GO'

Gær eller wienerbrød? Det siger din fastelavnsbolle om dig

Fastelavnsbollen stammer helt tilbage fra Middelalderen, hvor hvedebollen markerede starten på fasten, forklarer madhistoriker.

Bor du tæt på en bager, har du måske opdaget de efterhånden berømte fastelavnsbollekøer, der snor sig langt forbi udstillingsvinduet.

Fastelavnsbollen er nemlig igen i år vinterens store madtrend.

- Vi kan ikke mere tristesse og tilbageholdenhed. Vi reagerer på alt det her pænhed, ordentlighed og hele det her pandemiske sundhedsfokus, vi har haft, forklarer etnolog og trendforsker Julia Lahme i ’Go’ morgen Danmark’.

Men en fastelavnsbolle er ikke længere bare en fastelavnsbolle. Den kommer både i en gammeldags udgave, typisk i gærdej med creme i midten, en pyntet udgave med flødeskum og i en eksklusiv udgave til madconnaisseurerne.

Og hvilken fastelavnsbolletype, du vælger, siger noget om, hvem du er som person, mener Julia Lahme.

Gær eller wienerbrød?

Ifølge Julia Lahme er det ikke kun smagen, der afgør, hvilken fastelavnsbolle du vælger. Pris og geografi har også en indflydelse.

Hun forklarer her, hvad de tre forskellige fastelavnsboller siger om dig:

Den gammeldags fastelavnsbolle

Den er for dem, der er lidt konservative, og som synes, det er noget fis med alle de fancy fastelavnsboller.

Samtidig er den ved at komme ind i det intellektuelle segment. Det er folk, der siger: “Alting var bedre i gamle dage”, og “jeg har styr på traditionerne”.

Det er fundamentalisterne, som også efterspørger fastelavnskringlen, som er et gammeldags bagværk, der fandtes for 20 år siden. De betaler ikke 60 kroner for en fastelavnsbolle.

Den gammeldags er den billige, og den er mere populær i Jylland. For det første er den til at komme i nærheden af prismæssigt, og for det andet bliver den ikke helt så vulgær, som de andre kan være.

Den pyntede

Den er et fint sted midt i mellem, hvor man får lidt af det hele.

Man får festen, man får noget, som kan vises frem på Instagram, og så får man hele smagsoplevelsen og det gode bagerhåndværk.

Den er for alle os, der vil vise, at vi ikke er bange for gluten, og som vil signalere, at hvis du vifter os om ørerne med hvidt brød, så løber vi ikke skrigende væk. Det signalerer, at man lever i nuet.

Den eksklusive

Det er jo for alvor et statussymbol: “Se mig! Jeg er kulinarisk, og jeg er meget rig.” Det er til dem, der siger, at de går op i gourmet og har et eller andet smart kombucha eller kimchi hjemme i køleskabet.

Den er for dem, der ikke er bange for at prøve noget nyt, og for dem, der har Instagram og holder sig opdateret på, hvad der er smart og det nye.

Nogle steder koster den 60 kroner, og nogle steder er det faktisk 65 kroner for de der helt fancy. Det er dyrt, men det er billigt i forhold til en Chanel-taske. Det er lidt det, man skal sammenligne den med.

Den bliver faktisk vist og arrangeret lige så smukt, som når modebloggere arrangerer deres tøj og sko på Instagram. Så den er en form for statussymbol, og det er også en måde at vise, at man har æstetik med sig, inden man dykker direkte ned i flødeskumshimlen.

Stammer tilbage fra Middelalderen

Betinna Buhl er madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum. Hun forklarer, at fastelavnsbollen stammer helt tilbage fra Middelalderen.

Dengang spiste man fastelavnsboller om tirsdagen, inden fasten startede - altså den faste, der kommer indimellem jul og påske i den kendte julesang ’Nu er det jul igen’, og som dengang varede 40 dage.

- Tirsdag var ’hvide tirsdag’, hvor man måtte spise alt det, der var hvidt, blandt andet hvedemel, så der måtte man så spise fastelavnsboller. Det var dengang ganske almindelige hvedebrød, og så spiste man det til varm mælk, fortæller hun.

I Middelalderen festede de unge i dagene op til, at fasten startede. Traditioner som at slå katten af tønden og at bide til bolle fandtes allerede dengang og var noget, som de unge mænd gjorde.

Mange år efter i slut 1940’erne kom de første fastelavnsboller med flødeskum.

- Jeg har fundet en af de ældste konditorbøger, hvor fastelavnsbollen med flødeskum optræder i, og den er fra 1949. Så vi skal helt derop, før vi begynder at udvikle på fastelavnsbollen, forklarer Betinna Buhl.

Trenden slutter på et tidspunkt

Julia Lahme tror ikke, at fastelavnsbolletraditionen nogensinde forsvinder helt, men køerne vil blive kortere i fremtiden, spår hun.

- Som trend vil den blive ved et år eller to endnu. Hvis pandemien lige pludselig rammer os i nakken igen i slutningen af året, så får den nok endnu en tur, men jeg tror på 2023/24 med, og så begynder vi at se nogle andre tendenser, lyder det.

Og skal hun komme med et bud på, hvad der så sker med fastelavnsbollen, er det, at den vil blive endnu mere ”syndig”, som hun beskriver det.

- Hvis jeg skal gætte på noget, så tror jeg, der kommer fastelavnsboller med sprut i 2023. Vi er slet ikke der endnu, hvor vi skærer ned, slutter hun.

Se hele indslaget om fastelavnbollens historie i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY