Sponsoreret

Bryd med de gamle madvaner – og lav mere klimavenlig mad

At spise mere grønt og mindre kød er godt for klimaet – men det kan være svært at lave den omstilling. Unsplash
Coop logo
Betalt partnerskab med Coop

Annoncørbetalt indhold: Med disse få, simple råd kan du bryde med dine gamle madvaner og få gang i det klimavenlige køkken derhjemme.

Der er stor velvilje blandt danskerne, når det kommer til at leve mere klimavenligt. I en undersøgelse fra 2019, lavet af Landbrug & Fødevarer, svarede hele 96 procent, at de var villige til at ændre én ting til fordel for klimaet.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Coop.

Det kunne for eksempel være at flyve mindre, minimere madspild, købe flere danskproducerede varer – eller spise mindre kød. Kødet er nemlig en af de store udgiftsposter i klimaregnskabet, viser tal fra blandt andet den grønne tænketank Concito.

Trods de gode intentioner er det kun seks procent af danskerne, der bevidst fravælger kød til aftensmad nogle dage, viser en anden analyse af Landbrug & Fødevarer, ’De danske forbrugeres aftensmad’.

Her fremgår det også, at frikadeller, bøffer og hakkebøffer stadig er populære retter. Når vi skal planlægge aftensmåltidet, hælder vi nemlig ofte mod retter, vi kender, viser analysen. Det er både trygt, nemt og overskueligt at lave og handle ind til. Og kødet er ofte i centrum, også når vi søger inspiration til nye retter.

Så selvom man måske gerne vil gøre noget godt for klimaet og leve lidt grønnere, så kan det være svært at komme i gang.

Derfor har vi bedt sociolog og lektor ved professionshøjskolen Metropol, Jon Fuglsang, om at komme med nogle råd til, hvordan man kan bryde med vanerne.

Lad os sætte grønt i front

Grøntsager belaster klimaet langt mindre end kød, og de smager dejligt. Men det kan være svært at få flere grøntsager på menuen, når vi er vant til, at kødet spiller førsteviolin. Derfor sætter vi nu grønt i front og giver dig inspiration til lækre og nemme måder at spise mere grønt på. Det handler ikke om at droppe kød, men bare at spise lidt mindre af det.

Find grøn inspiration i Coops opskriftsunivers: opskrifter.coop.dk/temaer/groent-i-front

1. Start med de retter, du kender

Fokusér på hverdagsmaden, hvis du vil ændre dine madvaner.

Netop fordi de fleste af os vægter tryghed og genkendelighed højt, når det handler om mad, så anbefaler Jon Fuglsang, at du starter med dine favoritretter.

- Skær ned på kødet i de retter, du kender. Du kan for eksempel gå fra 500 til 300 gram oksekød i kødsovsen, lyder det fra Jon Fuglsang, som blandt andet forsker i måltidsvaner. Han understreger, at det først og fremmest er hverdagsmaden, der batter, hvis vi vil ændre noget.

Det hjemmelavede aftensmåltid i ugedagene er stadig et vigtigt samlingspunkt for hele familien, viser førnævnte analyse fra Landbrug & Fødevarer. Og de fleste danskere har typisk mellem 10-14 retter, som de laver igen og igen, vurderer han.

Afstemning

Vil du gerne spise mere klimavenligt?

- Det er ofte dem, vi kan lave uden at blive alt for udfordrede. Vi kan nemt handle ind, og retten bliver en succes, der gør folk glade, forklarer Jon Fuglsang, som anbefaler, at du begynder at introducere nye, nemme – og grønne – retter i din ugentlige cirkulation.

Og de må gerne ligne de retter, du og familien allerede kender, for så er der større chance for glæde omkring middagsbordet. Det kunne for eksempel være en grøn lasagne – eller en karryret med kikærter i stedet for kød.

- Det gælder især, hvis man har børn. Genkendelighed er en vigtig faktor for mange børn, og derfor er det særligt hverdagsretterne, som er interessante at kigge på, hvis vi vil flytte noget.

2. Gå efter de grove grøntsager

Grove grøntsager som for eksempel kål er både et billigt og mættende alternativ til kød.

Når kødet pludselig ikke fylder så meget i din hverdagsmad, så kan du passende opveje det med flere grøntsager, foreslår Jon Fuglsang.

Generelt kan vi danskere blive meget bedre til at udforske grøntsagsafdelingerne og fylde flere grøntsager i indkøbskurvene, når vi handler ind, mener han.

