Arme riddere med karamelliserede rabarber og cremefraiche-yoghurt

16x9
Arme riddere med karamelliserede rabarber og creme fraiche-yoghurt Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
45 min

Tilberedning

  1. Start med de karamelliserede rabarber. Skyl og fjern top og bund fra rabarberen, og skær i tern af cirka en centimeter. Kom vand og sukker på en høj pande, og lad det karamellisere ved medium varme. Når vandet er fordampet, og sukkeret er smeltet og har en flydende, karamelagtig konsistens, vendes rabarberstykkerne i. Skru ned på lav varme, kom et låg på panden, og lad rabarberne karamellisere, indtil de er møre, men stadig har tekstur. Køl ned.
  2. Tænd nu ovnen på 230 grader. Slå æggene ud i en skål, og pisk dem let luftige – kom mælken i løbende, mens du pisker, så massen stadigvæk er lidt luftig. Kom de piskede æg ud i en stor bageform, hvor der er plads til alle fire skiver brød – eventuelt fordel skiverne i to fade.
  3. Dyp brødskiverne i æggemassen – først den ene side i et par minutter, og vend derefter skiverne, så de får lov at suge al æggemassen til sig. Det tager et par minutter på hver side, før de har opsuget det hele (og hvis der er rester tilbage, kan du gemme det til æggekagen eller omeletten).
  4. Kom en fjerdedel af smørret på en stor pande, og varm smørret op ved medium varme – når det er smeltet, kommer du brødstykkerne på og steger dem brune i et par minutter på den ene side. Tilsæt mere smør, når du vender brødet, og steg videre, så begge sider er brunet godt af.
  5. Imens du steger: Bland cremefraiche og græsk yoghurt.
  6. Kom de stegte brødstykker i en varm ovn på en bageplade, og bag ved høj varme i tre-fire minutter – så de bliver helt gyldenbrune og sprøde.
  7. Tag de arme riddere ud af ovnen, og top med karamelliserede rabarber og cremefraiche-yoghurt.