Livsstil

Bagte squash med smørsauce, mynte og kapers

Sværhedsgrad
Let
Personer
4
Tid
30 min

Tilberedning

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Skyl squash, og skær den i skiver på cirka en centimeter i tykkelse, og vend med lidt olivenolie og salt.
  2. Fordelt skiverne jævnt på en bageplade, og kom dem i ovnen i cirka 20 minutter ved 200 grader.
  3. Squashstykkerne skal være karamelliserede og let “brændte” uden at være forkullede.
  4. Imens squashstykkerne er i ovnen: Varm smør i en gryde, indtil det begynder at brune og bruse.
  5. Rør grundigt rundt, og tag smørret af blusset, når det begynder at dufte karamelliseret af ristede nødder.
  6. Si smørret igennem en finmasket si, og stil til side.
  7. Rist solsikkekernerne på en pande, indtil de bliver let brune og sprøde.
  8. Hak kapers så fint som muligt, og bland dem sammen med citronsaft, yoghurt og brunet smør.
  9. Anret yoghurten i bunden af en dyb tallerken eller et lille fad, og kom squashstykkerne ovenpå.
  10. Drys med ristede solsikkekerner, lidt mynteblade og lidt olivenolie. Nydes som tilbehør til for eksempel lammespyd, bulgursalat eller lignende.