent

Flere unders√łgelser peger p√•, at det er vigtigt at st√łtte og udfordre l√¶reprocessen ved at skabe rammerne for, at et barn trygt kan eksperimentere med nye smage.

Og jo bedre man l√¶rer smag, konsistens og duft at kende, jo bedre kan man lide maden. Joan Preisler fort√¶ller, at genkendelighed er det parameter, der har st√łrst betydning for vores smagspr√¶ferencer.

Men har du ikke fået præsenteret en lang række bitre, sure og salte madvarer for dit barn meget tidligt, så fortvivl ej.

- Det er aldrig for sent, siger Joan Preisler og peger p√•, at b√łrn er "supernemme" at f√• til at spise noget nyt, hvis man bare s√łrger for at pr√¶sentere det gentagne gange og p√• forskellige m√•der.

Smag 8-15 gange

Annemarie Olsen, der er forsker og lektor i sensorik og forbrugervidenskab p√• K√łbenhavns Universitet, forklarer, at man typisk skal lade b√łrnene smage p√• en f√łdevare mellem 8-15 gange, f√łr det har nogen virkning.

Hun har sammen med en r√¶kke andre eksperter hos Smag for Livet lavet et katalog til familier, hvor for√¶ldre kan blive klogere p√• kr√¶senhed. Man kan pr√¶sentere f√łdevarer p√• flere forskellige m√•der, og det er vigtigt at huske.

- Man kan parre en vellidt smag, som barnet godt kan lide, med den f√łdevare, som man gerne vil have, barnet skal kunne lide, siger hun og bruger ketchup p√• blomk√•l som eksempel.

Forældrene lokker med dessert

Men Annemarie Olsen oplever, at for√¶ldrene typisk stopper med at pr√łve at servere de enkelte madvarer efter en til fem gange.

Hun peger p√•, at rigtig mange for√¶ldre bruger bel√łnningsmetoden for at f√• barnet til at spise en ikke attraktiv f√łdevare.

- Helt klassisk siger mange for√¶ldre: "Spis dine gr√łntsager op, s√• f√•r du dessert". Her kan man se, at det f√•r barnet til at s√¶tte mindre pris p√• det, de skal spise, for at f√• bel√łnningen og endnu mere pris p√• bel√łnningen.

Brug ikke ordet 'kræsen'

Joan Preisler siger, det er vigtigt, at man beslutter sig for, at ens barn ikke er kr√¶sent. Hun peger p√•, at for√¶ldrene skal s√¶tte sig ned og bliver enige om, at deres barn ikke er kr√¶sent - og s√• skal de i √łvrigt ikke foran barnet kalde det kr√¶sent.

- Hvis man bliver ved med at underst√łtte barnet i, at det er kr√¶sent, s√• vokser kr√¶senheden. Det er de voksne, der medvirker til, at barnets kr√¶senhed udvikles. N√łglen ligger hos for√¶ldrene.

10 måder du kan hjælpe dit barn ud af kræsenhed

  1. Lad være med at presse

    "Spis gr√łntsagerne f√łrst" eller "Du skal spise op" er regler, som mange for√¶ldre opstiller for deres b√łrn.

    Det er en d√•rlig strategi. B√łrn, der bliver pr√¶senteret for forskellig mad, f√•r lov at sige fra, hvis de ikke kan lide det og ikke bliver p√•tvunget de sunde gr√łntsager, er meget mere modige omkring madvarerne.

  2. Drop bel√łnningen

    Det er aldrig en god idé at give præmier for at få dit barn til at spise.

    "Hvis du spiser dine tomater, s√• f√•r du slik bagefter" er en klassiker, men det har den uhensigtsm√¶ssige effekt, at barnet i endnu h√łjere grad forbinder gr√łntsagen med noget d√•rligt, som skal overst√•s og slikket bagefter med noget eftertragtet.

