Sponsoreret

Grillet blomkål og spidskål med tilbehør

MORSØ logo
Betalt partnerskab med MORSØ

GO' GRILL

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab, der præsenteres i samarbejde med MORSØ

INGREDIENSER

Grillet blomkålssalat med korianderyoghurt, salt-syltede citroner, græskarkerner og urter

  • Et blomkålshoved, skåret i både
  • En saltet-syltet citron (kan købes i de fleste mellemøstlige grønthandlere/markeder)
  • Græskarkerner
  • Et bundt koriander
  • 250ml græsk yoghurt
  • Røget paprika
  • En håndfuld mynte, dild og bredbladet persille, finthakket
  • Olivenolie

Grillet spidskål med majs, sour cream, chili og koriander

  • Et stort hoved spidskål

  • En majskolbe

  • 1 rød chili. Finthakket, uden kerner.

  • Et bundt koriander, groft hakket.

  • En lime

  • Salt og peber

  • Olivenolie

  • 200ml sour cream, eller creme fraiche.

TILBEREDNING

Grillet blomkål:

  1. Blancher blomkålen i saltet vand i 8 minutter. Dræn, og sæt til side.

  2. Dernæst skal vi lave korianderyoghurten. Hak korianderen, og kom i en skål med yoghurten. Krydr med salt og peber, og sæt til side.

  3. Rist græskarkernerne på en tør pande, og krydr dem med salt. Sæt til side.

  4. Skær kødet og den hvide membran af citronen, således du kun har citronskal tilbage. Skær citronskallen i tynde strimler, og sæt til side.

  5. Grill blomkål, til det har nogle fine grillmærker, og du kan stikke en kødnål igennem stilken. Blomkålen må gerne have lidt bid, men skal ikke være rå. Det gør ikke noget, at kanterne er lidt brændte, det giver blot smag.

Grillet spidskål:

  1. Fjern de ydre blade fra spidskålen, og skær den i kvarte.
  2. Grill majskolben og spidskålen, til der er grillmærker på alle sider.
  3. Placér spidskålen på fire tallerkner. Skær majskerner af kolben, og drys ud over spidskålen.
  4. Pres limesaft ud over spidskålen, og krydr med salt og peber.
  5. Kom 1 spiseske sour cream over hvert stykke spidskål.
  6. Drys med hakket chili, og dryp med olivenolie.

ANRETNING

Arranger blomkålen på en tallerken. Hæld 3-4 spiseskeer korianderyoghurt over blomkålen. Drys med citronskal, græskarkerne, røget paprika og urter. Dryp til sidst lidt god olivenolie på blomkålen, og server med det samme.