Minister vil have danskerne til at spise invasive arter

Kan du lokkes til at spise havets svar på dræbersneglen - den sortmundede kutling? Hvad hvis den bliver stegt og serveret med dip? Eller du vil måske hellere have en lun, flamberet voldsnegl på toast?

Ved at udgive kogebogen med den finurlige titel 'If you can’t beat them – eat them' håber Miljø- og Fødevareministeriet, at danskerne vil begynde at spise nogle af Danmarks invasive arter som voldsnegl, sortmundet kutling, stillehavsøsters og hybenrose, så der bliver færre af dem i naturen.

Se også

Sjældent krabbe-fund i Danmark vækker bekymring

De invasive arter er kommet hertil fra fremmede himmelstrøg og har negative konsekvenser for den naturlige biodiversitet. Derfor håber miljøminister, Lea Wermelin, at kogebogen, der er lavet i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, vil inspirere dig til at prøve kræfter med de alternative ingredienser.

- Man kan både imponere middagsgæster med en anderledes middag og hjælpe naturen blot ved at spise, siger Lea Wermelin:

- Hvis man samtidig selv går på jagt efter østers i fjorde eller rynket rose langs kysterne, er man garanteret en naturoplevelse med i købet.

Voldsnegl

Dræbersneglen var for et par år tilbage haveejernes fjende nummer ét. Den titel kan nu tilfalde en ny snegl: Voldsneglen.

For et par år siden blev voldsneglen karakteriseret som en invasiv art, fordi den hærger haver ved at spise de fleste planter og blomster.

Samtidig er den tvekønnet, og det betyder, at alle snegle kan lægge æg – cirka 80 om måneden i sommerperioder – og derfor kan få snegle på meget kort tid blive til rigtig mange.

Udover at det i sig selv er gode grunde til at få bugt med de slimede havegæster, så er voldsneglen også en ganske delikat spise. Den er mere mør end vinbjergsneglen, den er fedtfattig, mængden af protein er høj og den er en udmærket kilde til jern.

Sneglene kan nydes klassisk – kogt med hvidløg og smør eller som ristede snegle oven på brød.

Se opskriften på flamberet voldsnegl på toast her.

Kutling

Den sortmundede kutling bliver også kaldt havets svar på dræbersneglen.

Og den er en vaskeægte bølle. Den er aggressiv, territorial, findes i kæmpestore mængder og så bider den andre arter og æder deres æg.

Derudover kan den gyde op til seks gange om året, og derfor kan kutlingerne hurtigt få banket en bestand op, når de kommer til et nyt område.

Måske overvejer du, hvorfor vi ikke allerede spiser kutlinger, når der er så mange. Det er der faktisk en ganske god – og lavpraktisk – grund til. Kutlinger er små og svære at filetere.

Men der er altså også god grund til at finde tålmodigheden frem og kaste sig ud i det, for kutlinger er bløde i kødet og har en meget mild fiskesmag. Derfor kan den blive et fint alternativ til sild og er især velegnet til fars, fiskefrikadeller og fiskeboller.

Se opskriften på friteret kutling her.

Nilgås

Hvis du tænker på Nilen, når du læser ordet nilgås, har du fat i den lange ende. Nilgåsen går også under navnet egyptisk gås og hører hjemme i Afrika syd for Sahara og i Nildalen i Egypten.

Den lever også i Nordvesteuropa, fordi den på et tidspunkt har undsluppet fangenskab og er blevet sat fri i naturen.

Det er umiddelbart godt for dem, der synes, at nilgæs er flotte med sine lange, røde ben og brogede fjerdragt. Men dens tilstedeværelse i Danmark er mindre god for for eksempel ænder og blishøns. Nilgæs har nemlig en meget territorial adfærd, og derfor er der normalt kun ét par i hver sø. Den jager simpelthen andre fugle væk, så den har området for sig selv.

For dem, der kan lide at spise nilgæs, er der gode opskrifter at hente. Her kan du se, hvordan man tilbereder et saftigt gåsebryst af nilgås.

Rynket rose

Rynket rose - også kaldet hybenrose - pynter i landskabet og har velduftende blomster.

Men det er en invasiv art og er blandt de absolut mest uønskede planter i det danske landskab. Rynket rose tryner de planter, der lever i nærheden, og ikke har nogen naturlige fjender.

Fordi det er en genstridig, stikkende plante, kan den også være irriterende for os mennesker, når vi går ture i klitterne.

Hybenrosen har dog ikke kun minusser. Du kan nemlig lave lækker chutney, marmelade og kager af frugten – og så er den smækfyldt med C-vitamin, A-vitamin og kalcium og betegnes derfor som en superfood.

Her kan du finde opskriften på wienerbasser med hybenremonce.

Stillehavsøsters

Østers går for at være en luksusspise, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis du vil mæske dig i dem på en fancy restaurant.

Men i efterårs- og vintermånederne er der gode østers i Vadehavet og Limfjorden. Der er faktisk så mange, at de kategoriseres som en invasiv art. De udkonkurrerer blandt andet blåmuslinger, som er vigtig føde for flere fuglearter.

Og der er god grund til at samle østers langs de danske strande. Østers er en fedtfattig spise og en meget god proteinkilde. De er tæt pakket og giver en god mæthed for få kalorier. De har en sund fedtsyrefordeling og er en fin kilde til forskellige B-vitaminer og zink.

Østers kan spises rå med lidt citron, men er også egnet til især gratinering, til forretter og som appetizer.

Se opskriften på østers med hybenhud og chili her.

Muntjak

Jep, du læste rigtigt. Muntjak findes i Danmark.

Det ligner en lille hjort og er da også i familie med hjorten. Men muntjakken er bare 40-45 centimeter høj og vejer mellem 10 og 18 kg.

Den har en mild smag af vildtkød, og ernæringsmæssigt kan den sammenlignes med blandt andet hjortekød.

Kødet kan være lidt sejt, men det kan eventuelt udblødes eller marineres før brug og er velegnet til sammenkogte retter, simreretter eller helstegning af kølle og bov.

Fordi muntjakken er en lille fyr, er den god til at skjule sig, og derfor kan bestanden blive relativt stor, før den opdages. I England har muntjak spredt sig voldsomt i det 20. århundrede og medført store skader på skovene. I Danmark er muntjakken endnu kun observeret få gange.

Se her hvordan du laver lækker muntjakkrone med sauce glace og syltede kartofler.

Se hele kogebogen her og læs også, hvilke regler der er for indsamling af invasive arter.