Bagt torsk med nye danske kartofler og frikassé af muslinger, asparges og urter

16x9
Bagt torsk med nye danske kartofler og frikassé af muslinger, grønne asparges og urter. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
30 min + 15 min

Tilberedning

  1. FRIKASSÉ MED ASPARGES OG MUSLINGER: Vask og gennemgå muslingerne. Kassér de ødelagte.
  2. Snit løg og bladselleri. Kom det i en gryde med muslingerne og hvidvinen.
  3. Bring gryden i kog, og lad den koge i 4 minutter. Sigt væsken fra over i en ny gryde.
  4. Pil muslingerne ud af skallen, og gem til saucen.
  5. Reducér væsken med fløde til det halve, og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
  6. Knæk roden af aspargesene. Snit dem i cirka 3 centimeter store stykker. Kog dem i 1 minut i saltet vand, og lad dem dryppe godt af.
  7. Vend de kogte asparges og muslinger i saucen, og lun saucen op. Tilsæt de hakkede urter, og tag gryden af varmen. Tilsæt æggeblommer, til saucen tykner lidt. Smag til med salt og citron.
  8. BAGT TORSK: Skær torsken ud i fire lige store stykker. Kom stykkerne i et ildfast fad med lidt vand og olivenolie. Dæk til med folie, og kom det i ovnen på 200 grader i cirka 8-10 minutter. Tages ud og trækker færdig.
  9. Server den bagte torsk med frikasséen og nye danske kartofler.