MORSØ logo
Betalt partnerskab med MORSØ

Hen over sommeren laver 'GO' morgen Danmark' GO' GRILL. Dette er dagens opskrift.

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab, der præsenteres i samarbejde med MORSØ

INGREDIENSER

Arabisk fladbrød

  • 500g hvedemel
  • 350g vand
  • 10g gær
  • 10g salt
  • Za’atar (kan købes i mellemøstlige grønthandlere/markeder – eller erstattes med timian)
  • Olivenolie

Kødet

  • 800g lammekød, skåret i 4 centimeter stykker. I denne opskrift er der brugt nakkefileter
  • 3 spsk. libanesisk 7-spice
  • 3 hele fed hvidløg
  • Skallen af en hel citron, skåret af med en tyndskræller
  • Olivenolie
  • Salt og peber

7-spice

  • 1 tsk. korianderfrø
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. allehånde
  • 1 tsk. peberkorn
  • 5 nelliker
  • 1/4 muskatnød
  • 1/2 kanelstang

Tahindressing

  • 3 spsk. tahin
  • 1 fed hvidløg
  • Saften af en halv citron
  • 1 spsk. olivenolie
  • 3-4 spsk. vand
  • Salt og peber

Fattoush salat

  • Et bundt radiser, skåret i tynde skiver
  • 1 agurk, halveret, kernerne fjernet og skåret i skiver
  • 10 cherrytomater, skåret i kvarte
  • Saften af 1/2 citron
  • 3-4 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • Et godt nip sumak (kan købes i mellemøstlige grønthandlere/markeder – eller erstattes med timian)
  • 1 spsk. hakket mynte

TILBEREDNING

Arabisk fladbrød

  1. Bland vand, mel, gær og salt, og ælt dejen godt. Hvis du ælter dejen i en røremaskine, tager det 10-12 minutter. Du skal nok regne med minimum 15 minutter, hvis du gør det med håndkraft.
  2. Lad dejen hæve til det dobbelte.
  3. Del dejen i fire lige store dele. Rul dem i form som boller, og lad dem efterhæve i 30 minutter.

Kødet

  1. Skær kødet i 4 centimeter tern og kom det i et fad med 7-spice, hvidløg, citronskal og olivenolie.
  2. Lad køre marinere i minimum 2 timer.

7-spice

  1. Kom alle ingredienserne i en morter og mal til fint pulver.

Tahindressing

  1. Knus hvidløget i en morter med et knips salt.
  2. Tilsæt tahin, citronsaft, olivenolie og 2 spiseskeer vand.
  3. Rør godt og tilsæt mere vand, hvis nødvendigt.
  4. Smag til med salt og peber.

Fattoush salat

  1. Kom alle grøntsagerne i en skål.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Tilsæt citronsaft, olivenolie, sumak og mynte.
  4. Bland det hele godt, og smag til med salt, peber og lidt ekstra citronsaft, hvis nødvendigt.

ANRETNING

  1. Sæt kødet på spyd.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Grill kødet på en varm grill, til kødet er stegt rosa.
  4. Lad kødet hvile.
  5. Imens, rul dine fladbrød ud.
  6. Placer dem på grillen. Når brødene har fået grillmærker på den ene side, vend brødene. Når de ”puffer op”, som pitabrød, er de færdige.
  7. Dryp lidt olivenolie over brødene, og drys med za’atar. Hvis du ikke har za’atar, kan du bruge hakket timian eller rosmarin.
  8. Server din shishkebab med fladbrød, tahin, lidt salat, sumak og ekstra mynte.