Og her er det især de grove grøntsager, der er gode at gå efter:

- En grøn salat er jo dejlig, men den gør næppe nogen forskel på dit indtag af oksekød. Det gør kålsalater til gengæld - så bliv god til at lave dem. De er også billige.

Målet kan ifølge Jon Fuglsang være, at du med tiden kan begynde at tænke grøntsagerne som centrum for måltidet i stedet for kødet, som der ellers er tradition for i Danmark.

Du skal måske have lidt tålmodighed med nye grøntsager, før du har vænnet dig til smagen. Vi mennesker er nemlig vanedyr og skal helst smage ting flere gange. Det konstaterede en britisk professor for nogle år siden på en stor europæisk konference, der blev afholdt i Bella Center ifølge Videnskab.dk.

Her lød anbefalingen, at du starter tidligt med at give dine børn forskellige grøntsager, fordi det vil øge sandsynligheden for, at de træffer sunde, grønne valg senere i livet.

De 10 klimaråd

Coop har samlet de bedste klimaråd til hverdagen:

  1. Følg kostrådene, så spiser du nemt og klimavenligt
  2. Spis mindre kød
  3. Vælg lyst kød frem for mørkt
  4. Spis mere frugt og grønt – og følg sæsonerne
  5. Spis kartofler og pasta frem for ris
  6. Undgå madspild
  7. Drik vand fra hanen
  8. Brug indkøbsposen flere gange
  9. Gå efter miljømærkede dagligvarer
  10. Brug cyklen når du køber ind

Vil du have inspiration til grøn og klimavenlig mad, så tjek Coops opskriftsunivers på https://opskrifter.coop.dk/temaer/groent-i-front

3. Tænk dansk

Der er masser af inspiration at hente i klassisk danske råvarer som for eksempel kartoflen.

Måden vi spiste på i Danmark for 50 eller 100 år siden, kan faktisk give god inspiration til klimavenlig madlavning i dag, fortæller Jon Fuglsang:

- Dengang havde man for eksempel kødfrie dage hver uge.

Når det gælder råvarerne, kan det også godt betale sig at tænke dansk, for danskproducerede afgrøder har generelt et lavere klimaaftryk end de udenlandske.

- Der er mange ting i vores eksisterende madkultur, som er rigtig godt. Find frem til de danske råvarer, som er klimavenlige – og arbejd ud fra dem, siger Jon Fuglsang, som igen fremhæver kål – og kartofler.

Den hvide rodfrugt er både ernærings- og klimamæssigt et godt alternativt til andre kulhydrater som for eksempel ris, forklarer han.

4. Tag den med ro

Du kan for eksempel skifte kødet ud med bælgfrugter som for eksempel kikærter.

Det behøver ikke ske fra den ene dag til den anden, at du udskifter kødet helt med grøntsager. Gå langsomt frem, lyder rådet fra Jon Fuglsang.

- Lad det være en gradvis ting og lav langsomt om på dine retter, siger han og foreslår:

- Lav en tommelfingerregel, der hedder, at du max spiser oksekød en gang om ugen. Det kan så senere blive til hver fjortende dag.

Når du har fundet nogle kødfrie retter, som du kan lide og har nemt ved at lave, så lad dem indgå i din ugentlige cirkulation af retter.

- Prøv at blive fortrolig med at lave en vegetarisk ret, som du godt kan lide, siger Jon Fuglsang, som altså understreger behovet for, at vi nemt skal kunne lave en ret, før det bliver noget, vi har lyst til at lave ofte.

Bælgfrugter har et højt proteinindhold og bidrager derfor til mæthedsfornemmelsen.

Og det kræver måske, at du lige øver dig et par gange med en opskrift, før du kan den udenad.

For at sikre, at retten mætter lige så godt som de velkendte kødretter, kan du prøve at bruge bælgfrugter, bønner, kikærter og linser for eksempel. De har nemlig et højt proteinindhold, ligesom kød.

At overgangen til en mere klimavenlig kost gerne skal ske gradvist, er ifølge Jon Fuglsang også for at sikre, at det bliver mere langtidsholdbart:

- Det skal nødigt være sådan, at vi lever klimavenligt to dage om ugen – og så spiser, hvad vi vil de andre. Det må ikke være selvpineri at leve klimavenligt, for så bliver bæredygtigheden ikke lang.