Sponsoreret

Blød, sød og saftig: Jomfruhummer smager fantastisk – her er tre lækre måder at servere den på

Jomfruhummere, kold hvidvin og sol på terrassen. En kok guider dig til lækre retter med det velsmagende skaldyr i fokus.  Visit Læsø
Visit Læsø logo
Betalt partnerskab med Visit Læsø

Det lille lyserøde skaldyr er populært på sommermenuen. Her får du tre lækre opskrifter med jomfruhummer.

Solen skinner, gode venner er samlet i haven og grillkullene syder i baggrunden. Omgivelser som disse lægger op til sommerferiehygge med et glas kold hvidvin og sommerspisen friske jomfruhummere på menuen.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Visit Læsø.

Jomfruhummeren lever i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen og betragtes i hele verden som en eksklusiv delikatesse.

Og med god grund ifølge Jacob Dahl Andersen, der er huskok hos Skagenfood og primært har arbejdet med fisk i sine 20 år som kok.

– Jomfruhummeren er et af de fineste skaldyr, vi har herhjemme. Den er mere sart, forfinet og ren i smagen end den sorte hummer, forklarer han.

Traditionen tro vil Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, stå for kåringen af Årets Pinsefisk ( i år jomfruhummer) sammen med fiskehandler Hans Hebo, og ny minister for fiskeri Eva Kjer Hansen vil modtage den.

Jomfruhummeren har nemlig både en raffineret hummersmag, en skøn sødme og skiller sig også ud konsistensmæssigt. Hvor den sorte hummer kan være lidt hård og sej i kødet, er jomfruhummeren helt blød med en lækker, saftig konsistens.

Læsø Jomfruhummerfestival

Den første lørdag i august fejrer vi de skønne jomfruhummere.

Det er lige dele folkefest og kokkekonkurrence bundet flot sammen af TV-vært Jes Dorph-Petersen, som er konferencier.

Dygtige kokke dyster om at præstere den bedste ret med jomfruhummer og andre gode råvarer fra Læsø. De kæmper om den Gyldne Jomfruhummerklo og tidligere vindere er fx Paul Cunningham, Torsten Schmidt, Rasmus Kjær og Mikkel Karstad.

På pladsen kan gæsterne smage forskellige lækre retter med jomfruhummer præsenteret af øens spisesteder og festivalens boder.
Næste gang er lørdag d. 7. august 2021.
 

Kødet sidder fortrinsvist i halen på det lille, lyserøde skaldyr, men med lidt snilde kan du også få fingrene i kødet i kløerne.

Det kan godt være lidt besværligt at sidde og fedte med at knække haler og klør og suge saft og kød ud, men ifølge Jacob Dahl Andersen er det en del af hyggen og al umagen værd.

– Urmennesket kommer op i én, og du bliver helt lykkelig, når du endelig får fat i sådan en guddommelig luns af kødet, forklarer han.

Mange muligheder

En anden af grundene til, at jomfruhummeren er så eftertragtet, er, at du kan tilberede den på mange måder, og den fungerer godt sammen med mange forskellige råvarer.

Spiser du den rå eller rimmet, anbefaler Jacob Dahl Andersen, at du også holder tilbehøret let med for eksempel friske kantareller, nye spæde sommerløg, purløg og nye kartofler.

Masser af jomfruhummer

Salt, tangtage og ikke mindst JOMFRUHUMMER er et must, når du besøger Læsø.

Går du morgentur til havnen tidligt om morgenen i sommertiden, kan du være heldig at se de smukke lyseblå fiskekuttere komme ind med nattens fangst. De fleste fisker fra Østerby Havn, hvor de lander fangsten direkte til Læsø Fiskeindustri.

Denne sommer er der ”åbent skib” i FN81 Betina Kruse, hvor skipper Brian Valentin fortæller om at være fisker, og du kan købe friskfangede jomfruhummer med hjem.

Hvis du i stedet foretrækker at få dine jomfruhummer serveret, skal du omkring Læsøs gode spisesteder.

Steger du den derimod, får den en mere karamelliseret smag, hvor du godt kan skrue op for kraften i tilbehøret.

Herunder deler Jacob Dahl Anersen sine tre bedste opskrifter med det delikate skaldyr.

3 LÆKRE RETTER MED JOMFRUHUMMER

  1. Gratinerede jomfruhummere med hvidløgssmør og persille

    – Dette er min livret i hele verden. Det er simpelt og alligevel utrolig velsmagende, fortæller Jacob Dahl Andersen begejstret.

    Det skal du bruge:

    Jomfruhummer

    Hvidløg

    Smør

    Citron

    Dijonsennep

    Bredbladet persille

    Salt og peber

    Sådan gør du:

    1. Lav først hvidløgssmør af knust hvidløg, groft salt og blødt smør. Tilsæt finthakket persille, dijonsennep, citronsaft og -skal. Smag til med salt og peber.

    2. Flæk jomfruhummerne, og kom dem i et ildfast fad med skalsiden nedad. Krydr med salt, og fordel smørret hen over halen og den åbne del af kroppen.

    3. Gratiner hummerne i ovnen ved 225 grader i 3-5 minutter, til kødet netop er mælkehvidt. Server dem med godt brød til.

  2. Pizza med kantareller og jomfruhummer

    – Jomfruhummer og kantareller smager himmelsk sammen, så glæd dig til at prøve denne pizza, siger Jacob Dahl Andersen.

    Det skal du bruge:

    Jomfruhummerhaler

    Kantareller

    Bøffelmozarella

    Parmesan

    Basilikum

    Pizzadej

    Pizzasauce

    Salt og peber

    Citronsaft

    Ekstra Jomfru Olivenolie

    Sådan gør du:

    1. Smør pizzadejen med pizzasauce og top den med mozarella, pillede jomfruhummerhaler krydret med salt og peber og vendt i olivenolie samt rensede kantareller. Dryp med lidt olivenolie.

    2. Bag pizzaen i ovnen ved +300 grader (eller så varm som muligt) i 3-4 minutter, til skorpen er gylden og bunden sprød.

    3. Pynt den sprøde pizza med frisk basilikum, citronsaft, olivenolie samt revet parmesan.

  3. Rimmede jomfruhummerhaler

    De rimmede jomfruhummerhaler smager skønt og tilbereder næsten sig selv, forklarer Jacob Dahl Andersen.

    Det skal du bruge:

    Jomfruhummerhaler

    Salt

    Sukker

    Kantareller

    Sommerløg

    Purløg

    Sådan gør du:

    1. Pil jomfruhummerhalerne, og fjern tarmstrengen. Drys med lidt fint salt og sukker i forholdet 2:1, og lad halerne salte på køl i 2-3 timer.

    2. Steg kantarellerne i lidt smør på en pande.

    3. Server de rimmede jomfruhummerhaler, som de er, eller brænd dem lynhurtigt med en lille gasbrænder.

    4. Server dem sammen med stegte kantareller, karamelliserede sommerløg og et drys purløg.

Kilde: Jacob Dahl Andersen