Sponsoreret

Kyllingesalat med nye kartofler, asparges, æg, ansjos og persille

MORSØ logo
Betalt partnerskab med MORSØ

Hen over sommeren laver 'GO' morgen Danmark' GO' GRILL. Dette er dagens opskrift.

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab, der præsenteres i samarbejde med MORSØ

INGREDIENSER

  • 1 økokylling

  • 1 kvist timian

  • Et par strimler citronskal skåret med en tyndskræller

  • 2 fed hvidløg

  • Olivenolie

  • Salt og peber

  • 8-10 nye kartofler

  • Et bundt asparges

  • 4 æg

  • 8 ansjosfileter

  • 1 fed hvidløg

  • 3 spsk. olivenolie

  • 1 spsk. rødvinseddike

  • 1 tsk. dijonsennep

  • 1 håndfuld bredbladet persille

  • Salt og peber

TILBEREDNING

  1. Klip rygbenet ud på kyllingen, og pres den flad. Mariner kyllingen med timian, hvidløg, citronskal og lidt olivenolie. Minimum to timer, gerne natten over.

  2. Kog kartoflerne i saltet vand.

  3. Kog æggene i otte minutter.

  4. Trim dine asparges. Rul dem i lidt olivenolie, og krydr med salt og peber. Placer dem på grillen, og grill dem i to til tre minutter.

  5. Hak hvidløget fint. Tilsæt et knips salt, og skrab hvidløget med din kniv, til du har en fin mos. Kom hvidløget i en skål med olivenolie, rødvinseddike og dijon. Pisk dressingen med et piskeris, så dressingen samler sig.

  6. Halver kartoflerne, og kom dem i skålen med dressingen. Kom ligeledes aspargesene i skålen, og bland godt.

  7. Del æggene i fire både, og krydr dem med lidt friskkværnet sort peber.

ANRETNING

Del kyllingen i mundrette stykker. Arranger på fire tallerkener. Kom lidt kartofler og asparges på alle tallerkener. Kom dernæst æggebåde, ansjosfileter og et drys hakket persille på tallerkenerne. Dryp en skefuld af den resterende dressing over hver tallerken, og dryp til sidst med lidt god olivenolie.