Sponsoreret

Grillet "Onglet" steak

MORSØ logo
Betalt partnerskab med MORSØ

Hen over sommeren laver 'GO' morgen Danmark' GO' GRILL. Dette er dagens opskrift.

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab, der præsenteres i samarbejde med MORSØ

INGREDIENSER

Kødet

  • 800g Onglet steak (nyretapper)

  • Et par kviste rosmarin og timian

  • 2 fed hvidløg

  • En god håndfuld rucola

  • Saften af en halv citron

  • Olivenolie

  • Salt og peber

Bederne

  • 2 bundter små beder med top. Gerne en blanding af gule og rødbeder.

  • 2 fed hvidløg

  • En kvist timian

  • Olivenolie

  • Salt og peber

Peberrodscreme

  • 250ml creme fraiche 18%

  • 5cm peberrod

  • 1 spsk. rødvinseddike

  • Salt og peber

TILBEREDNING

Kød

  1. Mariner kødet med rosmarin, timian, hvidløg og olivenolie. Minimum 2 timer, gerne natten over.

  2. Krydr kødet med salt og peber, og placer kødet på en varm grill. Grill kødet et par minutter på hver side.

  3. Nyretapper kommer i forskellige størrelser, så det er svært at give en nøjagtig tid.

  4. Kødet er bedst, når det er medium-rare. Så en kerne temperatur på 50-52 grader er perfekt.

  5. Lad kødet hvile i 5 minutter, inden du skærer det ud.

Bederne

  1. Skær toppen af bederne, så du har 2 centimeter top tilbage.

  2. Kog bederne i saltet vand med timian og hvidløg, til de er møre. Dræn, og lad dem køle lidt ned.

  3. Gnub skindet af bederne med dine fingre, og kom dem i en skål. Krydr med salt og peber, og hæld et par spiseskeer olivenolie over.

  4. Bland godt, og sæt til side.

Peberrodscreme

  1. Skræl peberroden, og riv den på et fint rivejern.

  2. Kom peberroden i en skål med cremefraiche.

  3. Rør godt rundt med en ske. Tilsæt rødvinseddike, og smag til med salt og peber.

ANRETNING

Kom rucolaen i en skål med 2 spiseskeer olivenolie og lidt citronsaft. Krydr med salt og peber, og vend salaten. Skær kødet ud i 2 centimeter skiver, og server med beder, peberrodscreme og rucola.