Aspargessalater og sydamerikanske hotdogs

16x9
Grad
Let
Tid
50 min

Tilberedning

  1. MORMORDRESSING: Rør fløde sammen med sukker, og rør citronsaft i. Dressingen tykner, når syren blandes med fløden.
  2. GRØN ASPARGESSALAT: Skær den nederste, træede ende af de grønne asparges. Kassér den. Damp aspargesene i kogende, saltet vand i 0,5-1 minut. Afdryp grundigt.
  3. Anret hjertesalat og asparges på et fad med bælgede ærter og ærteskud. Top med dressing, salt, peber og ærteskud.
  4. ASPARGES MED BURRATA: Skræl de hvide asparges. Skær den nederste, træede ende af både de hvide og de grønne asparges. Damp begge slags asparges i kogende, saltet vand med smør. De grønne skal dampes i 0,5-1 minut, de hvide i 1-2 minutter. Afdryp bagefter.
  5. Anret de lune asparges på et stort fad. Dryp med lidt eller al dressing. Top med parmaskinke, bunker af basilikum og brud af burrata eller mozzarella. Krydr med salt og gavmildt med peber. Servér straks.
  6. DRESSING: Rør citronskal, citronsaft, honning, sennep og eddike sammen. Pisk olie i, og smag til med salt og peber.
  7. AMERIKANSKE HOTDOGS: Flæk eventuelt pølserne. Grill dem over høj varme.
  8. Mos avocadoerne med en gaffel, og dryp dem med lidt lime og salt. Snit forårsløg fint.
  9. Lun flutes, og flæk dem halvt igennem. Fyld dem med avocado, pølser, chimichurri, og top med forårsløg. Servér straks.
  10. SYLTEDE LØG: Kog eddike og sukker, til sukkeret er opløst. Skær løgene i skiver. Kom dem i lagen, og lad dem simre med i 2-3 minutter. Sluk for komfuret, og lad dem køle af i lagen.
  11. CHIMICHURRI: Hak persille, oregano og koriander groft, og hak hvidløg fint. Flæk chilien, og skrab eventuelt kernerne ud med en teske, hvis du ikke vil have din chimichurri for stærk. Hak chilien fint.
  12. Rør krydderurterne sammen med rødvinseddike og olivenolie. Smag til med salt.