     

  3. Hav en god aftensmadsskik

    Dit barns lyst til at eksperimentere med smage kan i h√łj grad p√•virkes af spisebordsvanerne i familien.

    Barnet b√łr ikke f√• s√¶rbehandling, men spise det samme som de voksne, og det er vigtigt, at man som for√¶ldre viser, at man kan lide maden og s√łrger for ro og n√¶rv√¶r.

    Allerede inden maden kan det v√¶re en god id√© at lave noget hyggeligt med barnet. S√• er der mindre risiko for en konflikt over middagen - en konflikt, som barnet vil forbinde med maden. 

  4. Lad b√łrn smage MANGE gange

    B√łrn kan lide det, de kender. S√•dan er det bare. S√• skal de l√¶re noget nyt at kende, kan det godt tage et par fors√łg.

    M√•ske afviste barnet spidsk√•lssalaten f√łrste gang, men hvis salaten gentagne gange kommer p√• bordet, s√• vil han eller hun langsomt pr√łve sig frem.

    Genkendeligheden ligger b√•de i smagen, f√łlelsen i munden og lugten, s√• det handler om at blive ved med at pr√łve.  

  5. Præsenter maden på en spændende måde

    B√łrn v√¶lger ikke kun mad efter, hvad de kan lide. Nogle gange er det ogs√• efter det, de nemt kan f√• fat p√•.

    Derfor kan det g√łre underv√¶rker, hvis gr√łntsagerne ligger klar, vasket og sk√•ret ud i k√łleskabet. Hvis barnet f√•r lyst til en snack, kan det v√¶re, de t√łr pr√łve en ny gr√łntsag.

  6. Lad dem blive inspireret af andre

    B√łrn p√•virker i h√łj grad hinanden med deres pr√¶ferencer for mad. 

    Spiser kusine Ida eller f√¶tter Sebastian n√¶rmest alt? Inviter dem og deres for√¶ldre p√• middag, s√• dit kr√¶sne barn kan se, at andre b√łrn alts√• sagtens t√łr tage en bid.

    Som for√¶ldre kan man ogs√• vise, at det er okay, at v√¶re √•ben og pr√łve nyt - det vil dit barn ogs√• l√¶re af.

  7. Inddrag b√łrnene i madlavningen

    Har I en urtehave? S√• er det bare at tage b√łrnene med derud. 

    Hvis de selv f√•r del i processen og selve madlavningen, s√• vil de i langt h√łjere grad have lyst til at smage nye sp√¶ndende madvarer.   

  8. Mix det kendte med det ukendte

    En m√•de at udvikle smagssanserne er ogs√• ved at blande flere "ukendte" smage ind i en ellers velkendt ret. Lidt b√łnner kan blandes i salaten eller selleri sniges i k√łdsovsen.

    Med lidt maskering kan de nye gr√łntsager virke mindre faretruende.

    Det kan også hjælpe at lade dem blande noget, de godt kan lide - for eksempel ketchup - med noget, de ikke som udgangspunkt kan lide - for eksempel blomkål.

  9. G√łr lidt ekstra ud af indpakning og servering

    Det visuelle udtryk betyder rigtig meget for et lille barn, som skal pr√łve ny mad. 

    Derfor kan det g√łre en enorm forskel for indtrykket, hvis frugten i madkassen for eksempel er pakket ind i noget flot papir, har et sjovt klisterm√¶rke p√• eller noget helt tredje.

    Hvis maden i det hele taget bliver præsenteret på en ny måde, vil barnet synes, at det ser sjovt og lækkert ud.

  10. Leg med maden

    Det er allerbedst, hvis barnet har gode associationer med mad. Derfor kan man som for√¶ldre med fordel inddrage leg, n√•r der skal pr√łves nye smage og dufte. Kan dit barn for eksempel g√¶tte 10 madvarer kun ud fra duften?

    Smag for Livet har en del eksempler på madlege her.